Jesper Brinck har fået akkurat det fodboldeventyr, han rejste ud for at få. På lørdag spiller han om guldmedaljer i Tórshavn, når hans klub KI Klaksvik møder B36 i en direkte kamp om det færøske mesterskab. Her fortæller den tidligere anfører for Brabrand IF om forventningerne før finalen.
Sport
Vatanspor med i toppen – trods et efterår op ad bakke
Vatanspor måtte tirsdag aften indkassere et sjældent nederlag i jyllandsserien. 1-2 blev resultatet, da drengene fra Sødalen mødte Søften på en halvmørk kunstgræsbane i udkanten af Hinnerup.
Brabrand til tops efter dygtig og klog indsats
Brabrand IF er tilbage i toppen i 2. division i fodbold. Med en fabelagtig dygtig og klog indsats lykkedes det lørdag eftermiddag at sætte et stærkt Middelfart-hold til vægs og vinde 2-0. Brabrand er nu nummer to i rækken.
Ung kajakroer fra Brabrand blev verdensmester i Kina
18-årige Nikolai Thomsen, Egebjergvej i Brabrand, blev torsdag verdensmester ved kajak-VM for juniorer i Kina. På maraton-distancen i enerkajak satte han landsmanden Philip Knudsen til vægs og kunne efter de godt 22 kilometer lade sig kåre som vinder. Fredag tog de to kajakroere endnu en VM-medalje, da de vandt bronze i toerkajak.
Unge BIF-håndboldspillere fik træning mod mobning
Det er svært at mobbe eller drille en person, man lige har rullet rundt med på gulvet. Ud fra den tanke var alle U13-piger og -drenge i Brabrand Håndbold i sidste uge til anti-mobbe-træning hos Antibulli, der er støttet af håndboldspilleren Mikkel Hansen og Mary Fonden.
Store planer om flere ro-regattaer på Brabrand Sø
Brabrand Sø viste sig fra sin allerbedste side, da over 400 roere d. 21. september kæmpede om DM. Det succesfulde arrangement har givet Dansk Forening for Rosport mod på meget mere. Der er planer om at holde internationale regattaer på Brabrand Sø i de kommende år.
De fik en chance mere i 3. division – og har tænkt sig at gribe den
Brabrand Håndbolds herrehold var egentlig dømt til nedrykning til jyllandsserien. Men holdet fik tilbudt en afbudsplads i 3. divisions nord-pulje og sagde ja tak. Søndag eftermiddag tog spillerne hul på den nye sæson med en 24-19-sejr over Nøvling.
Brabrand kom tilbage efter et ”gok i nødden”
Brabrand IF kom lørdag tilbage på vindersporet med en 3-1-sejr over Jammerbugt FC. Som flere gange tidligere her i efteråret var det først til allersidst, det hele blev afgjort – og denne gang var Brabrand-spillerne de skarpeste.
Roerne mødtes som én stor familie til DM på Brabrand Sø
Vinden lagde sig, og solen bragede ned over Brabrand Sø og skabte perfekte forhold for DM i roning hele lørdagen. Roere i alle aldre havde en dejlig dag sammen med familie, venner og de mange andre roere. Det var nærmest som én stor familie.
VM-helte og OL-stjerner indtager Brabrand Sø på lørdag
Både Danmarks nye stjerne i roning, Sverri Nielsen, og guldfirer-heltene med Eskild Ebbesen i spidsen sætter årerne i Brabrand Sø på lørdag, når 414 roere i alderen 15 til 75 år dyster om at være de bedste i landet.