Traditionen tro holder Brabrand IF fodboldskole i løbet af sommerferien, og i går, mandag, gik det løs på banerne ved Engdalsvej. Der var dog også tid til pauser og hyggelig snak – som her hvor en gruppe piger benytter frokostpausen til at mødes.
Det skrider fremad med arbejdet foran Engdalskolen, hvor tilkørslen til skolen ændres. Der bliver etableret et såkaldt “kys-og-kør-spor”, hvor forældrene kan sætte børnene af. Desuden vendes ind- og udkørslen til skolen, så der fremover køres ind i den modsatte side af skolens parkeringsplads.
Østjyllands Politi rapporterer om et indbrud i en lejlighed på Dortesvej i Brabrand begået mandag den 29/7 mellem kl. 05.50 og kl. 16.40.
I dag er det FN´s internationale venskabsdag, og det fejrer Q Huset i Gellerup ved at invitere hele byen til venskabeligt arrangementpå havnen i Aarhus. Det foregår kl. 11-16 i Domen, Inge Lehmanns Gade, hvor der er underholdning og hyggeligt samvær. Læs mere her.