I de slidte drivhuse ved Årslev Engsø trives fællesskabet. Fællesgartneriet hedder stedet, der samler mange, som har det til fælles, at de har lyst til at dyrke grøntsager i fællesskab med andre. Frederik Sparvath fra Blue Room Production har i samarbejde med Vores Brabrand produceret denne stemningsfulde mini-dokumentar om stedet.
Idémager og iværksætter, arkitekt Marie Kirstine Pilegaard, fortæller her om mulighederne i at genanvende tomme bygninger og udvikle nye fællesskaber.
Fortællingen er den første i en serie om Livet i Ådalen: Der kommer flere historier om mennesker og fællesskaber i og omkring det unikke naturområde på kanten til Aarhus.
Du kan se mini-dokumentaren her
Fællesspisning i Fællesgartneriet
Brabrand-Årslev Fællesråd og Gellerup Fællesråd arrangerer torsdag den 22. august kl. 17-20 fællesspisning i netop Fællesgartneriet på Skibbyvej 15 i Årslev. Smag á la Gellerup leverer hovedretten, og deltagere må gerne medbringe salat eller tilbehør til fællesbordet.
Der bliver desuden mulighed for at høre mere om fællesskabet i de gamle drivhuse. Man må gerne medbringe et tæppe, bestik og evt. drikkevarer. Tilmelding på mail til Helle Hansen: hhmh65@hotmail.com