Helenelyst

Unge kørte ræs i Logistikparken i juledagene

4. januar 2019 af Peter From Jacobsen

De lige øde vejstrækninger i Logistikparken tiltrækker åbenbart unge med benzin i blodet. I juledagene mødtes de flere nætter i træk.

I dagene mellem jul og nytår har de øde veje i Logistikparken i Årslev været mødested for unge med benzin i blodet. Motorlarmen ødelagde nattesøvnen for en del beboere i det nærliggende Helenlyst, og Østjyllands Politi har tre nætter haft en patruljevogn ude i området.

Når lastbilerne forsvinder fra vejene i Logistikparken, bliver de tilsyneladende ofte indtaget af unge, som har brug for plads samt fred og ro til at køre ræs på de lange lige vejstykker.

Mellem jul og nytår var der så meget larm fra området, at flere beboere i Helenelyst-området kontaktede politiet og bad dem om at undersøge sagen.

”Vi modtog en anmeldelse den 28/12 kl. 00.48 og den 29/12 kl. 22.52 om, at der muligvis blev kørt ræs i Logistikparken, men vores patruljer fandt ikke nogen biler derude”, fortæller kommunikationsmedarbejder Janni Lundager, Østjyllands Politi.

Natten til den 31/12 var den gal igen:

”Kl. 01.35 fik vi igen flere anmeldelser om, at der blev kørt ræs. Denne gang traf vores patruljer tre køretøjer og registrerede syv unge personer i alderen 21-22 år, men ingen af dem blev sigtet for noget”, oplyser hun.

”I Brabrand er det ok at holde med AaB”

6. september 2018 af Peter From Jacobsen

Gitte Ørskou, til daglig direktør for Kunsten i Aalborg, holder talen ved åbningen af Brabrand Kulturuge på lørdag. Foto: Mick Anderson

Gitte Ørskou er et kendt ansigt i den danske kunstverden, hvor hun er vant til at træde frem og holde taler for store tilhørergrupper. I Brabrand, hvor hun bor med sin familie, lever hun et meget privat liv. Men lørdag formiddag forener de to verdener sig, når hun holder åbningstalen for den 20. udgave af Brabrand Kulturuge.

Kultur og fællesskaber. Det er to begreber, Gitte Ørskou mener hænger rigtig godt sammen – og som kendetegner lokalsamfundet Brabrand, hvor hun de seneste 13 år har boet sammen med sin familie.

Lørdag kl. 10.30 åbnes Brabrand Kulturuge traditionen tro med fælles morgenbord i gården bag genbrugsbutikken på Hovedgaden. Åbningstalen er lagt i hænderne på 46-årige Gitte Ørskou, der til daglig er direktør på Kunsten, Museum of Modern Art i Aalborg, men har også tidligere været ansat på Aros Aarhus Kunstmuseum.

Hun var desuden formand for Statens Kunstfond i årene 2014-2017 og er medlem af bestyrelserne for bl.a. Aarhus Universitet, Aarhus Festuge og Spar Nord Fonden, ligesom hun er fast bidragsyder i bl.a. Berlingske, DR K’s Kunstquiz og News & co på TV2 News.

”Jeg synes, kulturugen er en meget hyggelig og god tradition. Brabrand Kulturuge viser noget af det store engagement og fællesskab, der er her i lokalområdet. Hvis jeg kan bakke op om det, gør jeg det meget gerne,” siger Gitte Ørskou, som var glad for at blive spurgt, om hun ville holde åbningstalen.

”Jeg deler jo mit liv mellem to byer. Jeg har mit daglige virke i Aalborg, hvor jeg er en meget offentlig figur i kulturlivet. Og så bor jeg med min familie i Brabrand, hvor jeg kan være meget privat, når jeg for eksempel går henne i Rema 1000 og handler. Her forenes de to verdener pludselig.”

Fællesskabet ikke defineret af jobs
Åbningstalen kommer formentlig til at handle om, at selvom kunst kan provokere og vække store følelser, kan kulturen også være med til at binde os sammen som mennesker, fortæller Gitte Ørskou.

”Det er meget charmerende at bo i Brabrand, hvor vi er så mange forskellige slags mennesker, der finder sammen i et fællesskab,” siger hun.

