Ikke alle børn, som skal starte i skole, er klar til at sidde stille og lytte og indgå i fællesskaber. Men Ejendomsselskabet Olav de Linde står bag et tilbud sammen med psykolog Anne Leth-Linde, hvor der etableres et forløb, som styrker børnehavebørns evne til selvregulering via lege-aktiviteter.
Maleriet på væggen er farvestrålende, men ellers er der ikke meget, der forstyrrer i det store lokale, der ligger som en del af Bazar Vest. Her er næsten ingen møbler – med masser af plads til bevægelse. På gulvet ligger nogle puder i en rundkreds.
Børnehuset Bazar Vest står der på muren. Her får psykolog Anne Leth-Linde flere gange om ugen besøg af en gruppe på ca. otte børnehavebørn, som efter sommerferien skal starte i skole.
Bazar Vest har stillet et lokale til rådighed, hvor hun arbejder med grupper af børnehavebørn, som det pædagogiske personale i daginstitutionen har vurderet vil kunne blive bedre til at indgå i forskellige former for fællesskaber.
“Målet er at styrke en form for selvregulering der er så vigtig for, at man kan indgå i alle former for fælles aktiviteter,” forklarer hun.
Sammen med to psykolog-studerende står hun for nogle særlige lege-aktiviteter, der via de gentagne mønstre inddrager børnene og får dem til at føle sig som en del af de fælles aktiviteter.
“Mange af de her børn klarer sig måske fint nok i børnehaven, men i skolesammenhæng kan de få udfordringer, når det handler om at indordne sig i en social sammenhæng og for eksempel tage imod en fælles besked. Det er den evne, vi træner med lege-aktiviteterne,” forklarer hun.
Øver sig i selvregulering
Til daglig har Anne Leth-Linde sin klinik i Badstuegade, men flere gange om ugen tager hun turen til Bazar Vest.
Hun er uddannet børnepsykolog og er certificeret i Neuroaffektiv Udviklingspsykologi med børn og familier og arbejder primært med kræftramte børn. Men hun har også arbejdet med flygtningefamilier og unge, som ønsker at komme ud af bandemiljøer.
Samtidig er hun gået i gang med at efteruddanne sig i såkaldt sandplay-terapi, som er er en form for legeterapi der er særligt velegnet til at bearbejde svære kriser og tilstande som traumer.
“Ved svære traumer er det ikke altid samtale, der skal til. I stedet har det vist sig, at genkendelige aktiviteter og bevægelser kan have en stor betydning. I takt med at jeg har bevæget mig dybere ned i teorien bag de her ting, har jeg fundet ud af, at man egentlig kan bruge de her øvelser på alle slags mennesker. Det er jeg meget optaget af at lære at arbejde med,” forklarer hun.
Anne Leth-Linde understreger, at den viden og de metoder, hun anvender, egentlig er velkendte og udviklet af de førende traumeforskere Susan Hart og Bruce Perry.
Det nye er, at hun nu tager dem i brug over for helt almindelige børn, som ellers senere kan få udfordringer, der kræver en indsats fra skolernes Pædagogisk Psykologiske Rådgivning.
“I virkeligheden har de fleste børn brug for at blive bedre til den her selvregulering, vi arbejder med. Men erfaringen viser, at jo mere belastet, en familie er socialt og økonomisk, jo større behov har børnene for at kunne øve sig i denne form for adfærd.”
Sjove og spændende bevægelser
Hun beskriver flere af legene, der ofte handler om at følge hinanden og kopiere bevægelser. Det kan for nogle være meget svært, men de fleste af børnene har let ved at lære det via legen.
Og når de oplever, at de er en del af lege-fællesskabet, åbner det i følge hjerneforskningen for nogle centre i hjernen, så man bliver bedre til den nævnte form for selvregulering.
“Det kan være alt fra en bold, der bliver trillet, til at skulle banke en arm gennem en avis. Det skal helst være noget, der er lidt sjovt og spændende, og som får børnene til at føle, at de kan noget. Det kræver, at der er nogle grænser og en retning i legen. Jeg styrer det ret stramt, ud fra den energi der er i det enkelte barn,” fortæller hun.
Hun har tidligere været en del involveret i musical-produktioner og har udviklet teater-lege som koreograf i ungdomsskoler – og ser et stort potentiale i at anvende bevægelse i det pædagogiske arbejde.
“Jeg kan godt li´ at danse historier med børnene. Hvis vi for eksempel snakker om sommerfuglelarver, går børnene rundt som sommefuglelarver, mens jeg spiller,” fortæller hun.
Glad for at kunne bidrage
Som hendes efternavn afslører, er Anne Leth-Linde datter af Olav de Linde, hvis ejendomsselskab i 1996 etablerede Bazar Vest.
Hun fulgte som barn tilblivelsen og den gradvise opbygning af bazaren og er glad og stolt over, at Bazar Vest gennem årene har dannet rammen om mange familiers job og indtægt.
Børnehuset Bazar Vest er etableret i tæt samarbejde med bazaren og særligt bazar-chef Ahmet Øcalan. Børnehuset er tænkt som et socialt bidrag fra ejendomsselskabets side, og hun ser på den måde aktiviteterne som en forlængelse af den indsats, Bazar Vest stadig står.
“Afsættet for det hele er min personlige faglige interesse, men jeg er glad for at kunne bidrage til den indsats, Bazar Vest udfører i lokalområdet,” siger hun.
Skal styrke ligeværdige fællesskaber
Projektet har kun været i gang i nogle få måneder, men Anne Leth-Linde oplever, at børnene gradvist bliver bedre til at forstå og tilpasse sig de forskellige aktiviteter.
Hun vurderer, at det pædagogiske personale på længere sigt sagtens kan gennemføre øvelserne med børnene. Men foreløbig er hun selv og de psykologi-studerende styrende i forløbet, mens personalet følger forløbet på sidelinjen.
“Mange af de her ting gør pædagogerne allerede, og de har en god ballast i deres uddannelse. Det jeg kan tilføre er den psykologiske faglighed og fokus på de grundelementer, der kan styrke ligeværdige fællesskaber.”
Hun ønsker fortsat at tilbyde aktiviteterne gratis for institutionerne. De skal bare booke en tid hos Børnehuset Bazar Vest.
Hun håber, at stadig flere institutioner, og måske Aarhus Kommune på længere sigt vil fatte interesse for programmet – men hun understreger, at projektet stadig er helt nystartet.
