Hver dag i efterårsferien er der fuld fart på i Brabrandhallen, hvor Brabrand Håndbold arrangerer håndboldskole. Aktiviteterne ugen igennem står disse syv trænere for.
Da politiet i nat kl. 00.22 ville tale med en gruppe mænd, der stod på en p-plads på Silkeborgvej i Brabrand, begyndte en meget opfarende 18-årig mand at råbe efter betjentene og gå hen imod dem, mens han bad dem “fucke af”, da han ikke mente, at politiet havde noget at gøre på hans og vennernes sted. I stedet for at fucke af valgte betjentene dog at anholde den 18-årige og sigte ham for at forstyrre den offentlige orden. Da en 21-årig mand i gruppen forsøgte at blande sig og befri sin ven, blev han også anholdt og taget med på stationen.
Det er usikkert, om Foreningernes Hus, Gudrunsvej 10A fortsat kan holde åbent for de talrige foreninger, der bruger husets lokaler, skriver Gellerup.nu. På beboermødet i Gellerupparken for nylig blev det besluttet at trække støtten på 400.000 kr. årligt, og det kan derfor være svært at få økonomien til at hænge sammen.
I dag byder Gellerup Bibliotek på onsdagsværkstedet, hvor der denne gang arbejdes med toiletrulle-kunst. Læs mere her
En 22-årig mandlig bilist blev i nat kl. 2.05 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Silkeborgvej i Brabrand.