Restauranten Café A i City Vest er lukket. Der er ikke efterladt nogen besked ved butikken – men sandsynligvis er lukningen en del af ejerselskabets konkurs.
Den dygtige naturfotograf Jørgen Nielsen har igen været en tur omkring Brabrand Sø og har fanget nogle stemningsfulde situationer sidst på dagen. Her er bare et af billederne, som du ellers kan finde på Facebooksiden Livet i Ådalen.
Så er der et godt tilbud til 15-17-årige drenge og piger i Gellerup, som kan tænke sig at tjene nogle penge i sommerferien. Det boligsociale hus Yggdrasil tilbyder en række sommerferiejobs, først og fremmest udendørs arbejde, hvor man hjælper til med at passe området. Der er ansøgningsfrist d. 11. juni.