Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Du er her: Forside / ghettoaftale

ghettoaftale

“Jeg kan da også udtale mig om integration!”

af

“Kære Elsebeth! Jeg kommer fra Debatten, DR2. Jeg har læst nogle af dine tweets på Twitter samt nogle af dine opslag på Facebook, hvor jeg kan se, du har ytret dig omkring ”Ghettoplanen”. Sådan startede en henvendelse til Elsebeth Frederiksen om at medvirke i torsdag aftens udgave af Debatten. Men DR aflyste senere hendes deltagelse i debatten med politikerne Martin Henriksen, Matias Tesfaye og Pernille Vermund.

På bloggen ”Elsebeth fra Gellerup” skriver Elsebeth Frederiksen historien om, hvordan hun først blev spurgt om at deltage i DR2´s liveprogram ”for at fortælle omkring det at leve i en såkaldt ghetto, stille spørgsmål til politikere og være med i debatten.” Og senere blev bedt om alligevel ikke at møde op.

Læs blogindlægget her

”I princippet er alt jo til forhandling, men…”

af

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) har i denne uge flyttet sit kontor til E&P Huset på Karen Blixens Boulevard.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) cykler i denne uge rundt i Gellerup for at mødes med beboere, organisationer og professionelle aktører for at forklare, hvad politikerne vil med bydelen. Forude venter forhandlingerne med Brabrand Boligforening om en konkret plan for næste etape af forandringen af Gellerup og Toveshøj.

Borgmester Jacob Bundsgaard kommer cyklende op ad Karen Blixens Boulevard i tusmørke. Han har været på besøg i City Vest for at høre om udviklingsplanerne dér og har nu dagens næstsidste aftale – interviewet med Vores Brabrand – inden dagen arbejdsdagen slutter med forældremøde i daginstitutionen Viben.

”Der sker rigtig mange ting lige nu her i området med udmøntning af den seneste version af helhedsplanen. Det giver utryghed og usikkerhed, og der opstår i sådanne processer let mange myter og misforståelser. Jeg er her for at mødes med folk og forklare, hvad der er den politiske intention med forandringerne”, siger Jacob Bundsgaard.

”Vi ønsker et endnu bedre, mere velfungerende område, hvor de unge mennesker klarer sig lige så godt som andre steder i byen. Og der er bare nogle områder, hvor vi endnu ikke er nået i mål. Vi er nødt til at tage nogle skridt mere.”

Helst en reduktion til 30%
Et af de helt store emner er nedrivning af boligblokke. I den politiske aftale, der blev vedtaget i byrådet tidligere på efteråret, ønsker politikerne ni boligblokke revet ned i Gellerup og Toveshøj. Målet er at leve op til Folketingets beslutning om, at der inden 2030 højst må være 40% almene boliger i de såkaldt hårde ghettoer.

Brabrand Boligforenings ledelse mener, at målet kan nås med færre nedrivninger. Boligforeningen ventes onsdag at præsentere et alternativt forslag til, hvordan Gellerup og Toveshøj kan leve op til den nye lovgivning.

Borgmester Jacob Bundsgaard vil ikke lægge sig fast på, hvor mange blokke der skal rives ned, men fastholder, at målet om de 40% almene boliger i 2030 skal nås.

”I princippet er alt jo til forhandling, men byrådet har jo en holdning, at vi er nødt til at tage et nyt favntag med det her. Og det omfatter også at reducere antallet af almene boliger.”

Egentlig ville politikerne gerne reducere antallet af almene boliger til 30%, der er niveauet for Aarhus som sådan. Men Jacob Bundsgaard understreger, at en aftale om en reduktion til 40% ”med de rigtige forudsætninger” også vil være acceptabel.

Der er aftalt et forhandlingsmøde d. 7. december mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening.

Aftale på vej med boligforeninger
Den senere tids øgede utryghed og usikkerhed i Gellerup og Toveshøj mener Jacob Bundsgaard især skyldes uklarheden, om man kan blive boende i området eller ej.

”Vi forventer i løbet af kort tid at kunne indgå en aftale med boligselskaberne i Østjylland om, hvordan vi kan give sikkerhed for at alle, der må flytte her fra området, er garanteret en passende bolig i resten af byen, til en husleje man kan betale.”

