På kun seks dage kom Brabrand Idrætsforening i mål med den indsamling, man for et par uger satte i gang. Ved hjælp af crowdfunding bidrog lidt over 90 personer med samlet 25.000 kr., og Spar Nord Fonden leverede de sidste 15.000 kr. Nu går Brabrandhallens nye cafébestyrer Morten Sand i gang med at bruge pengene til bl.a. et nyt tv- og sofa-hjørne og en mere indbydende indgang til caféen.
I august plejer Sdr. Aarslev Menighedsråd at invitere til en vandretur i og omkring Årslev. Sidste år samledes ca. 200 deltagere i en gåtur til bl.a. Tre Ege. På grund af corona-virussen er turen desværre aflyst i år, meddeler menighedsrådet, der regner med at vende tilbage med en ny vandring til næste år.