I eftermiddag kl. 17.00-18.30 inviterer Aarhus Onsdag og Vores Brabrand til debatmøde om udviklingen af True Skov. Der vil være korte oplæg om de projekter, der allerede er sat i gang, men også med gode muligheder for at stille spørgsmål og komme med nye ideer. Det foregår på Gellerup Bibliotek, og alle er velkomne.
I dag kl. 16-19 er der kvartalsmøde i Samvirket i Gellerup. Det foregår denne gang hos Brabrand Boligforening, Edwin Rahrs Vej 33. Blandt andet kan du høre om den fysiske og boligsociale helhedsplan i området.
I aften kl. 18-20 inviterer Falafel Madklub igen til samling om den klassiske middelhavsret. Det foregår på Gellerup Højskole, Gudrunsvej 82. Pris 25 kr. for medlemmer, 35,- for ikke-medlemmer.