Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Du er her: Forside / Brabrand / integration / Page 3

integration

Beboere til politikerne: ”I skaber angst og utryghed”

af

Repræsentanter for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse, organisationen AarhuSomali, og en gruppe af beboere i almennyttige boligområder kaldet Almen Modstand fik onsdag foretræde for Økonomiudvalget. Det er Christian Andersen og Solveig Munk i midten. Foto: Elsebeth Frederiksen.

Onsdag eftermiddag fik politikerne i Aarhus Kommunes Økonomiudvalg besøg af beboere fra Gellerupparken, Toveshøj og Bispehaven. Beboerne bad blandt andet om, at politikerne respekterer det lokale beboerdemokrati, når nedrivning af boligblokke skal besluttes.

Blandt de fremmødte var repræsentanter for Gellerupparkens afdelingsbestyrelse, organisationen AarhuSomali, og en gruppe af beboere i almennyttige boligområder kaldet Almen Modstand.

En af dem var Christian Andersen, der har boet i Toveshøj i lidt over 10 år. Han fortalte politikerne, at han blandt andet som medlem af afdelingsbestyrelsen har deltaget i så godt som samtlige lokalområdets beboermøder, der alle har været meget velbesøgte.

Her har beboerne været med til at bestemme udformningen af den nye bypark, planlægge renoveringen af boligblokke i området samt påvirke indretningen af det kommende beboerhus på Toveshøj.

Christian Andersen kritiserede lokalpolitikerne for i et høringssvar til regeringens ghettoplan at have bedt om lov til at kunne beslutte nedrivning af boligblokke i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven uden at skulle involvere de lokale afdelingsbestyrelser, som reglerne ellers foreskriver.

”Alle de møder har jeg været med til frivilligt og i regi af beboerdemokratiet. Netop det beboerdemokrati, er I med til at tromle ned gennem jeres udkast til høringssvar, der beder om at kommunerne får eksplicit hjemmel i det kommende lovforslag til at ekspropriere og nedrive boliger henover hovedet på genstridige afdelingsbestyrelser. Som demokrat og borger i dette land gør det ønske mig nervøs”, sagde han.

”Desuden virker I mærkeligt ivrige for at nedrive blokke? Udkastet til lovforslaget på Christiansborg giver mulighed for at inkludere en boligforenings tilstødende arealer i beregningen af de maksimalt 40 % almene boliger i et område. Gellerup og Toveshøj ejer store arealer langs Ringvejen der netop er under salg til private, og som ville kunne bringe andelen af almene boliger i området til under 40 % uden, eller med meget beskedne, nedrivninger”.

”Hvordan kan man påstå at ville bekæmpe udemokratisk sindelag ved udemokratiske metoder”, spurgte han.

”Økonomisk vanvid og ressourcespild”
Christian Andersen blev suppleret af Solveig Munk, som i 27 år har arbejdet som socialrådgiver i de udsatte boligområder. Hun pegede på, at det får konsekvenser for drift og økonomi, når huslejeindtægterne bliver mindre, når huse rives ned eller sælges, og at det kan påvirke boligorganisationerne kraftigt.

”Det er økonomisk vanvid og ressourcespild at rive gode boliger ned, beboerne har brugt masser af penge på, at bygge op og vedligeholde”, sagde Solveig Munk, som ved kommunalvalget i 2017 stillede op til byrådet for Enhedslisten.

Hun gjorde desuden politikerne opmærksomme på, at de risikerer at stemple og nedgøre beboerne i de udsatte boligområder.

”Uanset intentioner, så stigmatiserer I mennesker og ødelægger trivslen med ”ghetto”-stempler, forskelsbehandling, eksklusion, tvang og trusler. I skaber angst og utryghed”, sagde hun til politikerne i Økonomiudvalget.

Forslag om nye skoledistrikter samler Engdalskolens forældre

af

Sådan ser oplægget til de nye store skoledistrikter ud. Brabrand-området er placeret i område 11, hvor Engdalskolen, Sødalskolen og Åby Skole skal samle områdets børn.

Engdalskolen er lukningstruet! Med den overskrift har skolebestyrelsen på Engdalskolen indkaldt til orienteringsmøde på skolen i dag, mandag kl. 17.00. Årsagen er et oplæg, Børn og Unge i Aarhus Kommune offentliggjorde i onsdags, hvor man ønsker at samle kommunens 46 skoler i 19 store skoledistrikter.

Et skoledistrikt med 2500 børn, én skoleleder, én skolebestyrelse og tre forskellige lokaliteter, hvor områdets børn kan gå i skole.

