Brabrand IF fortsætter i dag det komprimerede program i slutspillet i 2. division i fodbold. Efter onsdagens 0-2-nederlag til FC Helsingør gælder det i dag kl. 13.00 Hellerup IK på udebane i Gentofte Sportspark. HIK ligger på ottendepladsen med fire points færre end Brabrand. Anfører Michael Pedersen er tilbage på holdet efter en spilledags karantæne og fortæller her om kampen. Du kan følge kampen direkte på denne side hos Ekstra Bladet. Foto: Henrik Andersen.
Når de mange sejlere i weekenden går på vandet i Aarhus Bugten til Aarhus Olympic Days 2020, så er det med Per Hjerrild fra Brabrand som regatta manager. Du kan høre Per Hjerrild fortælle om stævnet på Sailing Aarhus´ Facebookside.
Også det andet lokale hold, Vatanspor, skal i kamp i dag i pokalturneringen, hvor det i 6. spillerunde gælder IFSK, der ligesom Vatanspor spiller i jyllandsserien. Kampen spilles kl. 14.00 på banerne ved Skjoldhøjskolen.