”Jeg kan tage udgangspunkt i min egen situation. Jeg er født og opvokset i Aalborg, hvor jeg også har arbejdet de sidste ni år. Så jeg holder naturligvis med AaB. Det må man godt, når man bor i Brabrand. ”

”Jeg er ikke den eneste AaB´er i Helenelyst, hvor vi bor. Der er også sønderjyder og folk fra steder endnu længere væk. Vi har vores egen lille mangfoldighed. Det er et fællesskab, der ikke er defineret af det job, vi har, eller det fodboldhold vi holder med.”

På grund af en travl hverdag på Kunsten i Aalborg er hun ikke selv aktiv i sit lokalsamfund, men børnene spiller blandt andet fodbold i Brabrand IF, og hendes mand følger det lokale fodboldhold tæt og er en hyppig gæst på Brabrand Stadion.

Brabrand Kulturuge åbnes officielt lørdag kl. 10.30, hvor der er fælles kaffebord og åbningstale ved Gitte Ørskou. Det foregår i gården bag genbrugsbutikken, Hovedgaden 58.

Ny debat om 15´eren: Forslag fra Brabrand-borger sender bussen forbi City Vest

15. januar 2018 af Peter From Jacobsen

Linje 15 på vej ned ad Hejredalsvej fra Edwin Rahrs Vej. Busruten er igen kommet i fokus, efter at den nye buskøreplan igen har sendt linje 15 i en stor bue uden om City Vest.

Kort før jul trådte en ny buskøreplan i kraft. Til stor skuffelse for borgere i det nordvestlige Brabrand sender den nye plan fortsat ”deres” busrute 15 i en stor bue uden om City Vest. Brabrand-borger har et forslag til en ny linjeføring, der vil betyde, at linje 15 igen vil kunne køre tæt forbi City Vest.

Der var ingen julegaver til Brabrand, da Midttrafik d. 17. december gik over til den nye buskøreplan. På trods af mange henvendelser i form af læserbreve og direkte breve til forvaltningen og daværende rådmand Kristian Würtz med ønsker om at få linje 15 til at køre forbi City Vest, skete det ikke.

Jørgen Sørensen, Helenelyst, er en af de borgere, som mest ihærdigt har arbejdet på at få administration og politikere i tale. Skuffelsen over, at politikerne heller ikke den gang har lyttet, blev ekstra stor, da han så den nye rute 22, der skal betjene Toveshøj.

”Argumentet for at linje 15 absolut skulle køre ad Edwin Rahrs Vej var, at den skulle betjene Toveshøj. Men med den nye busrute 22, der netop kører til Toveshøj, kan linje 15 uden problemer føres tilbage til at køre forbi City Vest ad Sigridsvej”, siger Jørgen Sørensen.

Han forklarer, at det har stor betydning for borgerne i den nordvestlige del af Brabrand, at de har en direkte forbindelse til City Vest:

”City Vest er lokalområdets indkøbscenter med supermarkeder og specialbutikker, men også med mange servicefunktioner, bl.a. læger, tandlæger, speciallæger, apotek, bibliotek og posthus. Det betyder, at mange har naturlige og nødvendige ærinder dér”, forklarer han.

Enkelt at forbedre planen
I dag kører linje 15 fra Helenelyst ad Langdalsvej, J.P. Larsens Vej, Hejredalsvej, Edwin Rahrs Vej og Gudrunsvej – og kører på den måde i en bue nord om Gellerupparken i mindst en halv kilometers afstand fra City Vest.

Det betyder, at folk med ærinde dér er nødt til at skifte til linje 4A på hjørnet af Hejredalsvej for at nå frem til City Vest. Ikke umuligt, men besværligt hvis man er ældre eller gangbesværet.

Jørgen Sørensen understreger, at det meget enkelt lader sig gøre at justere planen, sådan at linje 15 kører lige forbi City Vest. Det kræver bare, at 15´eren og 22´eren så at sige ”bytter plads”, så 15´eren som tidligere kører ned ad Sigridsvej og hen forbi nordsiden af City Vest.

I dag kører 22´eren ad Sigridsvej. Jørgen Sørensen foreslår, at den nye busrute i stedet kører op ad Gudrunsvej og rundt om Toveshøj. Så lider ingen skade ved ændringen. Men borgerne i Helenelyst og resten af Brabrand nord for Silkeborgvej får en stor forbedring.