Det andet vigtige spørgsmål i den sammenhæng er så: Hvem er det, der skal flytte fra lokalområdet?

”Det kan vi først give svar på, når vi er blevet enige med Brabrand Boligforening om en udviklingsplan for området. Min ambition er, at vi til den tid så vil kunne pege på, hvilke konkrete blokke og lejemål, der bliver berørt.”

Karen Blixens Boulevard var en rigtig idé
På sine færden rundt i lokalområdet har Jacob Bundsgaard fornemmet, at udviklingen af Gellerup og Toveshøj allerede er nået langt.

”Man kan med stor tydelighed se de forandringer, der er sket. Ideen om at skabe en forbindelseslinie mellem Bazar Vest og City Vest var helt rigtig. Og så sidder vi jo lige, hvor Sport- og Kulturcampus kommer til at ligge og vil skabe rigtig gode kvaliteter i fritidslivet for børn og voksne her i området”.

Højskole på vej
Også de kommende dage har borgmester Jacob Bundsgaard et tæt program i Gellerup-området. Tirsdag skal han blandt andet høre nyt om de ambitiøse planer om at udvikle en Gellerup Højskole for 150 elever i ejendommen over for Gellerup Bibliotek.

”Det lyder super spændende. Der er god grund til at fremme forskellige typer af uddannelse her i området. Det her er jo et område, hvor mange kun har meget lidt uddannelse. Så jo flere forskellige slags uddannelser, vi kan få i området, jo mere tilgængeligt bliver det for folk.”

Skovgårdsparken optrapper protesten mod ghettoplanen


af

Annalise Rasmussen er 80 år gammel og har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Hun har ikke lyst til at flytte.

Beboerne i Skovgårdsparken svarer nu politikerne på Christiansborg igen. De frygter at miste deres hjem, og de opfordrer politikerne til at gentænke ghettoplanens firkantede kriterier. I boligforeningen kan planen betyde, at 216 nyrenoverede boliger på Sigridsvej samt 120 boliger i højhuset skal rives ned.
 

”Flyt jer selv”.

 Sådan lyder det simple budskab til Christiansborg fra beboerne i det almene boligområde Skovgårdsparken, der er en del af Brabrand Boligforening.

De har ikke lyst til at flytte, fordi andre siger, de skal. Men den såkaldte ghettoplan kan betyde, at 216 nyrenoverede boliger på Sigridsvej samt 120 boliger i højhuset skal rives ned.

Derfor har de startet kampagnen “Flyt jer selv” i forsøget på at råbe politikerne op – og de håber, at andre boligforeninger vil gå med. Opfordringen er, at politikerne skal tænke sig om igen, før de henover hovedet på uskyldige mennesker beslutter at rive deres hjem ned.

Formanden for afdelingsbestyrelsen, Vagn Eriksen, får mange henvendelser fra bekymrede beboere. Beboerne frygter, at deres lejligheder må vige for bulldozerne. Og det er den realistiske risiko, hvis flere end 40 procent af beboerne er ledige eller på overførselsindkomst til nytår 2020.

Sker det, vil foreningen blive stemplet som ”hård ghetto”, og det har konsekvenser. Så skal andelen af almene familieboliger nemlig nedbringes til maksimalt 40 procent i 2030. Altså skal der rives boliger ned – uanset at det er ganske få arbejdsløse, der gør forskellen og uanset, at de tal der afgør sagen er flere år gamle. Skovgårdsparken er på regeringens ghettoliste registreret med en ledighedsprocent på 41,4, der er tal fra 2015.


“Hverken ghetto eller parallelsamfund findes i Skovgårdsparken”
”Alene risikoen for, at afdelingen bliver stemplet som en ”hård ghetto” vil få negativ betydning. De ressourcestærke beboere vil flytte, længe før regeringen tvinger dem til det. Og det er vel ikke meningen”, spørger afdelingsformand Vagn Eriksen.

”Det er absurd, hvis vi skal rive nyrenoverede boliger ned på grund af et mere eller mindre tilfældigt tal i en ghettoplan. Ghettoplanen var ment som et opgør med parallelsamfund, men hverken ghetto eller parallelsamfund findes i Skovgårdsparken. Det ved alle og enhver, som lever i området. Vi vil derfor gå langt for at undgå, at regeringen river beboernes hjem ned på grund af en usympatisk lov, der tilmed bygger på forældede tal,” siger han.