Det er, hvad der venter fra sommeren 2020, hvis det bliver som foreslået i udspillet fra Børn og Unge-forvaltningen i Aarhus Kommune. Udspillet blev fremlagt på byrådsmødet i onsdags og samtidig lagt på nettet.

Forslaget betyder, at Engdalskolen, Sødalskolen, Åby Skole og Tovshøjskolen lægges sammen til ét skoledistrikt, område 11 i grafikken ovenfor.

Fra august 2019 skal distriktet have én fælles ledelse, og fra sommeren 2020 vil områdets 0. klasses elever kunne henvises til én af de tre fortsættende skoler, Engdalskolen, Sødalskolen og Åby Skole, som det nu passer bedst i Aarhus Kommunes overordnede planlægning.

Ingen af de nuværende skoleelever kommer til at skifte skole, lover forvaltningen.

Ville vælge privatskolen
Skolebestyrelsen på Engdalskolen har i anledningen af forslaget indkaldt til orienteringsmøde på skolen i dag kl. 17.00. Bestyrelsen vurderer, at forslaget vil få store konsekvenser for Brabrand som lokalsamfund.

”Det vil bl.a. betyde, at Engdalskolen som en lokalt forankret folkeskole med eget skoledistrikt, egen skoleledelse og egen skolebestyrelse m.v. lukkes ned med en skrivebordsmanøvre. Dette for efterfølgende at genopstå som et såkaldt ”undervisningssted” i et nyt stort skoledistrikt med ca. 2.500 elever”, skriver skolebestyrelsesmedlem Frank Juul Agerholm.

Også de forældrevalgte skolebestyrelser på Åby Skole og Gammelgaardskolen er alarmerede over forslaget. I en artikel i Jyllands-Posten søndag siger formand for skolebestyrelsen på Gammelgaardskolen, Ulrik Person:

”Fra skoleindskrivningen i 2020 kan forældre, der flytter til Åbyhøj, ikke vide, hvilke skoler de ender på. Det er tilfældigt, om det er Åby Skole eller Tovshøjskolen. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge – jeg ville vælge privatskolen”, siger Ulrik Person til avisen.

Vil spare 16,8 mio. kr.
Børn og Unge forklarer, at forslaget skal løse flere forskellige problemer på én gang. Først og fremmest skal der spares nogle penge. Forvaltningen regner med samlet set at kunne spare 16,8 millioner på ledelse, når den nye struktur er gennemført.

Desuden vil den nye struktur kunne føre til en mere effektiv klassedannelse. Hvis Aarhus Kommune kan flytte elever mellem skolerne i det nye store skoledistrikt, kan man komme tættere på at have 28 elever i hver klasse, hvilket kommunen vurderer giver den bedste økonomi.

Men så er der også hele debatten om de udsatte boligområder, hvor alle byrådets partier d. 19. juni indgik en ny stor aftale. Målet er at sikre en større spredning af børn med ikke-vestlig baggrund. Forvaltningen ser for sig, at det nu kan ske ved, at flere børn fra bl.a. bl.a. Gellerup og Toveshøj i det nye store skoledistrikt kan henvises til Engdalskolen og Åby.

Børn og Unge anfører i forslaget, at andelen af tosprogede med ikke vestlig baggrund i et nye store skoledistrikt vil være 37%.

Med Børn og Unges ord er fordelene ved forslaget mange:

• At have en folkeskole, hvor alle børn og unge trives og får bedre mulighed for at blive så dygtige, som de kan.
• At få skoledistrikter, hvor elevgrundlaget er mere blandet i forhold til social og etnisk baggrund
• At lokalområdets børn og unge fastholdes eller i endnu højere grad går i den lokale folkeskole
• At opnå en mere effektiv klassedannelse og dermed frigivelse af ressourcer
• At få en bedre udnyttelse af eksisterende bygningskapacitet og mindske behovet for udbygning

Og hvor skal mit barn så gå i skole?
Børnene i skoledistriktet skal fordeles mellem undervisningsstederne. Der skal derfor udarbejdes retningslinjer for, hvordan børnene anvises til det enkelte undervisningssted inden for skoledistriktet, står der i forslaget.

”Da det foreslås, at forslaget først får effekt for klassedannelsen pr. august 2020, vil disse retningslinjer blive udarbejdet i dialog med relevante parter i efteråret 2019.”