Sådan går linje 15 og 22 nu. 15´eren går op ad Hejredalsvej og hen ad Edwin Rahrs Vej, mens 22´eren går ned ad Sigridsvej og forbi City Vest…

…men hvad nu hvis 15´eren kører ned ad Sigridsvej og 22´eren kører ned ad Gudrunsvej. Så kommer de begge forbi City Vest, og problemet er løst, mener Jørgen Sørensen.

Politikerne diskuterede forskellige løsninger i Gellerup
Vores Brabrand har forelagt forslaget for Rigmor Korsgaard, som er trafikplanlægningschef i Aarhus Kommune. Hun er hermed fagligt ansvarlig for, hvordan bybusserne kører.

Hun henviser til, at den nye buskøreplan netop er trådt i kraft, og at det ikke er så lige til at ændre på planen, da den er vedtaget i byrådet som en samlet pakke.

”Specielt linjeføringen i Gellerup gik politikerne meget ind i og diskuterede forskellige alternativer. Nogle politikere ville gerne have haft linje 15 ned omkring City Vest. Men sådan blev det altså ikke”, siger Rigmor Korsgaard.

Til argumentet om at linje 22 nu betjener Toveshøj, og at linje 15 derfor ikke længere behøver at køre ad Edwin Rahrs Vej, siger hun, at linje 15 kører to gange i timen mod 22´erens ene gang i timen.

”Så der er mange mennesker i Toveshøj, der vil blive kede af en sådan ændring”, siger hun.

”Det svære ved bustrafik er jo, at man ofte tager noget et sted fra, når man laver en ændring. Det er svært at stille alle tilfreds.”

Hun regner med, at den nye busruteplan skal evalueres i løbet af et par år. Så er der igen mulighed for at komme med nye argumenter og forslag.

Frederik kører motocross med hjertet

11. oktober 2017 af Peter From Jacobsen

8-årige Frederik fra Helenelyst har fart i blodet. Han er blevet bidt af motocross, og elsker når pulsen banker, og han bruger hele kroppen til at styre den tunge maskine rundt på den ujævne bane. Og så er der lige én ting mere med Frederik: Han lider af en alvorlig hjertefejl.

For tre år siden tog Martin Stampe sin 5-årige søn Frederik med op på motocross-banen ved Grimhøj for at se et løb. Det blev starten på et engagement, der har grebet hele familien. Frederik er nu en af de bedste motocross-kørere i sin aldersgruppe. Lillebror Benjamin kører nu også. Og forældrene har sat gang i et stort støtteprojekt for Hjerteforeningen, Race4Hearts. Mere om det senere i artiklen.

Frederik er en ganske almindelig dreng med en masse krudt bagi. Han lægger ikke skjul på, at den får fuld gas, når vennerne om morgenen kører ned ad Mariedalsvej mod Engdalsskolen, hvor han går i 3. klasse. Han kan godt li´ fart over feltet. Så det var helt naturligt, at Frederik blev vild med motocross.

Det var et højdepunkt, da han i februar 2017 vandt Supercross Herning i 50cc-klassen og for øjnene af 12.000 tilskuere i Boxen blev interviewet på storskærm. Det var stort.

Når Frederik kører motocross, giver han alt, hvad han har. Pulsen er på max gennem de 15 minutter, et løb varer.

Frygten og glæden
Familien Stampe fik tidligt nervøsiteten og frygten for fremtiden tæt ind på livet. Kort efter fødslen opdagede lægerne, at Frederik havde en hjertefejl. Bicuspid er en medfødt hjertefejl, hvor aortaklappen er udviklet forkert, og der ud over har Frederik en forsnævring i hjertet.

Det er ikke livstruende, men lægerne holder øje med ham. Han er på sygehuset til scanning med jævne mellemrum. Og han skal sandsynligvis have en kunstig hjerteklap, når han bliver voksen.

”Frederiks hjertesygdom er heldigvis ikke så alvorlig som så mange andres. Men vi kender uvisheden og kan sagtens forestille os, hvordan det er at få en værre besked. Som forældre er vi superstolte og taknemmelige over, hvad han formår i dag, når vi tænker på, hvad vi var nervøse for,” fortæller Martin Stampe.

