Lone Kramer Møller bor i en af de blokke i Gellerup, A7, der i følge den nye udviklingsplan skal rives ned. “Det er simpelthen et overgreb mod folk, der bor her i det, de kalder ghetto-områderne, at man går ind og tvangsforflytter – ja nærmest deporterer dem – og river deres huse ned. Det er ikke måden at løse problemerne på”, siger hun til Danmarks Radio.
En af Gellerups Bydelsmødre, Uzma Latif Sørensen, har taget initiativ til uddeling af hjælpepakker til hjemløse i Aarhus under ramadanen, hvor der er ekstra fokus på velgørenhed. Man kan støtte hendes initiativ via Facebook-gruppen ”Ramadanpakker til hjemløse i Danmark”. Læs mere på Gellerup.nu