• Gå direkte til primær navigation
  • Gå direkte til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Om Vores Brabrand
  • Kontakt

Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

  • Brabrand
    • Byudvikling
    • børneliv
    • Hverdagsliv
    • integration
    • Job
    • Kultur
    • Politik
    • Sport
    • Trafik
    • Uddannelse
    • Ungdomsliv
  • Mennesker
  • Fællesskaber
  • Vores historie
  • Debat
  • Tæt på
    • Kommunalvalget
    • Brabrand på skinner
  • Kalender
  • Blogs
    • Elsebeth fra Gellerup
    • Chrestens Valg
    • Brincks Blog
    • Ny Journalistik
    • Lokale Fortællinger
Du er her: Forside / Brabrand / Nye fodboldben i Brabrand med masser af divisionskampe

Nye fodboldben i Brabrand med masser af divisionskampe

19. januar 2019 af Peter From Jacobsen

”Vi har fået tilført nogle virkelig kvalitets-spillere til vores trup. Det er spillere, der på længere sigt kan tilføre vores hold en masse. Vi kan dog stadig godt bruge en rigtig god midterforsvarer, før vores trup er komplet”, siger træner Tom Søjberg om vinterens tilgang til holdet. Foto: Ole Nielsen.

Når Brabrands divisionshold i fodbold søndag kl. 13.15 tager hul på træningskampene, er det med adskillige spændende nye navne i truppen. Med tilgang af blandt andre den arbejdsomme midtbanespiller Jesper Henriksen får Brabrand tilført erfaring fra over 100 kampe for Skive i 1. Og 2. division.

I seks sæsoner har 25-årige Jesper Henriksen repræsenteret Skive, heraf flere år som fuldtids professionel, og er blevet betegnet som et af holdets stærkeste kort på midtbanen. Men vindene skifter i fodbold, og ved nytår var det slut.

Det nyder Brabrand IF nu godt af, da den talentfulde spiller har valgt at skifte til klubben på Engdalsvej.

”Vi har flere gange forsøgt at overtale Jesper Henriksen til at komme ud til os, uden at det er lykkedes. Men han har ikke fået så meget spilletid i Skive på det sidste, og da han bor i Aarhus, har han nu valgt at spille hos os. Jesper er en super fyr, der kan spille flere forskellige positioner på midtbanen”, fortæller træner Tom Søjberg.

Endnu en ny spiller med mange divisionskampe i benene er 21-årige Lasse Dahl, som i flere år har spillet for Kjellerup i 2. division efter at have slidt sine første mange par fodboldstøvler op i Viborg FF.

”Lasse Dahl er en hurtig, aggressiv spiller. Han er en god boldspiller med fart i fødderne, som vi ser rigtig mange muligheder i. Det bliver rigtig spændende at følge ham til træning i den kommende tid”, siger Tom Søjberg.

Også Lasse Meyer er kommet til med flere divisionskampe for IF Lyseng. Han var i efteråret med Brabrand til et indendørs-stævne i Tyskland og har nu valgt at skifte til Brabrand.

Henrik Borup med x-faktor
Henrik Borup er en fjerde dygtig boldspiller, som nu er klar til at tørne ud for Brabrand. Han har tidligere spillet i Randers FC, og har i efteråret 2018 trænet med i Brabrand, uden at det lykkedes for ham at spille sig til en plads på divisionsholdet. Han valgte i stedet at spille nogle kampe for Vivild i serie 1. Men nu skal det være.

”Henrik boede for langt væk til, at han helt kunne give det, der skulle til i efteråret. Men han er blevet endnu bedre nu og giver den nu fuld gas her i Brabrand. Han er en god afslutter med noget x-faktor, og vi glæder os meget til at se, hvad han kan drive det til.”

Endelig er en af klubbens nye unge spillere, Thomas Lodberg, kommet tilbage til Brabrand efter at have været ude at rejse nogle måneder.

Ønske om stærk midterforsvarer
De fem nye navne giver samlet set Brabrand en bredere og stærkere trup, inden det går løs med de afgørende kampe i 2. division i foråret. Eneste frafald er tidligere anfører Jesper Brinck, som har skrevet kontrakt med den færøske klub KI Klaksvik, og unge Mathias Lundkvist, som tager en pause fra fodbolden.

Træner Tom Søjberg er da også stort set tilfreds med truppen:

”Vi har fået tilført nogle virkelig kvalitets-spillere til vores trup. Det er spillere, der på længere sigt kan tilføre vores hold en masse. Vi kan dog stadig godt bruge en rigtig god midterforsvarer, før vores trup er komplet”, siger han.

Skrevet i: Brabrand, Mennesker, Sport Tags: Brabrand Fodbold, Brabrand IF, fpb, Henrik Borup, Jesper Henriksen, Lasse Dahl, Lasse Meyer, Thomas Lodberg, Tom Søjberg

Læserinteraktioner

Primær Sidebar

Blogindlæg: “Skal dit værd vurderes ud fra hvor mange timer, du arbejder?”

Blogindlæg: “Skal dit værd vurderes ud fra hvor mange timer, du arbejder?”

Sports- og Kulturcampus kan blive mødested for hele Brabrand

Sports- og Kulturcampus kan blive mødested for hele Brabrand

Brabrand går sammen om at tage skraldet d. 31. marts

Brabrand går sammen om at tage skraldet d. 31. marts

Brabrand

Aarhus Kommune hjælper Brabrand IF ud af moms-klemme

Aarhus Kommune hjælper Brabrand IF ud af moms-klemme

Tv-dokumentar satte Hanaan på sporet af et job

Tv-dokumentar satte Hanaan på sporet af et job

Stor arbejdsindsats bag Brabrand-unges skilejr

Stor arbejdsindsats bag Brabrand-unges skilejr

Mennesker

KollektivByen inviterer selvstændige ind i fællesskabet

KollektivByen inviterer selvstændige ind i fællesskabet

Nyt makkerpar i spidsen for Lokalpolitiet i Aarhus Vest

Nyt makkerpar i spidsen for Lokalpolitiet i Aarhus Vest

Stort skulderklap til lokale Nybolig-ejendomsmæglere

Stort skulderklap til lokale Nybolig-ejendomsmæglere

Tirsdag d. 12. februar

Tirsdag d. 12. februar

12. februar 2019 By Peter From Jacobsen

Der er sidste tilmelding i dag, hvis du og dit hold skal være med til Gellerup Cup i fodbold på torsdag og fredag. I kan … Læs mere om Tirsdag d. 12. februar

Mandag d. 11. februar

11. februar 2019 By Peter From Jacobsen

Ebtissam Mohammed og hendes familie mistede alt, da der i december gik ild i en juledekoration, og familiens lejlighed på … Læs mere om Mandag d. 11. februar

Søg på Vores Brabrand

Copyright © 2017 Vores Brabrand - all rights reserved

Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.Ok