Skoleleder på Tovshøjskolen, Helle Mønster, kommer også til at stå i spidsen for den nye skole, der næste sommer opstår, når Tovshøjskolen og Ellekærskolen lægges sammen på sidstnævntes matrikel. Tovshøjskolen overtages af Stensagerskolen.
Så fik Vatanspor endelig en sejr at varme sig på i jyllandsserien. Hjemme på banen ved Sødalskolen blev det 1-0 over VSK Aarhus. Målet blev scoret midt i anden halvleg på straffespark ved den tidligere Brabrand-spiller Issa Kharoub. Den tidligere Lystrup-spiller Hassan Abdi Warsame debuterede for Vatanspor i kampen.
Søndag den 1. september holder Red Barnet landsindsamling, og organisationen mangler indsamlere i Brabrand. Indsamlingen sætter i år fokus på mobning og krænkelser på nettet. Her kan du se de ledige ruter i Brabrand og melde dig som indsamler.
En 18-årig kvinde og en 21-årig mand blev tirsdag lidt over kl. 20 begge anholdt ved Ringvejen. En større gruppe unge havde forsamlet sig på stedet, da en patrulje kiggede forbi. Den 21-årige begyndte at råbe mod politiet og forsøgte at opildne sine venner. Det fik betjentene til at anholde den 21-årige og sigte ham for at forstyrre den offentlige orden. Anholdelsen gjorde en 18-årig kvinde så vred, at hun råbte skældsord efter betjentene. Hun blev derfor også anholdt og sigtet for at fornærme politiet.
Brabrand IF skal i dag en tur til Aalborg for at møde Vejgaard i 2. division. Brabrands træner Tom Søjberg ser frem til en kamp med høj intensitet og hårdt spil mod Vejgaard. Og skal Brabrand trække sig sejrigt ud af opgøret på Soffy Road onsdag aften, er det vigtigt, alle mand giver alt, siger han til klubbens hjemmeside.
De lyse lune sommeraftener bliver i Toveshøj forstyrret af, at drenge løber rundt i kvarteret og skyder efter hinanden med softgun-pistoler, fortæller en beboer på Facebook-gruppen Toveshøj Beboere. Han opfordrer forældrene i området til at holde øje med børnene.