Børn og Unge nævner disse eksempler på kriterier for fordeling:

• Søskende
• Andel børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov
• Geografisk afstand
• Forældreønsker
• Anbefalinger fra dagtilbud

”Det er ikke et godt forslag for Folkeskolen i Århus”
Forslaget fra forvaltningen skal nu igennem en politisk behandling i Aarhus Byråd. At det ikke nødvendigvis kommer til at gå fuldstændig let, viser en udtalelse fra den tidligere rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek (V), på Facebook:

”Det er ikke et godt forslag for Folkeskolen i Århus. Heller ikke for Børn og Unge der med sine ca. 13.000 medarbejdere leverer gode resultater, og uden tæt og nærværende ledelse går det ikke. Jeg er meget skeptisk over forslaget, der rusker ved fundamentet for Børn og Unge, som er etableret i de seneste 10 år”, skriver Simsek, der nu er rådmand for Teknik og Miljø.

Forslaget skal nu behandles politisk i forbindelse med de igangværende forhandlinger om kommunens budget for 2019.

Læs forslaget fra Børn og Unge her

Artiklen i Jyllands-Posten om de nye skoledistrikter kan læses her

Hvad skal der ske når boligblokkene er revet ned?

af

Politikerne i Aarhus Byråd vedtager i aften formentlig en ny plan, der betyder yderligere massiv nedrivning og omdannelse af Gellerup og Toveshøj.

Onsdag aften vedtager Aarhus Byråd sandsynligvis en ny plan for Gellerup og Toveshøj, der blandt andet betyder nedrivning af yderligere ni boligblokke. Brabrand Boligforening kritiserer politikerne for ikke at have inddraget fagfolk i udviklingen af udspillet, og for blot at lade nedrivningerne diktere byudviklingen.

Opdatering: Forslaget blev ikke vedtaget, men sendt til yderligere udvalgsbehandling.

Der skal træffes mange og store beslutninger, når byrådspolitikerne onsdag aften kaster sig over en dagsorden med hele 163 punkter på. Undervejs skal politikerne tage stilling til ”Aftale om udsatte boligområder i Aarhus”, der blandt andet betyder, at ni boligblokke skal rives ned i Gellerup og Toveshøj.

Debatten om planerne bliver muligvis beskeden, da alle byrådets partier bortset fra Enhedslisten allerede d. 19. juni indgik en aftale om indholdet. Aftalen kan læses her.

Om Gellerup og Toveshøj skriver politikerne blandt andet, at målet er omdannelse af Gellerup/Toveshøj til en attraktiv bydel med en alsidig beboersammensætning, der hænger sammen med den omkringliggende by. Desuden står der i planen, at “Forligspartierne lægger vægt på et fortsat tæt og godt samarbejde med boligorganisationen om udviklingen af området.”

”Kører bulldozere hen over beboerne”
I Brabrand Boligforening er man dog ikke enig i, at samarbejdet om planen har været tæt og godt. I en kronik i Jyllands-Posten tirsdag kritiserer boligforeningen byrådet for ikke at have inddraget fagfolk i udviklingen af udspillet, og for blot at lade nedrivningerne diktere byudviklingen.

Desuden er boligforeningens ledelse utilfreds med, at borgere og boligforeninger endnu ikke blevet inddraget. Man mener, at byrådet har forladt samarbejdslinjen fra den nuværende helhedsplan.

Formand for Brabrand Boligforening, Keld Albrechtsen, sammenligner den nuværende situation med skabelsen af den første Helhedsplan i 2009, hvor den socialdemokratiske borgmester hed Nicolai Wammen:

”Wammens projekt var, at vi skulle være sammen om at lave en bydel, som alle kunne få glæde af. For Bundsgaard er signalet, at nu skal hele befolkningen høre, at vi kører bulldozere hen over beboerne.”

Til det svarer den nuværende borgmester Jacob Bundsgaard i samme artikel i Jyllands-Posten:

”Det er meget gavnligt, at Brabrand Boligforening ved præcist, hvor Aarhus Byråd står, og at det insisterer på de her forandringer.”

Borgmesteren siger, at der allerede findes et ”hav af analyser”, og at politikerne følger udviklingen i området tæt.

Brabrand Boligforening går selv i gang
I Brabrand Boligforening opfatter man politikernes plan som helt utilstrækkelig til at beskrive, hvordan man kan omdanne Gellerup og Toveshøj. Derfor har boligforeningen set sig nødsaget til selv at udarbejde en plan, som belyser og besvarer en række af de centrale spørgsmål.

Boligforeningen har afsat 250.000,- til arbejdet og har i denne måned inviteret byudviklere, universitetsfolk, investorer, iværksættere og arkitekter til at bidrage med viden og ideer på en 24 timers camp.