”Der er ingen, som har spurgt beboerne her i Skovgårdsparken om, hvad de ønsker. Derfor forsøger vi nu at råbe politikerne op. Og vi håber, at andre vil følge med, så politikerne kan se, at de træder på helt almindelige mennesker, der bare gerne vil kunne blive boende i deres eget hjem.”

”Det er klart, at beboerne føler sig hjælpeløse. Truslen om indgreb hænger i luften, men hverken afdelingsbestyrelsen eller boligforeningen kan give nogle konkrete svar. Hvem skal flytte – hvornår sker det – hvor skal vi bo, når vores hjem rives ned om ørerne på os? Politikerne i både Folketinget og byrådet skylder os nogle klare svar”.

Læs mere om “flyt jer selv”-initiativet på Facebook.

Artiklen er blevet til på baggrund af en pressemeddelelse.

Uenighed om antallet af nedrivninger i Gellerup og Toveshøj

af

“Gellerup fungerer som en kravlegård for mennesker, som senere kommer til at bryde deres mønster. Og så flytter de. Det er på mange måder sådan, Gellerupparken fungerer i dag”, sagde formand for Gellerupparkens bestyrelse, Abdinasir Jama, til juridisk chef Christian Mølgaard, Aarhus Kommune.

Hvor mange boliger er der egentlig behov for at rive ned, for at Aarhus Kommune kan leve op til kravet om højst 40% almene boliger i Gellerup og Toveshøj? Aarhus Kommune vil rive ni boligblokke ned, mens Brabrand Boligforening 1. december fremlægger en plan, der indeholder langt færre nedrivninger.

”Jeg havde nu håbet, at det var borgmesteren der kom”, lød en kommentar, da juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, onsdag eftermiddag i Laden i Toveshøj gik i gang med at præsentere kommunens seneste plan for de udsatte boligområder. Planen blev for nylig vedtaget i byrådet og omfatter blandt andet nedrivning af ni boligblokke i området.

Ladens store sal var fyldt til Samvirkets kvartalsmøde, hvor kommunens plan for området stod øverst på dagsordenen.

Det viste sig, at skeptikerne havde ret: Der var mange spørgsmål, embedsmanden ikke kunne svare på. Christian Mølgaard kunne dog fortælle, hvad politikerne var mest optaget af, da de besluttede de mange nedrivninger:

”Politikerne har en drøm om, at byen skal være god at bo i for alle. De er godt klar over, at nedrivninger ikke er sjovt for dem, der bor i de pågældende boliger. Men hvorfor beslutter de det så? Det handler om dette her”.

Christian Mølgaard pegede på et kort over Aarhus Vest med områdets skoler indtegnet – og en markering af 9. klasses karaktergennemsnit på de enkelte skoler.

”Det, politikerne går allermest op i, er at få velfungerende skoler, hvor eleverne klarer sig godt, i hele byen. Hvis man klarer sig godt i skolen, klarer man sig også godt senere i livet.”

Forhandlinger om antallet af nedrivninger i december
Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, understregede på mødet, at boligforeningen ikke er enig i den aftale, byrådspolitikerne har indgået.

”Vi mener, at vi kan løse opgaven med et meget mere beskedent antal nedrivninger. Derfor har vi udarbejdet vores egen plan, og omkring 1. december er vi klar til at præsentere den for byrådet”, sagde Keld Laursen.

Nogenlunde samtidig ventes regeringens plan for de udsatte boligområder at blive vedtaget. Så ligger der to planer ved siden af hinanden, og Brabrand Boligforening vil så blive inviteret til forhandling med Aarhus Kommune om den endelige løsning.

”Tiden vil vise, om vi kan lave én aftale. Det håber jeg, vi kan. Vi skal så sende den til ministeren i løbet af foråret. Men vi tror ikke, det store antal nedrivninger bliver realiseret. Men det vil tiden jo vise”, sagde Keld Laursen.

