Som en del af budgetforliget i Aarhus Byråd har politikerne afsat to millioner kroner for hvert af budgetårene 2022 og 2023 til etablering af å-omløb ved Årslev Engsø for at sikre, “… at havørreden igen kan blive en del af Aarhus Å’s naturlige dyreliv”. Det skriver formanden for Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere, Arne Bager, på Facebook: “Det er en fantastisk politisk beslutning, der vil betyde store perspektiver og opgaver for lystfiskerne i Aarhus området”, skriver han.
På onsdag d. 25. september kl. 20.45 sender DR det første afsnit af en serie om fire familier, som i et halvt år har boet og levet i Gellerup. Allerede inden starten er en del beboere i Gellerup frustrerede over, at DR i sidste øjeblik har ændret titlen fra arbejdstitlen “180 dage i Gellerup” til “180 dage i ghettoen”.
Beboerne i Gellerup besluttede på afdelingsmødet i sidste uge, at hunde nu ikke længere må komme i Gellerupparken, skriver Skræppebladet. Tidligere har det været tilladt at have gæstende hunde i op til 21 dage. Forslagsstilleren, Abdinasir Jama, begrundede forslaget med, at der har været problemer med hunde i området, og det er umuligt at vurdere, om hundene er på besøg.
På afdelingsmødet i Brabrand Boligforenings afdeling i Toveshøj i sidste uge stemte beboerne nej til en huslejeforhøjelse. Det betyder, at afdelingsbestyrelsen nu på indbringe budgettet for tilsynet i Aarhus Kommune, skriver Skræppebladet.