”Byrådsflertallets udspil er mangelfuldt og kan ikke stå alene. Derfor vil vi lave en rigtig helhedsplan,” siger formand Keld Albrechtsen til Jyllands-Posten.

Politikernes plan
Men hvad er det så, der står i den plan, politikerne formentlig vedtager i aften? Her kommer hovedpunkterne i den politiske aftale:

• Nedrivning af yderligere 600 familieboliger (ca. 9 blokke samt et mindre antal boliger som følge af renovering og sammenlægning)
• Salg af 120 familieboliger (1 stor blok)
• Nybyggeri/fortætning af ca. 450 enheder erhverv
• Nybyggeri/fortætning med ca. 1.600 enheder private boliger

Udviklingsprojekterne
Desuden nævnes en række udviklingsprojekter for området:

Danica og ATP ønsker at udvikle City Vest og områderne omkring det. Der skal bl.a. bygges en biograf og private boliger.

Gudrunsvej nord for City Vest skal neddrosles fra fire til to spor og en ny bro skal føres henover vejen for at binde de to områder bedre sammen.

De nedslidte kommunale bygninger på Gudrunsvej 78-82 er ved at blive udviklet med henblik på salg.

I tæt samarbejde med Gellerup Kirke arbejdes der på at skabe en højskole. Samtidig har kirken planer om at åbne sig fysisk op mod pladsen ved Gudrunsvej 78-82 og skabe et mødested på tværs af kulturer.

Sports- og kulturcampus bliver Aarhus’ og det nye Gellerups levende samlingssted, som inviterer hele byens borgere indenfor og åbner Gellerup op for resten af Aarhus.

E&P Huset er Helhedsplanens informations- og aktivitetscenter i området og skal fortsætte i én eller anden form.

Fagfolk kan lette presset på flygtningefamilier

af

Et af de store problemer for mange af de traumatiserede familier er, at de løbende er i kontakt med et stort antal forskellige fagfolk og kommunale aktører. Det er ikke unormalt, at man har kontakt med over 15 forskellige faglige enheder. Foto: Ulrik Ricco Hansen.

Når professionelle aktører oplever konflikter med flygtningefamilier, forklares de ofte med ”kulturforskelle”. Men med afsæt i ny viden om traumer og PTSD er medarbejdere i Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening begyndt at møde flygtningefamilier på en mere helhedsorienteret og konfliktdæmpende måde.

”Hvis man er psykisk udfordret og så skal være i kontakt med så mange forskellige instanser og så mange forskellige personer omkring sine livsvilkår, så er det simpelthen et overgreb.”

Det siger en medarbejder fra Brabrand Boligforening i en rapport udgivet af DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, om projektet FLYV, der i de sidste tre år har forsøgt at forbedre trivslen for traumatiserede flygtningefamilier i blandt andet Gellerup og Toveshøj.

Og konklusionen er klar: Det forbedrer trivslen for de ofte hårdt pressede flygtningefamilier, at professionelle aktører arbejder mere sammen ud fra en ressourceorienteret og forebyggende tilgang.

Når familierne i forvejen er ramt af PTSD, post-traumatisk stress, eller traumer efter dramatiske oplevelser, gør det en stor forskel, at sagsbehandlere, sundhedsmedarbejdere og andre fagfolk arbejder sammen og tager afsæt i familiens situation i stedet for at forsøge at trumfe forskellige løsninger igennem.

Et lokalområde der sprudler af energi
Forløbet byggede på DIGNITYs mangeårige erfaring med rehabilitering af traumatiserede flygtninge, og indeholdt først og fremmest et kursusforløb for fagpersoner der arbejder i området.

Kort før sommerferien fortalte repræsentanter for DIGNITY om erfaringerne fra projektet ved et arrangement i E&P Huset i Gellerup.

Projektkoordinator Louise Mejnertz fortalte, at hun som ny i Gellerup-området havde fået at vide, at både beboere og fagpersoner var trætte af at deltage i projekter, så hun havde regnet med, at det ville blive svært at få folk med på FLYV-projektet. Men hun blev positivt overrasket.

”Det er et lokalområde, der sprudler af energi, og hvor man har ja-hatten på. Det skyldes nok til dels den helt særlige kultur, der er her. Den er meget åben og inviterende. En anden årsag er nok, at I som fagpersoner har jeres daglige gang her i lokalområdet. Det har man ikke i for eksempel Mjølnerparken.”

Der betyder ifølge DIGNITY, at det i Gellerup-området er lettere at inddrage civilsamfundet, hvilket er en af de vigtige faktorer i at skabe bedre livsbetingelser for familierne.

