De små sorte stykker gummi fra kunstgræsbanerne er nu sikkert inddæmmet, skriver Aarhus Kommune i en pressemeddelelse. Snart opfylder alle 19 kunstgræsbaner på kommunens arealer EU´s vejledning, hvis formål er at minimere risikoen for spredning. Brabrand IF har været forrest i den udvikling.
Aarhus Kommune nærmer sig en vigtig milepæl i arbejdet for et renere nærmiljø og mindre spredning af det svært nedbrydelige mikroplast fra kunstgræsbaner, skriver kommunen i en pressemeddelelse.
Når de sidste foranstaltninger på kunstgræsbanen i Gellerup færdiggøres i starten af 2026, vil alle 19 kunstgræsbaner med infill af mikroplast på kommunale arealer være inddæmmet efter gældende standard.
Det sker som led i den handleplan, som Kultur og Borgerservice igangsatte i 2024 for at reducere udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner.
“Jeg er stolt af, at foreningslivet bakker op om indsatsen, så vi kan holde gummigranulatet dér, hvor det hører til – nemlig på banen. Vi har alle et ansvar for at passe på miljøet, og her viser foreningslivet i Aarhus vejen,” siger kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad.
“Jeg vil gerne takke baneejerne for at gå forrest og sikre, at de århusianske kunstgræsbaner ikke belaster naturen,” siger han.
Granulatsluse og værn omkring banen
I Brabrand Idrætsforening gik man allerede i 2021 forrest i den udvikling. Med økonomisk støtte fra Aarhus Kommune udviklede Brabrand IF en såkaldt granulat-sluse, hvor fodboldspillere, ledere og tilskuere kunne ryste gummi-granulat ud af sko og tøj.
Desuden etablerede idrætsforeningen et værn omkring banen, der skulle forhindre mikroplat i at sprede sig til naturen omkring banen.
Senere afsatte rådmand Rabih Azad-Ahmad i 2024 2,8 millioner kroner til en ny pulje, hvor baneejerne kunne søge økonomisk støtte og vejledning til inddæmning af banerne, så mikroplasten ikke spredes i naturen.
I dag er 18 ud af 19 kunstgræsbaner på kommunale arealer inddæmmet efter den fælleseuropæiske CEN-vejledning, mens den sidste bane i Gellerup snart følger trop med forventet gennemførelse i starten af 2026.
“Symbolpolitik”
Selvom man i Brabrand har været på forkant med udviklingen er teknisk direktør i Brabrand IF Fodbold, Henrik Andersen, dog ikke ubetinget begejstret for det store fokus på at indfange de mange små gummikugler.
“Det har nok hovedsagelig været symbolpolitik,” siger Henrik Andersen, som ikke ser den helt store reelle håndsrækning til vandmiljøet.
“Hvis man indregner materialer og indsats for at bygge 418 meter bande af genbrugsplast og galvaniseret vinkeljern samt 8 galvaniseret riste. ser jeg ingen stor positive miljø- og klimaeffekt. Men det er der sikkert ikke nogen, der har regnet på,” siger han.
Kræver informationskampagne
Han understreger, at banen fra starten er bygget, så granulaten ikke kan komme ud i Brabrand Sø. Det har Teknik og Miljø-forvaltningen sikret, ved at kræve, at Brabrand IF skulle opføre banen efter de samme principper som de nye motorvejs-projekter, hvor der ligeledes tages hånd om drænvandet.
Han ser en større trussel for vandmiljøet fra slikpapir, chips-poser, nikotinposer og andre former for plasticaffald, der bliver smidt på banerne.
“At holde gummigranulat fra at blive båret med hjem i vaskemaskinen kræver også en informations-kampagne. Den har Sport og Fritid mærkeligt nok valgt ikke at lave,” siger han.
Økonomisk har Aarhus Kommune betalt 75 procent af udgifterne, men alligevel har foranstaltningerne kostet Brabrand IF i omegnen af 80.000 kr. Dertil kommer et stort antal frivillige timer, der er lagt i projektet.
“Desuden er der også en vedligeholdelsespligt for de frivillige foreninger. Vi kan allerede se, at noget der skal repareres,” siger Henrik Andersen.
I de kommende år vil der ske en løbende udfasning af kunstgræsbaner med infill af mikroplast. Det er foranlediget af den EU-bestemte udfasning senest i 2031.
Læs også:
Brabrand IF går forrest i kampen mod spredning af mikroplast