Byens andre boligforeninger vil hjælpe
Juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, gjorde på mødet opmærksom på, at man i Aarhus Kommune godt ved, at der er en positiv udvikling i Gellerup og Toveshøj, både hvad angår en faldende kriminalitet og et stigende antal unge, der tager en ungdomsuddannelse.

Alligevel regner han med, at nedrivningerne bliver en realitet, og Aarhus Kommune har allerede haft kontakt til byens andre boligforeninger for at høre, om de vil tage imod de beboere, der bliver hjemløse, når deres boliger bliver revet ned.

”De har svaret, at det vil de gerne hjælpe med, så det skal vi lave en aftale om”, sagde han.

Salen var fyldt til Samvirkets kvartalsmøde i Gellerup og Toveshøj onsdag eftermiddag. De fleste havde dog nok håbet, at det var byrådspolitikere, der ville stille sig op og fortælle om aftalen for byens udsatte boligområder.

”Hvorfor har I så travlt?”
Der var som nævnt en del spørgsmål, Christian Mølgaard ikke kunne svare på. Blandt andet hvorfor politikerne i Aarhus har besluttet de mange nedrivninger, endnu inden Folketinget har vedtaget loven om, at antallet af almene boliger inden 2030 skal ned på 40% i de såkaldt ”hårde ghettoer”.

”Hvorfor har I så travlt. Der er 12 år til 2030”, lød en kommentar.

Et andet spørgsmål handlede om, hvorvidt det er muligt at nå ned på en andel på 40% almene boliger, alene ved at der bliver bygget mange ejerboliger i området i de kommende år.

”Den endelige løsning skal drøftes med Brabrand Boligforening. Men om man kan nå de 40% uden nedrivninger – det regnestykke kan jeg ikke få til at gå op”, svarede Christian Mølgaard.

Farvel til Toveshøj – fremtiden er for usikker

af

”Politikerne bør forsøge at sætte sig i andre menneskers sted når de laver nye planer. Det er ikke alle mål, der helliger midlet. Hvor er menneskene i den proces”, spørger Bodil Waldstrøm, som er en af dem, der mærker utrygheden.

Bodil Waldstrøm holder meget af sin lejlighed på Janesvej og nyder blandt andet sin store overdækkede altan skråt over for Bazar Vest. Men alligevel har hun besluttet sig for at flytte. Hun kan ikke leve med den usikkerhed, der er om områdets fremtid og har nu fundet en lejlighed på Hovedgaden i Brabrand i stedet.

Solen bager uden for og sørger for et varmt skær på Bodil Waldstrøms store overdækkede altan. Her tilbringer hun en stor del af tiden i sommerhalvåret og kan følge med i lokalområdets liv på Janesvej og i området ved Bazar Vest. Men nu er det snart slut.

”Jeg synes her er blevet utrygt – men det er politikerne, der gør mig utryg! Det med ikke at vide hvornår det er ens egen tur til at blive smidt ud. Den utryghed kan jeg ikke li.´”

Det var regeringens ghettoudspil i marts 2018, der pludselig forandrede alt for Bodil Waldstrøm. I udspillet står blandt andet, at andelen af almene boliger skal nedbringes til 40% i de såkaldte ghetto-områder.

Da var hun klar over, at det kunne få store konsekvenser for Gellerup og Toveshøj, hvor andelen af almene boliger er 100%. I løbet af foråret meldte hun sig som aktivt boligsøgende via AarhusBolig.dk.

”Der kan naturligvis gå flere år, før der sker noget her i Toveshøj. Men jeg kan ikke leve med usikkerheden om, hvornår det bliver min tur til at blive tvunget ud af min lejlighed. Og hvor skal jeg så flytte hen? Jeg er 70, og det er måske ikke så let at flytte om nogle år, men nu har jeg god tid, overskud og energi.”

”Jeg har tænkt en del over det og har lidt dårlig samvittighed over for andre, som ikke er lige så heldigt stillet, at de kan flytte, når de vil. Men det hjælper jo ingen, at jeg bliver boende.”

Medlem af Brabrand Boligforening siden 1974
Hun har boet i lejligheden på Janesvej i godt 10 år. Tidligere boede hun i en lidt større på Edwin Rahrs Vej. I alt er det blevet til 14 år i Toveshøj.