Louise Mejnertz nævnte tre vigtige elementer at huske i arbejdet fremover:
• Gellerup-Toveshøj bugner af fantastiske medarbejdere, der vil det bedste for beboerne og har fingeren på pulsen
• Opbygning af tillid er helt afgørende, og derfor bør indsatsen være langsigtet. Forandring kommer ikke fra den ene dag til den anden.
• Et udsat boligområde er ingen fast størrelse, så der findes ingen færdig pakkeløsning.

Manglende samarbejde skaber øget stress i familierne
Et af de store problemer for mange af de traumatiserede familier er, at de løbende er i kontakt med et stort antal forskellige fagfolk og kommunale aktører. Det er ikke unormalt, at man har kontakt med over 15 forskellige faglige enheder.

Når forskellige fagprofessionelle bevæger sig ind og ud af de samme familier uden at vide, hvad de andre aktører arbejder med, får det især negative konsekvenser for familierne. Det skaber øget stress, reaktivering af traumer og et konfliktfyldt forhold til offentlige myndigheder, skriver DIGNITY i en evaluering af projektet.

Det kan betyde ”et mangeårigt afhængighedsforhold til velfærdsydelserne, som forringer traumatiserede flygtninges evne til at tage ansvar for deres eget liv”, lyder konklusionen.

Det lyder indlysende – og alligevel er det ikke let at begynde at arbejde mere på tværs af forvaltninger og fagligheder, siger en pædagogisk leder i Aarhus Kommune i rapporten.

”Så længe vores budget er i kasser, så er vores arbejdsliv også i kasser. Hvis vi skal krydse grænser, skal nogen tage beslutning om det. Men sådan er strukturen ikke. Vi er søjleopdelt hele tiden”

Manglende vidensdeling
”Der findes ingen gylden løsning, men selv små ændringer i praksis kan gøre en stor forskel”, sagde evaluator og forsker Maya Mynster Christensen, DIGNITY, som understregede tillid som den afgørende faktor i relationen til familierne.

Hun nævnte tre centrale problemstillinger i arbejdet med traumatiserede flygtningefamilier:
• Der mangler et fælles vidensgrundlag og sprog i arbejdet, og der kan let opstå misforståelser blandt fagpersonerne
• Det er vigtigt at inddrage civilsamfundet og lokalområdet, og det sker ikke altid
• Der er en tendens til at fokusere på individet i stedet for hele familien

”På trods af en masse initiativer og fokus på koordination siger mange professionelle aktører, at deres arbejde er kendetegnet af manglende vidensdeling. De professionelle ved ikke, hvad de andre arbejder med. Der er yderligere behov for en koordineret indsats, der skabes i samarbejde med familier og civilsamfund”, sagde Maya Mynster Christensen.

Brabrand Boligforening kan forebygge mod konflikter
Eva Kalriis-Nielsen er blandt dem, der mest aktivt er gået ind i projektet. Hun har siden oktober 2016 været HR-chef i Brabrand Boligforening og er uddannet konfliktmægler. Hun kunne se, at boligforeningen kunne lære at møde flygtningefamilierne på en mere hensigtsmæssig måde.

”Vi ville gerne mindske antallet af konflikter, vi har med beboere. Hvis vi kunne forebygge konflikter ved i højere grad at møde beboerne, hvor de er, ville vi også selv komme hurtigere i mål”, forklarede hun på mødet.

Selvom Brabrand Boligforening ikke er en myndighed, så kan den blive opfattet sådan. Og der kan let opstå situationer, hvor i forvejen traumatiserede familier føler sig trængt op i en krog.

Eva Kalriis-Nielsen har i forløbet undervist boligforeningens medarbejdere i, hvordan de kan møde traumatiserede familier og være med til at forebygge mod konflikter.

Det gælder blandt andet boligforeningens genhusnings-team, der tager sig af genhusning af beboere, når deres lejligheder skal renoveres som følge af Helhedsplanen.

”Hvis man for eksempel er ramt af PTSD, er den trygge base utrolig vigtig for dem, og så kommer den onde boligforening og trækker tæppet væk under dem. Det kan være ganske voldsomt for mange beboere,” siger hun.

I boligforeningens servicecenter, der har til huse ved Bazar Vest, tager man sig af utætte vandhaner problemer med skrald og en masse andre praktiske spørgsmål. Her er de 40 medarbejdere blevet introduceret til metoder til at afværge og dæmpe konflikter.

”For eksempel fik de mange henvendelser fra ikke etnisk danske familier, der fortalte, at vaskemaskinen var gået i stykker. Det viste sig dog ofte, at der ikke var noget i vejen med maskinen, hvilket let kunne skabe irritation hos servicepersonalet. Men det kunne jo være, at de familier aldrig har set en vaskemaskine før.”

