Træskulpturer og fortællinger fra et langt liv

Hver formiddag går Bent Juhl forsigtigt ned ad trappen til værkstedet i kælderen, hvor han altid har flere forskellige projekter i gang.

Siden han som 10 årig fik en lommekniv af sin bedstefar, har Bent Juhl været betaget af at snitte i træ. Hjemmet i Brabrand er fyldt med træ-skulpturer, der fortæller om et langt liv fyldt med nysgerrighed på livet og dets forunderligheder. Fredag fylder Bent Juhl 90 år.

”Touch wood” er en engelsk frase, der beskriver lykke og held – og hvis det også er gældende i Brabrand, så må man i sandhed sige, at Bent Juhl opsøger heldet. Fra han var dreng har han brugt store dele af sin fritid på at skære i træ, og resultaterne pryder nu hjemmet på Labyrinten i Brabrand.

I næsten 80 år har han skåret figurer i træ, fra de helt små, man kan holde i hånden, til den største på næsten tre meter.

”Træ er et spændende materiale at arbejde med. Det er dejligt at røre ved. På
udstillinger af træfigurer burde der i virkeligheden stå: “vær venlig at berøre figurerne”, men det er jo nok ikke muligt”, siger Bent Juhl med et glimt i øjet.

Memorabilier
Han har aldrig villet sælge af de mange træskulpturer – men har ofte foræret dem væk, når familie og venner har vist interesse.

”Jeg har aldrig solgt mine skulpturer, og når man ikke vil sælge, er gallerierne naturligvis ikke interesseret i at udstille dem og, det forstår man jo godt. Jeg har foræret nogle dem til venner og bekendte, som jeg ved passer godt på dem”, skriver Bent Juhl i bogen ”Memorabilier – mine træskulpturer”.

Han kalder træskulpturerne for memorabilier, fordi de hjælper ham med at huske oplevelser og erfaringer fra et langt liv.

”Langt de fleste står hjemme hos mig selv, og de repræsentere den forløbne del af mit liv, og har hver for sig relation til forskellige steder vi har boet, forskellige ting vi har oplevet og mennesker vi har mødt.”

De mange små og store træskulpturer præger stuerne, og der knytter sig en historie til hver og én af dem. Og Bent Juhl er ikke ked af at fortælle.

Menneskets anatomi har altid optaget Bent Juhl, og han har gennem tiden lavet en række skulpturer af kvinder.

Formiddage i værkstedet
En langvarig immunsygdom har givet Bent Juhl sammenfald i ryggen, der gør, at han bevæger sig langsomt omkring i huset, og helst med en stok i den ene hånd. Alligevel springer han gentagne gange op af stolen for at hente træskulpturer, der illustrerer, hvad vi taler om. Energien og lysten til at fortælle og forklare sig er usvækket.

Hver formiddag går han forsigtigt ned ad trappen til værkstedet i kælderen, hvor han er i gang med flere forskellige projekter.

”Jeg har det faktisk allerbedst her. Tiden går utrolig hurtigt, når man er optaget af at skære i træ. Man glemmer alt omkring sig.”

Familien købte huset for 40 år siden, og de sidste 15 år har Bent Juhl boet alene efter sin kones død i 2004. Han håber, han kan blive boende i huset, selvom det med beliggenheden på en af Brabrands mange skråninger har trapper ude og inde.

”Jeg har vænnet mig til værkstedet her. Det ville jeg have svært ved at undvære. Selvfølgelig kan jeg blive tvunget til det, og så er jeg nødt til at tilpasse mig. Men jeg håber ikke, det sker.”

Bent Juhl har stadig kniven, han som 10-årig fik af sin bedstefar, og som gjorde, at han gik i gang med at snitte i træ.

Anbefaler lindetræ
I den nævnte bog, ”Memorabilier – mine træskulpturer”, der kan findes på hans hjemmeside, fortæller Bent Juhl om sit liv og sine mange træfigurer.

Og så svarer han igen på et spørgsmål, han har fået mange gange: Hvordan kommer man i gang med at skære i træ?

”Der er mange måder, hvorpå man kan lave træskulpturer. Det enkleste er at finde et stykke træ, der sin form eller overfladestruktur stimulerer fantasien og giver mulighed for fortolkninger,” skriver han.

Han anbefaler lindetræ, der er forholdsvis blødt at skære i, men alligevel stabilt. Men han har selv arbejdet med mange forskellige træsorter – blandt andet cedertræ, oliventræ og sågar japansk tempeltræ.

Venner og familie har ofte bragt ham træstykker af forskellig slags, og som regel er han med stor nysgerrighed gået i gang med at bearbejde det.

Det ender ofte med skulpturer, hvor ansigter og hænder spiller en central rolle. Og så har han også ofte udforsket den kvindelige anatomi.

Ønskede at komme på Kunstakademiet
Det er fristende kun at tale om Bent Juhls passion for arbejdet med træ, men det bør nævnes, at han i sin lange karriere som professor i anæstesi blandt andet blev udnævnt som Ridder af Dannebrog for sin store faglige indsats på en række områder.

Han var som helt ung meget interesseret i at tegne og male og ønskede egentlig at komme på Kunstakademiet. Men han oplevede, hvordan en kammerats far, som var en dygtig kunstner, havde svært ved at skabe tiltrækkeligt med indtjening. Og så valgte han i stedet at søge ind på medicinstudiet på Aarhus Universitet.

Han har dog både udstillet nogle gange, blandt andet for nogle år siden på Gasværket, og har fået publiceret artikler i internationale tidsskrifter. Og så kommer han stadig gerne ud og holder foredrag.

Læs mere på Bent Juhls hjemmeside, woodcarving.dk

Bent Juhl fylder 90 år fredag d. 12. april. Dagen fejres i hjemmet med besøg af børn og børnebørn.

Emil fra Lønneberg ville nok blive misundelig, hvis han så Bent Juhls værksted fyldt med træskære-værktøj – og med mange af hans produktioner stående rundt omkring.
Da Bent Juhl i forbindelse med interviewet fik til opgave at udpege tre skulpturer, han var særligt glad for, pegede han først på ”Dryader”, der er skabt af pæretræ hentet hjem fra Rhodos i 1989.
Denne skulptur hedder ”Maria Bebudelse” og er skabt af cedertræ – snittet i løbet af tre måneder omkring årsskiftet 2005-2006, husker Bent Juhl.
Skulpturen hedder “Forsigtig” og er skabt af hyldebærtræ, der har groet i Brabrand Bakker. “Når man snitter, skal man finde ud af, hvad træet vil være med til”, forklarer han.

 

Læserinteraktioner