I morgen, onsdag, får Vaskeriet i Søvangen besøg af Kronprinsesse Mary, som skal høre om Vaskeriets arbejde med frivillighed og medborgerskab. Vaskeriet på Louisevej er en model for, hvordan det offentlige i samspil med borgerne kan skabe nye velfærdsløsninger, mener tre forskere, der har fulgt Vaskeriets udvikling.
Job
Rema 1000 får frivillige guides i butikken efter omrokering
Enhver købmand frygter det. At skulle flytte rundt på varerne i butikken. Det giver altid frustrerede kunder. Men på mandag går Rema 1000 på Stenbækvej alligevel i gang med at rokere rundt på varerne, og købmand Mads Veirup har forberedt sig godt. Blandt andet har han søgt hjælp udefra til at hjælpe kunderne med at finde rundt i den nyindrettede butik.
Ny uddannelse bliver en frisk start for unge i Gellerup
En ny uddannelse som servicepilot i Gellerup bringer 10 unge fra lokalområdet tilbage i uddannelsessystemet. De var ellers langt fra en ungdomsuddannelse, men har nu meldt sig til uddannelsen som servicepilot. Den er udviklet af Gøglerskolen og Bazar Vest i samarbejde med Det boligsociale Hus.
Fællesskab skal give vækst i Den Gode By – Gellerup
Når Aarhus Kommunes kontorhus i Gellerup om kort tid slår dørene op, åbner også Den Gode By i en del af stueetagen: Et fællesskab for mindre virksomheder, der samtidig forpligter sig til at være med til at hjælpe folk med at udvikle ideer til et projekt eller en ny virksomhed.
Da fiskehandleren flyttede ind hos slagteren
Huslejen blev for høj og kunderne for få, til at fiskehandler Jan Dahl Hansen kunne holde Gelfisk kørende i City Vest. Men han blev inviteret inden for hos naboen, Slagter Stjernholm, og det har vist sig at være en rigtig god løsning for dem begge.
Beskæftigelsesindsats i Gellerup får 23 mio. kr. fra A.P. Møller-fond
Aarhus Kommunes projekt Opgang til Opgang har modtaget tilsagn om 23,3 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet løber over 4 år og har til formål at forbedre vilkårene for udsatte familier i Gellerup gennem en styrket beskæftigelsesindsats for udvalgte forældre og unge.
Speed-dating gav jobs til beboere i Skovgårdsparken
Det var ansættelse ved næsten første blik, da en række lokale virksomheder d. 13. november mødte ledige beboere i Skovgårdsparkens festlokale på Ingasvej. Føtex i City Vest, Barut Rengøring og Brabrand Boligforening ansatte alle nye medarbejdere efter at have gennemført korte samtaler med dem.
…men brunkagerne står Bjarne for!
Hos Bager Hartmeier i Hovedgaden er der juletravlhed i bageriet. Og hver tirsdag i december får personalet besøg af 84-årige Carlo Bjarne Jørgensen, som ved præcis, hvordan Brabrands brunkager skal laves. Her fortæller han om hemmeligheden bag de sprøde brunkager – og om livet som bagersvend gennem mere end 50 år.
Lær dansk på arbejdspladsen – som hos Netto i Årslev
Hver onsdag formiddag på Nettos distributionslager i Årslev sætter en gruppe nydanske ansatte sig på skolebænken. Virksomheden, Salling Group, ønsker, at de skal blive bedre til dansk, og Sprogcenter Lærdansk har hjulpet med tilrettelæggelse og finansiering af kurset, der foregår i arbejdstiden.
Søstre tog springet som selvstændige – i hver sin retning
De er søstre og bor få hundrede meter fra hinanden i Brabrand – og deler oplevelsen af at have bragt en ny virksomhed til verden og kan se den vokse. Katrine Holm Sølvsten som boligarkitekt og Kamilla Sølvsten Sigh som forhandler af farverige glimtende julekugler, der er alt andet end kugleformede. Lige nu føler de begge den boblende glæde over, at deres idéer ser ud til at kunne bære.