”Jeg vil gerne bo et sted, hvor der er plads til alle. Ingen er jo perfekte. Jeg vil hellere bo her end i en rigmandsghetto.”

Hun kan godt li´ tanken bag de almennyttige boliger, hvor beboerne har medbestemmelse, og man kan følge med i, hvad der foregår, se regnskaberne, fremlægge forslag og være med til at stemme om dem.

”Vi bor jo i en boligforening, og den vil politikerne nu til at bestemme sammensætningen af, og hvem der må bo her og hvem der ikke må. Det synes jeg er et demokratisk problem”, siger Bodil Waldstrøm, som har været medlem af Brabrand Boligforening siden 1974.

”Jeg har aldrig været utryg. Aldrig!”
Bodil Waldstrøm understreger, at hun aldrig har følt sig utryg eller bange for at bo i Toveshøj.

”Det lyder så voldsomt, når man ser i medierne, at der er sket et eller andet i området, men jeg har som regel ikke ladet mig påvirke af det. Det lyder voldsommere, end man oplever det, når man bor her. Jeg har aldrig været utryg her. Aldrig!”

Flytter til Hovedgaden i Brabrand
Hun var egentlig tilhænger af Helhedsplanen, hvor kunne se en række gode initiativer. Først og fremmest roser hun grundtanken om at åbne området mere op i forhold til omgivelserne.

”Jeg ved godt, at Helhedsplanen betød, at nogen måtte flytte, efter at de rev flere blokke ned. Men jeg mener bestemt, at man skulle have gjort Helhedsplanen færdig. I stedet skal der nu rives endnu flere blokke ned, og der kommer endnu mere usikkerhed i området om, hvad der nu skal ske.”

Hun henviser til den aftale, et flertal af politikerne i Aarhus Byråd indgik i juni 2018, hvorefter yderligere ni boligblokke i Gellerup og Toveshøj skal rives ned, og beboerne i modsætning til tidligere ikke får garanti for, at de vil blive tilbudt en anden bolig i lokalområdet.

”Politikerne bør forsøge at sætte sig i andre menneskers sted når de laver nye planer. Det er ikke alle mål, der helliger midlet. Hvor er menneskene i den proces? Folk vil blive tvangsforflyttet. Oveni bliver de talt ned til, mistænkeliggjort og straffet. Hvor hører det hjemme?”

I oktober flytter hun ned i Brabrand Boligforenings afdeling Drejergården i Hovedgaden i Brabrand. Hun er glad for, at hun kan blive i lokalområdet og er nu begyndt at glæde sig til at flytte. Hun er for flere uger siden begyndt at gennemgå sine ting, give væk og smide ud.

Analyse: Fordeling af Gellerup-børn kan ikke dokumenteres

af

Børn og unge fra Gellerup og Toveshøj klarer sig betydeligt dårligere i skolen end deres jævnaldrende i resten af Aarhus Kommune. Men det har stort set ingen betydning, om de går i lokale folkeskoler eller om de går i skole andre steder i byen. Kilde: “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”

I den seneste aftale om udsatte boligområder i Aarhus er politikerne i byrådet enige om, at børn og unge fra Gellerup og Toveshøj i højere grad skal fordeles ud på kommunens andre folkeskoler. Men kommunens egen analyse viser, at elever, der går på andre skoler end den lokale folkeskole, ikke klarer sig bedre, end dem der går på den lokale skole. Snarere tværtimod.

”Overordnet set ligner gruppen af børn og unge med bopæl i Aarhus Vest, der går på en skole i et andet skoledistrikt end deres eget, gruppen af børn og unge med bopæl i Aarhus Vest, der går på en skole i deres eget skoledistrikt.”

Sådan konkluderer Aarhus Kommune i 2017 i en analyse, hvor man har set på, hvordan børn og unge fra Gellerup, Toveshøj og Ellekær har klaret sig i skolen de senere år. Man har sammenlignet resultater for elever, der har gået i skole i eget skoledistrikt, med resultater for elever, der har gået i skole andre steder end på den lokale folkeskole.

Konklusionen er klar: Eleverne opnår stort set ens resultater, uanset om de går i den lokale folkeskole, Sødalskolen, Tovshøjskolen eller Ellekærskolen, eller om de går i skole et andet sted i byen.

