Et mål til Jammerbugt FC i overtiden slukkede håbet om oprykning, og Brabrand-spillerne kastede sig ned i græsset, da kampen blev fløjtet af, og 1-2-nederlaget var en realitet. Stiften har dette referat af mandagens kamp på Brabrand Stadion.
“Vi kæmpede for at få det mål, der havde holdt liv i håbet, men det var som om, vi manglede lidt power i dag. Vi virkede lidt trætte. Og man må vel sige, at når vi ikke kunne slå Aarhus Fremad og Jammerbugt, så har vi heller ikke fortjent at rykke op”, sagde målmand Henrik Lindhard, som blev mandagens City Vest Man of the Match-spiller for Brabrand.
Veteranhjem Midtjylland, Edwin Rahrs Vej 61, står foran en spændende byggeproces og inviterer tirsdag kl. 17.00 til informationsmøde om den forestående byggeproces.
I dag kl. 14.00 viser filmklubben på Lokalcenter Brabrand ”The Millers”. Pris for film, kaffe og kage er 25 kr.
Brabrands serie 1-hold spillede sig mandag op på andenpladsen i rækken med en sikker 4-0-sejr over AGF på Brabrand Stadion. Morten Ostenfeld scorede to mål, mens Tobias Olesen og Lasse Marling sørgede for de to sidste scoringer.
Lea Pope scorede tre gange, da Brabrands serie 1-kvinder vandt 7-2 over JAI og dermed sikrede endnu en sæson i rækken. Pia Silze-Andersen, Emilie Bugslag, Nanna Lindegård Jensen og Johanna Ravn Hallmann var de øvrige målscorere.
Før folketingsvalget fik foreninger og moskeer i Gellerup mobiliseret mange beboere i området til at stemme, hvilket gav en højere stemmeprocent end normalt. Opfordringen til at stemme på de radikale eller Enhedslisten er blevet kritiseret i Jyllands-Posten, men det er en helt normal fremgangsmåde, siger religionssociolog Brian Arly Jacobsen til avisen.