Tirsdag kl. 17-20 arrangerer menighedsrådet ved Sdr. Aarslev Kirke lokalhistorisk vandring med besøg blandt andet på forsorgshjemmet Tre Ege og et bofællesskab for ældre. Der er fælles afgang fra Uno-X-tanken ved Silkeborgvej kl. 17.00. Man kan tilmelde sig til spisning hos niels@holm-nielsen.dk
Tirsdag kl. 16.45-19.00 danner Globus 1 rammen om dialogmøde med rådmand for sociale forhold og beskæftigelse Kristian Würtz og rådmand for kultur og borgerservice Rabih Azad-Ahmad. Temaet i år er sunde og positive fællesskaber med betydning for sundhed, uddannelse og job.
Brabrands fodboldhold i serie 1 fik i går sæsonens første sejr, da det på hjemmebane blev 3-1 over Viby. Sæsonens første kamp gav et snævert nederlag på 0-1 til IFSK.