
Særligt en række børnefamilier i Søvangen føler sig stadig mere pressede af renoveringen i boligområdet. Nogle har valgt at opsige deres lejlighed og søger et andet sted at bo, mens andre fortsat forsøger at få en hverdag til at hænge sammen med støv og støj og håndværkere, som løber ud og ind ad døren.
“Det værste for mig er, at mine børn kommer i mistrivsel. At det her forløb koster så meget for dem.”
Maria Kamp ser et øjeblik tomt ud i luften i lejligheden, hvor alt flyder, og hendes ting er dækket af et tykt lag støv. Samtalen går i stå et øjeblik, mens vi venter på, at larmen fra maskinerne udenfor bliver mindre.
Renoveringen af Søvangen har efter nytår udviklet sig endnu mere uoverskueligt, end hun oplevede det før jul. Og der er intet, der tyder på, at hendes bekymringer bliver mindre de første mange måneder.
Den seneste melding fra boligforeningens projektkontor er, at man håber, håndværkerne fra Nordstern er færdige i hendes lejlighed til juni. Så vil der være gået et år, siden de sidste år gik i gang i familiens hjem.
Men efter talrige andre overskridelser tør hun ikke engang regne med den seneste frist.
“Det hele er virkelig kaotisk, og børnene er meget berørt af situationen,” fortæller hun.
De to ældste på 8 og 10 år har deres hverdag på Engdalskolen, mens den yngste på 6 har en sjælden lunge- og hjertesygdom, der betyder at han i lang tid ikke har kunnet være i børnehave. Det har betydet, at hun måtte sige sit job op for at være hjemme og passe ham.
Uroen, larmen og støvet i lejligheden hele efteråret har påvirket ham meget.
“Jeg er meget stresset over hele situationen. Man står hele tiden og tænker: Skal vi flytte? Men børnene har deres skole her. Det er svært for os at flytte fra området.”
Faktisk havde hun i november i desperation sagt ja til en lejlighed i Tranbjerg, men det viste sig umuligt at få hverdagen til at hænge sammen. Hun sprang fra i håb om, at det ville være muligt at blive genhuset af hensyn til hendes søn, som er hårdt ramt af renoverings-arbejdet.
“Jeg kan ikke se, hvordan vi som familie skal kunne bo her. Lejligheden er helt ubeboelig, og alligevel betaler vi fuld husleje.”
Men som andre pressede beboere, som har søgt om genhusning, har hun måttet se et afslag fra Brabrand Boligforening i øjnene.
Lejlighed med skimmelsvamp
“Vi kom hjem til lejligheden, hvor alt stod og vibrerede, og en tung trækasse, vi havde hængende på væggen, faldt ned kun en meter fra min søn. Man havde fornemmelsen af, at blokken var ved at falde sammen. Det var virkelig utrygt at være her.”
Maria Kamp fortæller levende om stribevis af oplevelser, der i løbet af efteråret 2024 pressede familien – og især de tre børn – hårdt.
I november fik hun af Brabrand Boligforening mulighed for at benytte et såkaldt pauserum – en ledig to-værelses lejlighed i Søvangen, hvor hun sammen med sine tre børn opholder sig det meste af tiden.
Lejligheden er dog tilsyneladende hårdt ramt af skimmelsvamp, så hun ønsker, at familien opholder sig mindst muligt i den. I sidste uge var en ekspert fra Aarhus Kommune forbi for at vurdere, om lejligheden er sundhedsfarlig at opholde sig i.
Hans vurdering var, at målingerne var “alarmerende”.
“Derfor skal vi så hurtigt som muligt have fundet noget andet at bo i. Vi søger med lys og lygte og vil virkelig være glade for alt, hvad der byder sig af muligheder,” siger hun.
Men lige nu er lejligheden alligevel det mindst ringe alternativ. Samtidig kan hun se, at andre børnefamilier i området enten har sagt op og er flyttet væk, eller har fundet mere eller mindre besværlige og kostbare løsninger.
“Vi skal være taknemmelige for at kunne bo i den toværelses med skimmel,” siger hun sarkastisk.
“Det var virkelig forfærdeligt”
Maria Kamp husker tilbage på 2022, hvor hun havde brug for et sted at bo i sammen med sine tre børn. Brabrand Boligforening virkede som et godt valg.
I Søvangen havde de, nogle måneder inden hun flyttede ind, stemt om renoveringsplanen. Men hun var ikke så bekymret. Tre måneder med håndværkere skulle familien nok kunne klare.
I december 2023 gik entreprenøren Nordstern i gang, og de store maskiner begyndte at køre udenfor blokkene. Allerede her bredte utrygheden sig, og hun husker en morgen, hvor hendes to piger grædende og chokerede måtte opgive at komme ud ad hoveddøren, fordi der blev kørt helt op til blokken.
Men det er især uforudsigeligheden, der plager hende og børnene. Aldrig at vide hvad der skal ske, og hvornår der pludselig kommer håndværkere ind i lejligheden.
“På min søns fødselsdag kom de pludselig og sagde, at “nu går vi i gang med at fjerne din altan”. Jeg forsøgte at få dem overtalt til at vente til næste dag, men det kunne ikke lade sig gøre. Jeg husker, at han sad med hørebøffer på og græd. Det var virkelig forfærdeligt.”