På den baggrund er frygten og nervøsiteten hos mor og far på et andet niveau, når starten går til et motocross-løb med Frederik som deltager. Han holder sig ikke på nogen måde tilbage. Giver alt han har i svingene. Max-puls gennem hele løbet.

”Jeg håber bare på, at han ikke vælter – for så bliver han mega sur bagefter. Det er ikke så meget det, at han kan slå sig. Man slår sig også til fodbold. Eller reparerer en cykel…”, siger mor Jane, som dog ikke altid er med ude til træning og stævner. Det er først og fremmest noget, de tre drenge i familien har sammen.

Artiklen fortsætter under billedet

Der er trods alt tid til at hygge i sofaen i hjemmet i Helenelyst en gang imellem. Frederik har i en periode måttet undvære motocross, da han var tæt på at få fingeren revet over af bremseskiven på hans cykel.

Man skal have både mod og omtanke
Begge forældre erkender, at der er en risiko for at komme galt afsted. Motocross er en sport, hvor man oftere får skrammer, sammenlignet med mange andre idrætsgrene. Men det er meget sjældent, der sker noget alvorligt.

Med træning kan man forebygge. Man skal ikke bare have fysikken i orden, men også træne mentalt. Man skal kunne vurdere, om dén overhaling er satsningen værd. Hvad kan det koste mig selv og den anden kører, hvis jeg fejler?

”Mental træning kommer der mere fokus på nu, hvor Frederik er blevet lidt ældre: Det handler om balancen mellem at satse og være fornuftig. Ikke skade sig selv eller andre. Man skal både have mod og omtanke. Uden omtanke kommer man til at lave dumme ting.”

Starten på Race4Hearts
Motocross er blevet en faktor, der fylder rigtig meget i familiens hverdag. Flere gange i ugen kører Martin og Frederik afsted med trailer bag på bilen til træning og stævner på baner i hele Jylland. Med hjemkomst efter at det er blevet mørkt.

Så der var egentlig nok at se til. Men så opstod ideen om at lade motocross være afsæt for støttearbejde til fordel for børn med hjerteproblemer.

Det var på en løbetur i juleferien sidste år, at Martin Stampe pludselig fik idéen. Nu skulle det være. Der var en måneds tid til det store motocross-stævne Supercross i Boxen i Herning i januar 2017, med deltagelse af de bedste professionelle kørere og en forventning om tusindvis af tilskuere.

Martin Stampe fik hurtigt lavet en samarbejdsaftale med Børnehjertefonden. Bestilt armbånd i Kina. Oprettet hjemmeside og Facebook-side.

”Vi kunne straks se, at folk reagerede positivt. Der var noget i det. Det var første gang, nogen brugte motorsporten som afsæt for støttearbejde. Det var ikke helt dumt, kunne vi mærke.”

Selve salget af armbånd til stævnet i Herning gik faktisk temmelig trægt – for nu at sige det mildt. Men familien gik videre og lykkedes med at involvere nogle af de professionelle kørere og fik dem med på at være ambassadører for projektet. Så begyndte der at ske noget.

Race4Hearts har for alvor fået vind i sejlene, blandt andet via auktion af professionelle køreres trøjer. Her er det Nichlas Bjerregaard sammen med Frederik Stampe.

Facebook har været en stærk faktor i udbredelsen af projektet. Opslag med fotos af kørere med armbåndet på eller som markedsføring af eksempelvis auktioner af trøjer doneret af de professionelle kørere. Også salget af armbånd går meget bedre nu.

Opbakningen til projektet kommer flere steder fra. Eksempelvis var Danmarks Motor Union hurtigt på banen med støtte – og foreningen deler oftest Race4Heart-opslagene på Facebook. Hjerteforeningen sætter ligeledes pris på projektet. Desuden har støtten fra kørere og andre aktører i sporten været markant.

I det hele taget er projektet båret frem af den medvind, motocross oplever i øjeblikket, blandt andet på grund af meget fine resultater internationalt. Blandt andet har en dansk kører vundet bronze til VM.