Faktisk viser tallene, at elever, der har gået i skole lokalt, på nogle områder klarer sig betydeligt bedre, end de elever, der har gået i skole uden for lokalområdet. For eksempel er der betydeligt flere af de unge, der har gået i skole lokalt, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse (se illustrationen nedenfor).

Ud over de viste grafer bygger analysen på resultater på følgende data:

• Andelen af elever der har bestået dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve
• Gennemsnitlig fraværsprocent
• Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fravær
• Andelen af elever der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

På ingen af de nævnte områder opnår elever, der går i skole andre steder, markant bedre resultater, end dem der går i skole lokalt.

Analysen er foretaget som en del af datagrundlaget for projekt “Gentænk Gellerup”, som Vores Brabrand tidligere har skrevet om, og hvor daværende rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek (V), er citeret for at sige:

”Området har brug for lokale skoler. Vi er nødt til at gøre noget politisk for at sikre, at de lokale skoler kan lykkes med at skabe de nødvendige resultater.”

Lige så mange af de unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær som i resten af Aarhus tager en ungdomsuddannelse. Hvis de vel at mærke har gået på den lokale folkeskole. Hvis de har gået i skole et andet sted i byen, er andelen betydeligt lavere. Kilde: “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”

Fokus på faglighed virker
Skoleleder Helle Mønster, Tovshøjskolen, er bekendt med den nævnte analyse og undrer sig over, at politikerne bliver ved med at tale om nødvendigheden af en spredning af lokalområdets børn og unge på andre skoler.

”For os at se, har vi her på skolen nu lagt nogle rigtig gode spor ud, der nu faktisk begynder at virke. Vi kan se, at vi er lykkedes med at gøre de fleste af vores 0. klasser fuldt læseparate, og i den anden ende opnår vores afgangselever stadig højere karakterer i dansk, matematik og engelsk. I matematik tog eleverne i 9. klasse her i sommer gennemsnitligt et spring op på mere end to karakterer.”

”Vi kan se, at fokuseringen på det faglige begynder at virke, og det ønsker vi naturligvis at blive ved med, så vi forhåbentlig kan løfte børnene her, hvor de er.”

Helle Mønster vil ikke kommentere de forskellige aktuelle politiske udmeldinger, men hun håber, at byrådet vil lade den igangværende Helhedsplan virke og bevare Tovshøjskolen som lokalområdets mest naturlige lokale skole.

”Når man bygger så mange nye boliger i lokalområdet, vil der jo på et tidspunkt opstå et behov for en ny skole herude. Det kunne være spændende at få nogle konsekvenstal, der kan belyse den forventede udvikling.”

Helle Mønster opfordrer i det hele taget til, at der, inden der træffes gennemgribende beslutninger på skoleområdet, laves en solid analyse af hele skoleområdet i Aarhus. En analyse der blandt andet kan fortælle, hvor der vil være behov for nye skoler i de kommende år.

“Udfordringerne på skoleområdet”
På trods af analysen i “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær” mener et flertal af byrådspolitikere fortsat, at de unge fra Gellerup og Toveshøj vil få bedre muligheder for at få en god start på tilværelsen, hvis de går på en skole et andet sted i byen.

I ”Aftale om udsatte boligområder i Aarhus” fra 19. juni skriver de:

”Forligspartierne konstaterer, at der fortsat er udfordringer og er derfor enige om, at der skal nye veje til for at nå den overordnede målsætning om, at skolebørn skal blandes, så børn med sproglige udfordringer, herunder børn fra udsatte boligområder, ikke går i skole isoleret fra resten af byen. Forligspartierne anmoder Børn og Unge om at fremlægge forskellige forslag og målsætninger til byrådet til brug for besparelserne i budget 2019-2022, som kan indfri denne intention.”

Det var den anmodning, der fik Børn og Unge til at fremsætte forslaget om de større skoledistrikter, som politikerne i sidste uge skød i sænk, da forslaget mødte stor modstand blandt mange forældre, især i Brabrand og Åbyhøj.

Politikerne har nu besluttet at adskille spareplanen og håndteringen af ”udfordringerne på skoleområdet”, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) onsdag til Aarhus Stiftstidende.