”Ud over en lamineret brugsvejledning i de almindelige funktioner på maskinen er vi i gang med at producere nogle små videoer med vejledninger i, hvordan man griber det at bruge en vaskemaskine an, hvor meget vaskepulver skal man bruge og hvor meget tøj man må fylde i maskinerne. Så kan vi sende materialet hjem til dem pr. sms eller mail, så de ikke behøver at stå i vores servicecenter og føle sig pressede af at forklare, hvorfor vaskemaskinen ikke vasker ordentligt. Det er en af de ting, vi arbejder med”, forklarer hun.

Møderum med åben dør
Og hvad er det så, Brabrand Boligforenings medarbejdere kan gøre anderledes? Eva Kalriis-Nielsen forklarede, at det blandt andet handler om at lytte mere til beboerne og prøve at sætte sig i deres sted.

”Vi har som etniske danskere en tendens til at gå lynhurtigt og direkte mod målet og løsning af problemet. Vi kan blive bedre til at høre, hvordan beboerne har det. Hvad er de optaget af? Vi forsøger at skabe rum til det enkelte menneske, der i forvejen kan være trængt og få skabt en større tryghed, så det at løse udfordringerne sammen kan blive lettere.”

Helt praktisk har man også set på, hvordan boligforeningens møderum er indrettet. Det skal være lyst og inviterende, der bør være kaffe, døren må gerne stå halvt åben, og vinduet stå lidt på klem. Målet er at gøre rummet mere åbent og lettere at trække vejret i, hvis man i forvejen er presset helt i bund.

”Traumatiserede flygtningefamilier i udsatte boligområder”, også kaldet FLYV, var et treårigt projekt gennemført i Gellerup-Toveshøj og Mjølnerparken af organisationen DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur. Projektets formål var at forbedre familiernes trivsel og samlede livssituation ved at arbejde mere forebyggende og helhedsorienteret.

”Vatanspor er som en familie for mig”

af

”Vi har en helt speciel kultur, hvor alle føler sig godt tilpas, uanset hvor du kommer fra. Det er svært at forklare præcis, hvad det er, men det betyder, at alle føler sig som en del af fællesskabet, og samtidig får de lov at være sig selv, både på banen og i omklædningsrummet,” siger Selim Genc. han står på idrætsanlægget Bøgeskov i Viby, der er klubbens hjemmebane, mens banen ved Sødalskolen lægges om. Græsbanen minder i øjeblikket mest om en afrikansk savanne.

Når Selim Genc taler, bliver der stille i omklædningsrummet. På sin venlige afdæmpede måde har den 31-årige fodboldspiller en usædvanlig lederrolle på Vatanspors fodboldhold. Her har han spillet sæson efter sæson, siden han var 19 – og det fortsætter han med, også selvom han også her i sommer fik kontrakttilbud fra en klub i 1. division.

Situationen var meget ubehagelig og tilsyneladende uløselig for Vatanspor. Men søndag d. 15. april blev dagen, der ændrede alt.

Sæsonens kampe var bestemt ikke gået som håbet. Holdet tabte og tabte og lå til nedrykning. Det var en helt ukendt fornemmelse for de fleste. År efter år var Vatanspor ellers rykket op gennem rækkerne og var blevet et tophold i danmarksserien. Folk var begyndt at snakke om, at Vatanspor kunne blive den første multikulturelle fodboldklub i divisionerne…

Udsigterne d. 15. april blev ikke lysere af, at modstanderen denne søndag var topholdet Viborg FF, der var ubesejret i 11 kampe.

”Da vi var omklædte og skulle op på banen kaldte anfører Selim Genc truppen sammen og for første gang i min tid i Vatanspor, hørte jeg en anfører tale så motiverende en tale til sine holdkammerater. Han bankede selvtillid i hver enkelt spiller før de kom ud af omklædningsrummet.”

Sådan skrev sportschef Osman Eroglu efter kampen på Facebook i et langt referat af kampen, som Vatanspor vandt 2-1. Resultatet blev vendepunktet for holdet, der med en lang række sejre hev sig selv op ved håret og sikrede sig en sæson mere i danmarksserien.

”Der er ingen tvivl om, at når Selim har det sidste ord at skulle have sagt på holdet. Når han siger noget, så lytter de. Han kan påvirke hele holdet. I flere kampe derefter holdt han et oplæg for holdet, og de kom ud som lyn og torden og satte sig på kampen fra starten”, siger Osman Eroglu.