Det rumler hele tiden med nye ideer til støtte-projekter i Race4Hearts. Næste skridt bliver formentlig at få udviklet egne t-shirts og måske kasketter til salg af og støtte for Race4Hearts. Og så søger familien sponsorer til projektet.

”Vi vil i hvert fald Ikke smide røret på, hvis de ringer”, som Martin Stampe udtrykker det.

En givende sport
Egentlig ligger der mere bagved projektet end bare at indsamle penge. Det handler også om at tegne et andet billede af motorsport, end det folk typisk har i hovedet, forklarer Martin Stampe:

”Set udefra kan motorsport godt virke meget individuelt og egoistisk. Det, der fylder meget, er den hårde konkurrence. Men når man er en del af det, kan man se, at folk rigtig godt kan li´ hinanden. Der er et fantastisk sammenhold. Vi ville gerne vise, at motorsport ikke er den ego-sport, som mange tror, den er, men at den også kan være givende.”

”Der er et utrolig stærkt fællesskab, der binder os sammen. Bortset fra ham, der bliver nummer et, oplever alle fornemmelsen af at tabe. Alle er fælles om dét. Man konkurrerer hårdt – og ved godt hvordan det er når det ikke rigtig lykkes.
Selv om børnene går hårdt til den under løbet, har de det godt med hinanden og kan lege sammen bagefter.”

”Bare en skør idé”
Når Martin Stampe husker tilbage på, hvordan det hele startede for tre år siden, må han erkende, at han ikke havde forestillet sig, hvad det kunne føre med sig.

”Det var bare en skør idé. Jeg arbejder ret tæt på Grimhøjbanen i Brabrand og havde hørt, at de kørte motocross dernede. Gennem flere år havde jeg tænkt, at det kunne være sjovt at tage ned og se. Jeg har selv kørt lidt knallert og motorcykel og har også prøvet cross et par gange. Men jeg var bestemt ikke god til det.”

”Jeg tænkte, at Frederik var ved at være stor nok til det. Vi har altid kunnet mærke på ham, at der skulle være gang i den. Han ville gerne udfordres – og det skulle være noget med action i. Jeg tænkte, at motocross måske kunne være noget.”

Både Frederik og far Martin husker stadig den aften, hvor Frederik kom hjem fra en kammerat og fik at vide, at der var noget, han skulle se. Så havde Martin købt en brugt 50cc motocross-maskine.

”Det var helt vildt. Jeg havde slet ikke tænkt på, at jeg skulle have den,” fortæller Frederik.

Martin Stampe erkender, at han ikke anede, hvad han gik ind til. Han tænkte, at Frederik vel kunne køre på en billig brugt maskine uden behov for alt for mange reparationer. Ud og køre motocross et par timer hver lørdag. Og så ville Frederik kunne hygge sig med det.

Hyggen og fællesskabet er tydeligvis helt intakt. Tidsmæssigt greb det lidt mere om sig…

I lære som professionel fodboldspiller

5. oktober 2017 af Peter From Jacobsen

”Jeg ved godt, at det ikke er min tur endnu. Jeg har snakket rigtig meget med trænerne og mine forældre om, at jeg ikke må blive stresset over, at det ikke går hurtigt nok. Først om et års tid kan jeg begynde at forvente at blive en fast del af superliga-truppen.”

En drøm er gået i opfyldelse for 17-årige Daniel Lønborg Thøgersen. Drømmen om at leve som professionel fodboldspiller. I aftes fik han officiel debut på AGF´s førstehold i pokalkampen mod VSK Aarhus.

Det var lige før sommerferien, og Daniel Thøgersen var netop blevet dansk mester for U17 med AGF. Så fik han beskeden fra klubben: Vi vil give dig en fuldtidskontrakt og en fast plads i superliga-truppen. Og en løn pænt over SU-niveau.

”Det er jo mega fedt. Det er virkelig en drengedrøm, der er gået i opfyldelse. Som dreng har man jo siddet ude på stadion og drømt om, at det kunne blive mig en dag. Jeg kan stadig ikke komme mig helt over det…”

Det er kun 5-6 år siden, knægten fra Helenelyst løb rundt på U12-holdet i Brabrand. Daniel Thøgersen nævner flere gange, mens vi taler sammen, at han er både beæret og taknemmelig over, at AGF har givet ham en fuldtidskontrakt, der i øvrigt varer de næste tre år.

