Køkkenlederen Frida Lund står ikke i køkkenet hos Livsværkstederne i dag eller i morgen, men det betyder ikke, at hendes tanker ikke er lige dér. Livsværkstederne i Gellerup drives af ildsjæle og passionerede, dygtige mennesker, der kærer sig om andre – og hun er ingen undtagelse.
Af Camilla Wegener
”Jeg havde lidt feriedage og lidt afspadsering til gode, så det bruger jeg nu,” forklarer Frida Lund. Køkkenlederen nyder også livet i karantæne. Hun bruger tiden med sine børn i haven, udnytter tiden til fordybelse og fintænker nye koncepter til arbejdspladsen.
Den passionerede kvinde holder til i Livsværkstederne i Gellerup. Her er hun ansat som køkkenleder, og hun forklarer ivrigt om stedets aktiviteter og tilbud:
”Vi har Sjak & Byg der ansætter unge fra lokalområdet, Verdenshaverne, økonomisk rådgivning og madskole-arrangementer på Fredspladsen.”
Listen er lang, og sidst nævnte arrangement er blot ét af de mange aflyste arrangementer, som følge af Danmarks lockdown. Nu idéudvikler teamet bag Livsværkstederne på, hvordan de kan blive ved med at gøre en forskel.