Vatanspor valgte i foråret, da det så sortest ud, at begynde at træne tre gange om ugen. Det fortsætter klubben med. Her giver assistenttræner Alan Gogo instruktioner – og opfordrer spillerne til også at løbetræne derhjemme.

En skandale at rykke ned!
Selim Genc fortæller selv afdæmpet om, hvordan det pludselig gik op for alle, at Vatanspor var i stor fare for at rykke ned.

”Det ville være en skandale, hvis det skete! Alle de mennesker der tror på os! Der er ved at blive lavet en ny bane til os ved Sødalskolen. Frygten for at rykke ned frembragte en ny energi og vildskab hos alle spillerne.”

Samtidig besluttede holdet i enighed, at der nu for første gang skulle trænes tre gange om ugen.

Moderen blev stiktosset over klubskifte
Selim Genc har siden 2006 været tæt forbundet med Vatanspor. Han havde spillet ungdomsfodbold i Skovbakken og Aarhus Fremad, men ønskede at skifte til klubben med de tyrkiske rødder, hvor også hans fætre spillede.

For at lave lidt spas med det hele fabrikerede han sammen med sin bror en falsk kontrakt og meddelte sit klubskifte på internettet. Da hans mor opdagede det, blev hun stiktosset, og han fik i første omgang forbud mod at skifte klub.

Men som 19-årig var han dog klar til at tørne ud for Vatanspor i serie 3. Det var en klub med stærke bånd til det tyrkiske miljø og med en afslappet holdning til det meste. I den periode var blev klubben flere gange idømt bøder og karantæner for dårlig opførsel i forbindelse med fodboldkampe.

Kulturbærer i det nye Vatanspor
Det blev der dog ændret på, da den tidligere AGF-spiller Volkan Ceran, kom til som træner. Vatanspor skulle være kendt for stærk disciplin og en seriøs tilgang til fodboldspillet. I dag er han og anfører Selim Genc de store kulturbærere for ”det nye Vatanspor”, der i dag først og fremmest er kendt for at være den højst rangerende multikulturelle fodboldklub i Danmark.

De store klubber har stadig øje for den 31-årige midterforsvarers kvaliteter, og han fik så sent som her i sommer et tilbud om kontrakt i en 1. divisionsklub.

”Vatanspor er som en familie for mig. Når jeg stiller støvlerne på hylden, håber jeg, at jeg fortsat kan være med omkring klubben i en eller anden funktion. Inden da håber jeg at kunne være med til at bringe Vatanspor i 2. division som den første multikulturelle klub,” siger Selim Genc, som i det daglige arbejder for Tryg Forsikring.

Giv hånd og sig undskyld!
Når nye spillere har været i Vatanspor et par uger, går Osman Eroglu rundt og snakker med dem om, hvordan de har det. Hvem de snakker bedst med på holdet?

”De svarer altid ”Selim!” Han er som en bror for dem, der altid er opmærksom og beskyttende,” siger Osman Eroglu. Selv forklarer Selim Genc:

”Jeg har to roller på holdet. Den ene er, at jeg skal være med til at sikre, at der er en god stemning hos alle. Den anden er, at jeg skal holde styr på drengene, så der ikke opstår nogen form for ballade. Vi skal være kendt for altid at opføre os ordentligt over for både dommer og modspillere.”

Hvis man for eksempel har begået en hård tackling mod en modspiller, skal man altid straks give hånd og sige undskyld. Og Selim Genc understreger, at han slår hårdt ned på gentagne tilfælde af dårlig disciplin.

”Du skal ikke tage fejl: Jeg har en venlig side, men også en hård side. Vi gider ikke at have de typer, der laver ballade og taler dårligt til modstander eller dommer. Hvis de ikke vil acceptere det, kan de ikke spille i Vatanspor. Og man skal også lære at holde kæft og tag imod, hvis man får kritik. Sådan er det!”

”En helt speciel kultur”
I løbet af de senere år har Vatanspor udviklet sig fra at være en klub for spillere med tyrkiske rødder til at være en sand multikulturel smeltedigel, hvor også en del etnisk danske spillere nu søger hen.

”Vi har en helt speciel kultur, hvor alle føler sig godt tilpas, uanset hvor du kommer fra. Det er svært at forklare præcis, hvad det er, men det betyder, at alle føler sig som en del af fællesskabet, og samtidig får de lov at være sig selv, både på banen og i omklædningsrummet,” siger Selim Genc.

”Det betyder stadig noget for alle med udenlandsk baggrund, at de kan komme til at spille for Vatanspor. Men nu vil jeg faktisk hellere have nogle flere etnisk danske spillere. Det vil være godt for klubben.”