Aftalen er, at han skal træne fast med superliga-truppen. Og de weekender, hvor han ikke er med på superligaholdet, skal han spille med u19-holdet og med klubbens reservehold.

Han har dog allerede fået lov til at spille i et par træningskampe i sommer: I den første kamp mod Brabrand fik han hele anden halvleg. Og mod Hobro fik han de sidste fem minutter.

Den nye hverdag
Så du kan godt begynde at spejde efter nummer 33, der bliver Daniel Thøgersens faste rygnummer. Før det kommer så langt, er der dog en helt ny hverdag, han først skal vænne sig til:

Hver morgen møder han kl. 8.45 til morgenmad på AGF´s anlæg Fredensvang. Derefter er der holdmøde, og så går træningen i gang klokken 10.30. Efter frokost er der styrketræning eller yoga, inden arbejdsdagen er slut ved 14.30-tiden.

Det dagsprogram betyder, at han er stoppet på Marselisborg Gymnasium, hvor han fik afsluttet 1.g. I stedet er han begyndt på HF enkeltfag, hvor han regner med at tage faget engelsk via fjernundervisning det kommende år. Han skal regne med at bruge otte timer om ugen på studiet.

Det er en helt ny hverdag, han nu skal have til at fungere.

”Jeg kan mærke, at man skal være rigtig god til organisere sin tid. Man skal have god selvdisciplin. For eksempel er mine venner meget vigtige for mig, så jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan holde god kontakt med dem, også selv om vi nu har en meget forskellig hverdag.”

Nummer tre i køen
Daniel Thøgersen fik allerede som 15-årig en såkaldt ungdomskontrakt i AGF, men der er stadig et stort spring til at slå igennem oppe hos ”de voksne”.

Han er godt klar over, at der stadig er lang vej til en plads på superligaholdet. Hans favoritplads er som venstre back, og der står Frederik Møller og Jens Stage foreløbig foran ham i køen. Sidstnævnte har i øvrigt også spillet i Brabrand, før han kom til AGF.

”Jeg ved godt, at det ikke er min tur endnu. Jeg har snakket rigtig meget med trænerne og mine forældre om, at jeg ikke må blive stresset over, at det ikke går hurtigt nok. Først om et års tid kan jeg begynde at forvente at blive en fast del af superliga-truppen. Nu skal jeg først lige vænne mig til at være professionel fodboldspiller.”

Alle anerkender, at han er en talentfuld fodboldspiller, men der er stadig en del, han kan blive bedre til. Især at klare sig én mod én i forsvarsspillet. Og så skal han blive både hurtigere og fysisk stærkere:

”Der venter ufattelig meget arbejde foran mig!”

Måtte vaske Duncans støvler
Sammen med holdkammeraterne var Daniel Thøgersen helte i AGF, da de i juni vandt DM for U17-hold. Det var første gang i en del år, at den titel kom hjem til Aarhus.

”Vi fik lov til at holde en kæmpe fest sammen med alle vores venner. Når man er i det miljø, vi er i, sker det ikke ret tit. Vi fik at vide, at vi bare skulle gøre alt det, vi ikke må til daglig.”

Og nu er det så blevet hverdag for Daniel Thøgersen og hans holdkammerater fra U17-holdet, Benjamin Hvidt og Sebastian Hausner, der ligeledes har nu er kommet på fuldtidskontrakt. De tre unge er nu pludselig nederst i hierarkiet. Der er en masse pligter – blandt andet har de ansvar for at alt kommer med ind fra banen efter træning.

”Vi skal også sørge for, at der er frisk vand i alle spilleres drikkedunke. En dag havde Sebastian glemt at tømme Morten ”Duncan” Rasmussens drikkedunk. Så skulle han vaske Duncans støvler som straf.”

Daniel Thøgersen smiler, mens han fortæller om det. Det er ikke så slemt – nok mere et hierarki man bare skal finde sig til rette i. Tonen er hård og kontant: Hvis du laver en fejl får man det at vide af træneren i fuld offentlighed – under overværelse af de andre spillere. Det skal man også lige vænnes sig til.

Daniel Thøgersen fik her i foråret debut på det danske U18-landshold.