Flere gange i løbet af efteråret har hun for egen regning lejet et sommerhus for at slippe væk, når et særlig støjende stykke arbejde har været varslet. Da de kom hjem, var arbejdet stadig ikke udført – og der lå støv og glasskår overalt i lejligheden…
“De beskeder, vi får, holder sjældent stik i virkeligheden. Men du må gerne skrive i artiklen, at alle håndværkerne er skide søde, ydmyge og meget hjælpsomme – men de står selv i en ubehagelig situation,” understreger hun.
Ingen planer og tidsfrister
For beboerne i de sydligste blokke på Annettevej har renoveringen af lejlighederne nu været i gang i næsten otte måneder – cirka dobbelt så længe som beboerne havde forventet – og uden præcise udsigter til, at håndværkerne bliver færdige.
Vores Brabrand har talt med en del beboere i de pågældende boligblokke, og især for familier med børn opleves hverdagen nu som nærmest håbløs.
Hele januar har der udendørs været uhyre mudret i området, hvor store maskiner drøner afsted – ofte uden lys – og de stier, der er etableret til beboerne, er ofte spærret af køretøjer, så de med fare for deres børns sikkerhed må kante sig mellem maskiner i bevægelse, fortæller flere beboere.
Flere oplever, at der nu stort set ikke længere kommunikeres om planer og tidsfrister, og håndværkerne kommer og går på alle tidspunkter af dagen.
“Det er enormt stressende at bo på den måde. Det værste er, at man aldrig ved, hvornår der kommer nogen. Dit hjem er ikke helligt længere. Det er en byggezone, hvor håndværkerne går ind og ud, og der er støv og snavs overalt,” siger Anna Assentoft, som bor i Søvangen sammen med sine to børn.
“Alting er halvfærdigt”
Hun er blandt dem, som har valgt at blive boende og håber på bedre tider, selvom renoveringen lige nu er svær at være i.
“Du har følelsen af, at dit hjem er invaderet. Alting er halvfærdigt. Der er vitterligt ikke et rum, hvor noget er gjort færdigt. Det er helt urimeligt, hvad man har udsat folk for. Perioden, omfanget, alt det støv og mudder… vores ting der bliver ødelagt. Der er folk i kørestol, ældre og mennesker med forskellige grader af udsathed. At du så lang tid skal bo under de forhold – og betaler fuld husleje – er helt vildt.”

Hun er som de fleste andre, Vores Brabrand har talt med, helt uforstående over for, at Brabrand Boligforening ikke griber ind og tilbyder genhusning til de hårdest ramte.
Som vi tidligere har skrevet, har beboerne selv inden renoveringen stemt for, at beboerne i boligblokkene ikke skulle genhuses. Men det var under helt andre forudsætninger, end det, de nu oplever som dagligdag.
Direktør for Brabrand Boligforening, Kristian Würtz har dog tidligere til Vores Brabrand sagt, at man bør henvende sig til boligforeningen, hvis man er i en særlig presset situation og har brug for genhusning.
Bekymringer har fået overtaget
Anna Assentoft har selv i en periode været sygemeldt fra sit arbejde – en sygemelding der ikke havde relation til renoveringen – men hun måtte opgive at opholde sig hjemme i dagtimerne.
Nu er hun tilbage på arbejde, men det er tit med dunkende hjerte, hun kommer hjem sammen med børnene. Hvad kommer de hjem til?
“Det er enormt stressende ikke at vide, hvad man komme hjem til. Nogle gange er der intet sket, selvom vi var blevet bedt om at rykke møblerne sammen. Og pludselig en dag, hvor man er blevet træt af at flytte tingene uden grund, kommer du hjem til en lejlighed, hvor der er skidt og støv overalt. “
Hun oplever det som ekstra frustrerende ikke at vide, hvornår hun kan regne med, at håndværkerne er færdige.
“Først er man frustreret, og så begynder man at blive vred. Man føler, at man har krav på at få at vide, hvorfor der opstår alle de forsinkelser. Jeg tror, man ville komme rigtig langt ved at fortælle, hvad problemerne handler om.”
Hun har selv sammen med børnene boet hos sin mor i en periode på to måneder, mens familien fik nyt køkken. Hvorfor det varede to måneder, har hun aldrig fået at vide.
Nu hænger der en seddel på væggen ude på trappen med en ny tidsplan – men hun og de andre beboere ved allerede, at den ikke kommer til at holde.
Som beboere, Vores Brabrand tidligere har talt med, har både Maria Kamp og Anna Assentoft undervejs været optimistiske og troet på, at de kunne stå renoverings-perioden igennem. Men nu har bekymringerne fået overtaget.
Vores Brabrand har stillet Brabrand Boligforening en række spørgsmål i sagen, men har endnu ikke modtaget svar.
Læs også:
Beboere i Søvangen presset til bristepunktet: ”Ingen ved hvornår vi får vores hjem igen”
Efter beboer-frygt for asbest i byggestøv: ”Vi har været ekstra opmærksomme”