Regeringens ghettoplan har som mål at udrydde de såkaldte parallelsamfund. Men planen kommer til at få den stik-modsatte effekt, vurderer en af de personer, som kender Gellerup-området allerbedst, Abdinasir Jama.
Han er en af de beboere i Gellerup, de danske politikere er gladest for. Han har arbejde, og han bruger al sin fritid på udvikling af sit lokalområde.
Han kan bedre end de fleste vurdere ghettoplanens mulige effekter, dels via sit daglige virke som jobkonsulent, og dels fra de mange timers frivilligt arbejde hver dag i blandt andet bestyrelsen for Brabrand Boligforening, hvor han er det eneste ikke-etnisk danske medlem. Han er desuden næstformand i boligforeningens afdelingsbestyrelse i Gellerupparken.
Tvang og straf
Centralt i regeringens ghettoplan er, at tvang og straf skal ændre beboernes adfærd. Abdinasir Jama mener, at den forskelsbehandling, der ligger i planens tvangsforanstaltninger rammer beboerne i Gellerup hårdt.
”Personligt kan jeg godt se, at der er behov for nogle tiltag. Men denne plan skaber parallelsamfund ved at skelne mellem, hvor folk bor. Der er dem i og dem uden for ghettoen.”
Han mener desuden, at regeringens oplæg tegner et falsk billede af problemerne. Eksempelvis kan familier i de udvalgte områder miste børnepengene, hvis de ikke sender deres børn i vuggestue i 1-årsalderen.
”Det er egentlig fint nok, men det giver indtryk af, at mange i Gellerup ikke vil have, at deres børn skal i daginstitution. Og det er simpelthen ikke rigtigt.”
”Hvis der endelig skulle være 20% af familierne, der ikke bruger daginstitutionerne, hvorfor kontakter man dem så ikke? Der kan jo være en grund til det – for eksempel at de ikke har råd, efter at de er blevet ramt af kontanthjælpsloftet.”
Føler sig ikke velkommen i Danmark
En af de ting, han kritiserer planen for er, at den ikke skelner mellem integrerede og ikke-integrerede indvandrere. Den rammer alle, som bor i de såkaldte ghettoer.
”Her bor masser af mennesker, som gerne vil være en del af det danske samfund, men som nu spørger sig selv, om de nogensinde får lov til det.”
Han vurderer, at beboere i de områder, der er omfattet af planen, risikerer at miste modet.
”Jeg har en veninde, som har spillet en stor rolle i den lokale erhvervsudvikling. Hun siger til mig, ”Jeg føler ikke, jeg er velkommen i Danmark” og er begyndt at se på, hvilke muligheder, hun har for at flytte til et andet land. Det skræmmer mig, når sådan en som hende ikke føler sig velkommen her.”
Andre vil måske reagere ved at isolere sig fra samfundslivet og vil være lette ofre for eksempelvis den islamistiske gruppe Hizb ut-Tahrir.
”Regeringen burde fokusere på at skabe loyale og trygge borgere i stedet for at skabe had og splittelse.”
På vej mod to adskilte grupper borgere
Han oplever, at regeringens oplæg har øget mange menneskers frygt for at skulle leve for endnu færre penge – og måske ikke at have et sted at bo. For hvor kan man så skaffe sig en bolig, hvis man ikke længere kan bo i Gellerup? Vil de blive hjemløse?
”Folk frygter virkelig, at der nu bliver to forskellige grupper mennesker i Danmark. Den ene gruppe lever konstant under truslen om, at hvis I ikke gør sådan eller sådan, så kommer I med det første fly hjem.”
”De har ingen tillid har til politikerne og til systemet. De kan ikke se, at de kan blive en del af fællesskabet, og det skaber skuffelse og håbløshed.”
”Brændstoffet er ved at være opbrugt”
Abdinasir Jama har gennem de senere år fungeret som en brobygger i Gellerup-området og har ofte brugt op til 40 timer om ugen på frivilligt arbejde. Men han er ved at miste gnisten.
Han oplever, at arbejdet med at skabe mere udvikling, iværksætteri og lokal deltagelse er blevet sat tilbage. I øjeblikket må han personligt i nogen grad sætte dette arbejde i bero for at bruge kræfterne på at holde sammen på fællesskabet – både i Gellerup som sådan og i sin egen familie.
Han nævner som eksempel sin egen datter på 17 år, som nu på det seneste er blevet meget bevidst om, at hun bor i ghetto.
”Hvordan kan vi på nogen måde omsætte alt dette til noget positivt”, spørger han Abdinasir Jama træt og nævner, at han personligt er begyndt at trække sig fra projekter, han har deltaget i:
”Jeg har et bestemt antal liter brændstof, jeg kan bruge på fællesskabet og frivillighed, og de er ved at være opbrugt. Det forbrænder hurtigt med den nuværende plan”.
I stedet vil han i stigende grad prioritere sin egen personlige udvikling og karriere.
Vores Brabrand bragte i slutningen af 2017 dette portræt af Abdinasir Jama: Brobygger i et Gellerup under forandring