48-årige Gitte Ørskou, Helenelyst, skal fra 1. september være direktør for Nordens største kunstmuseum, Moderna Museet, i Stockholm. “Det er for mig det ypperste museum, man overhovedet kan arbejdet med. Jeg tager meget ydmygt imod opgaven”, siger Gitte Ørskou til Stiften. Hun har hidtil været direktør for Aalborgs kuntmuseum Kunsten. Foto: Mick Andersson.
For nogle uger siden oplevede Line Brisson Skattum fra Brabrand endnu et eksempel på meget vild kørsel på J.P. Larsens Vej, hvor en sølvgrå Audi kom farende og kørte venstre om helleanlægget ved Skovbakkevej. Hun fulgte efter Audien og fortalte efterfølgende i Facebook-gruppen Brabrand Beboerne om sin oplevelse. Nu skriver Lokalavisen om episoden.
I dag fra kl. 12.00 og et døgn frem kan du være med i støttearrangementet Giv 24 Timer på Brabrandstien rundt om Brabrand Sø. 73-årige Allan Søndergaard samler for niende år i træk penge ind til syge børn. Du kan cykle, løbe eller gå. Tilmelding og start ved ro-stadion.
Du kan også tage med på en hyggelig tur i Skjoldhøjkilen lørdag kl. 14.00 til 16.00, hvor du kan opleve, smage og høre om alt det vilde, der foregår i naturområdet nord for Edwin Rahrs Vej. Mødested ved amfiteatret nær Egebakkeskolen. Der er parkering ved Egebakkeskolen.