Der skal altså findes andre løsninger på de nævnte udfordringer i Gellerup og Toveshøj, Den konservative Marc Perera Christensen har direkte foreslået, at Sødalskolen og Tovshøjskolen bør lukkes.

Lidt færre af de unge, som har gået i folkeskole i Gellerup, Toveshøj og Ellekær har taget 9. klasses afgangseksamen, hvis man sammenligner med resten af Aarhus. Men andelen er endnu lavere for de lokale unge, som har gået i folkeskole et andet sted i byen.
Kilde: “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”

Voldsom bekymring blandt lærere og elever
Tovshøjskolen har på det seneste været bragt frem som et muligt hjemsted for specialskolen Stensagerskolen. Det har givet en del uro blandt skolens personale og elever.

”Personalet er voldsomt bekymret for, om Tovshøjskolen risikerer at bliver lukket. Og elever kommer og spørger, om det er rigtig at skolen skal lukkes? Det er aldrig rart at have en lukning hængende over hovedet.”

Helle Mønster peger på, at en lukning af Tovshøjskolen vil betyde, at der er 240-250 børn, der så skal placeres på andre skoler.

Tovshøjskolen har hen over sommeren fået cirka 40 elever fra den nu lukkede Lykkeskolen. Det betyder, at andelen af skoledistriktets børn, der går på den lokale skole, nu er på 26%.

Læs også: Gentænk Gellerup: Vigtigt at børn går i lokale skoler

“Jacob Bundsgaard, hvem vender ryggen til hvem?”

af

“Hvorfor er der altid fokus på det, der mangler, i stedet for det, der allerede er opnået? Hvad bliver der af at tale et område op i stedet for at tale det ned?” Sådan skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup”, efter at hun hørte borgmester Jacob Bundsgaards tale til åbningen af Aarhus Festuge.

”I dag har vi boligområder i Aarhus, hvor  mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet og hvor for få får en uddannelse. Boligområder, som vender ryggen til resten af byen.”

Sådan sagde borgmester Jacob Bundsgaard i sin tale til åbningen af Aarhus Festuge. Jeg kan ikke engang sige, at jeg var specielt chokeret.

Jeg er nærmest opgivende. For det er ikke første gang Bundsgaard har sagt lignende ting om beboerne i Gellerup/Toveshøj. Jeg er lidt træt af at være vred, frustreret og indigneret, for det ser efterhånden ud som om, at det er kutyme blandt politikere til at tale grimt om en vis befolkningsgruppe.

Læs resten af kommentaren på bloggen “Elsebeth fra Gellerup”

Beboere til politikerne: ”I skaber angst og utryghed”

af

Repræsentanter for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse, organisationen AarhuSomali, og en gruppe af beboere i almennyttige boligområder kaldet Almen Modstand fik onsdag foretræde for Økonomiudvalget. Det er Christian Andersen og Solveig Munk i midten. Foto: Elsebeth Frederiksen.

Onsdag eftermiddag fik politikerne i Aarhus Kommunes Økonomiudvalg besøg af beboere fra Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven. Beboerne bad blandt andet om, at politikerne respekterer det lokale beboerdemokrati, når nedrivning af boligblokke skal besluttes.

Blandt de fremmødte var repræsentanter for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse, organisationen AarhuSomali, og en gruppe af beboere i almennyttige boligområder kaldet Almen Modstand.

En af dem var Christian Andersen, der har boet i Toveshøj i lidt over 10 år. Han fortalte politikerne, at han blandt andet som medlem af afdelingsbestyrelsen har deltaget i så godt som samtlige lokalområdets beboermøder, der alle har været meget velbesøgte.

Her har beboerne været med til at bestemme udformningen af den nye bypark, planlægge renoveringen af boligblokke i området samt påvirke indretningen af det kommende beboerhus på Toveshøj.

Christian Andersen kritiserede lokalpolitikerne for i et høringssvar til regeringens ghettoplan at have bedt om lov til at kunne beslutte nedrivning af boligblokke i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven uden at skulle involvere de lokale afdelingsbestyrelser, som reglerne ellers foreskriver.

”Alle de møder har jeg været med til frivilligt og i regi af beboerdemokratiet. Netop det beboerdemokrati, er I med til at tromle ned gennem jeres udkast til høringssvar, der beder om at kommunerne får eksplicit hjemmel i det kommende lovforslag til at ekspropriere og nedrive boliger henover hovedet på genstridige afdelingsbestyrelser. Som demokrat og borger i dette land gør det ønske mig nervøs”, sagde han.

”Desuden virker I mærkeligt ivrige for at nedrive blokke? Udkastet til lovforslaget på Christiansborg giver mulighed for at inkludere en boligforenings tilstødende arealer i beregningen af de maksimalt 40 % almene boliger i et område. Gellerup og Toveshøj ejer store arealer langs Ringvejen der netop er under salg til private, og som ville kunne bringe andelen af almene boliger i området til under 40 % uden, eller med meget beskedne, nedrivninger”.

”Hvordan kan man påstå at ville bekæmpe udemokratisk sindelag ved udemokratiske metoder”, spurgte han.

”Økonomisk vanvid og ressourcespild”
Christian Andersen blev suppleret af Solveig Munk, som i 27 år har arbejdet som socialrådgiver i de udsatte boligområder. Hun pegede på, at det får konsekvenser for drift og økonomi, når huslejeindtægterne bliver mindre, når huse rives ned eller sælges, og at det kan påvirke boligorganisationerne kraftigt.

”Det er økonomisk vanvid og ressourcespild at rive gode boliger ned, beboerne har brugt masser af penge på, at bygge op og vedligeholde”, sagde Solveig Munk, som ved kommunalvalget i 2017 stillede op til byrådet for Enhedslisten.

Hun gjorde desuden politikerne opmærksomme på, at de risikerer at stemple og nedgøre beboerne i de udsatte boligområder.

”Uanset intentioner, så stigmatiserer I mennesker og ødelægger trivslen med ”ghetto”-stempler, forskelsbehandling, eksklusion, tvang og trusler. I skaber angst og utryghed”, sagde hun til politikerne i Økonomiudvalget.

Elsebeth fra Gellerup: Byrådet er jo en børnehave!

af

Onsdag behandlede Aarhus Byråd den såkaldte ghettopakke, der blandt andet omfatter nedrivning af ni boligblokke i Gellerup og Toveshøj. “Elsebeth fra Gellerup” alias Elsebeth Frederiksen deltog sammen med en række andre beboere i en demonstration før byrådsmødet og overværede herefter mødet. Her skriver hun om sin oplevelse fra tilskuerpladserne.

”Jeg forventer faktisk at de folkevalgte følger med og ikke leger med mobilen hele tiden. Jeg bliver især træt af det, når jeg sidder og lytter til et vigtigt emne, Et emne som vedrører rigtigt mange mennesker i min bydel. For de skulle afgøre min fremtid. Mine naboers fremtid og så sidder de på Facebook! Det er pinligt,” skriver hun blandt andet.

Læs hele blogindlægget her

“Er vi ghettobeboere bare nogle tabere, som skal flyttes som papkasser?”

af

“Vi er reduceret til en uformelig masse af kollektive problemer, men ikke til individer af kød og blod. Vi kan bare flyttes rundt, uden respekt for vores liv, vores følelser og vores rettigheder.” Elsebeth Frederiksen, som bor i Gellerup, skriver her om hendes reaktion på onsdag aftens politiske ghetto-aftale.

Nu er det virkelig nok!

Jeg er træt, meget træt. Træt af at lytte til politikerne, som siger, at de bare vil vores område godt, men samtidig er enige om at 1000 familiers hjem skal rives ned. Selv efter endeløse møder i bestyrelserne, med politikerne, gennemlæsning af mange dokumenter og afstemninger til beboermøder, bliver man bekræftet i, at vi ikke har noget som helst at skulle have sagt. Alle de aftaler om helhedsplanen, omdannelse af området, som indbefattede nedrivning af 5 blokke, blev indgået med godkendelse af beboerne. Hvis vi havde stemt nej, kunne det være blevet værre. Det er det nu. Hvor kunne jeg have brugt min tid bedre end at sidde til møder, hvor vi diskuterede, hvad der skulle ske med helhedsplanen.

Læs resten af indlægget på bloggen Elsebeth fra Gellerup

Læs mere om onsdag aftens politiske aftale her hos Aarhus Stiftstidende