En del af spillerne har haft perioder i andre fodboldklubber, men er kommet ”hjem” til Vatanspor igen.

”En del af dem har haft sværere ved at klare sig godt i andre klubber. De har måske ikke følt sig helt tilpas i et andet miljø og vender så tilbage. Det ser ud til, at kulturen her for nogle betyder, at de klarer sig bedre i Vatanspor, end de kan andre steder.”

Hjem til Sødalskolen i 2019
Lørdag d. 4. august går det løs igen i danmarksserien, hvor modstanderen er VSK Aarhus, der er nedrykker fra 2. division. Kampen spilles kl. 13.00 på Bøgeskov Idrætsanlæg i Viby, hvor Vatanspor fortsat spiller, mens anlægget ved Sødalskolen lægges om.

Både Selim Genc og sportschef Osman Eroglu erkender, at Vatanspor nok ikke kommer til at spille rigtig godt, før holdet er ”hjemme igen” på banen ved Louisevej. Det er her, spillerne føler sig tilpas trods beskedne rammer. Og det er her, holdets store tilhængerskare plejer at komme og levere en støtte, der kan både ses og høres.

Desværre er anlægsarbejdet ved Sødalskolen forsinket, så Vatanspor kan først en gang i 2019 spille kampe dér.

”Vi stiler ikke så højt i denne sæson. Økonomisk er vi slet ikke klar til at rykke op. Vores mål er at etablere os yderligere i danmarksserien”, siger Osman Eroglu.

”Det hænger også sammen med, at mange af spillerne med de gode resultater er blevet eftertragtede. Hver gang vi spiller, står der tre-fire trænere for divisionshold og kigger på, og mange af spillerne får løbende tilbud fra forskellige klubber.”

Før sidste sæson valgte syv spillere at prøve fodboldevnerne af i andre klubber. Flere af dem er dog nu vendt tilbage til Vatanspor.

Lykkeskolen i Toveshøj går konkurs og lukker

af

“Så snart ferien er overstået vil vi undersøge muligheden at få afprøvet afgørelsen ved et civilt søgsmål”, skriver Lykkeskolen i meddelelsen.

Privatskolen Lykkeskolens ansatte, ledelse og bestyrelse har tirsdag aften udsendt en meddelelse om, at skolen lukker og en af de nærmeste dage bliver erklæret konkurs. Det sker efter en dramatisk sommer for skolen, der d. 6. juni af Undervisningsministeriet fik at vide, at ministeriet ville stoppe det offentlige tilskud til skolen.

Her følger meddelelsen fra Lykkeskolen:
“Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Lykkeskolen lukker. Det sker efter Undervisningsministeriets beslutning om at fjerne tilskuddet til skolen. For selv om vi til det sidste har kæmpet for, at vores klage til Ombudsmanden kunne give opsættende virkning, er det ikke lykkedes. Derfor vil skolen én af de nærmeste dage blive erklæret konkurs.

Det er beklageligt, for hermed stopper en skolemæssig succeshistorie gennem de seneste 25 år – målt på alle normale kriterier. Men også målt på alle de integrationskriterier, som var gældende frem til 2018. Fx er Lykkeskolen tredje bedst mht. gymnasieparathed i hele Århus – med pigerne i forreste linje. Derfor anerkender vi ikke det tynde grundlag, som skolen er lukket på.

Vi finder det irrelevant, hvordan drenge og piger sidder i udskolingen, når det – som i alle andre danske skoler – er elevernes eget valg. Det er heller ikke relevant, at man er overstregede biologibøger, når de er kasserede og kun findes på depotet. Eller om skolens idrætsfaciliteter lever op til nogle uklare kriterier, når eleverne ved de afsluttende prøver i idræt ligger over det, man normalt forventer.

Derfor havde vi ikke forventet, at skolen ville blive lukket. Og da det skete, så vi det som et udtryk for politisk pres, da det fagligt set var en usaglig beslutning. Og vi har efterfølgende sandsynliggjort, at det skyldes et bestillingsarbejde fra bl.a. DFs Alex Ahrendtsen – efter hans eget udsagn i Jyllands-Posten. Alt dette er dokumenteret på Lykkeskolens Facebook-side.

Dette og flere andre misforhold har vi klaget over til Ombudsmanden, som vi også beder vurdere selve afgørelsen. Desværre for sent til, at det kunne få opsættende virkning. Så snart ferien er overstået vil vi undersøge muligheden at få afprøvet afgørelsen ved et civilt søgsmål.

Når vi vil kæmpe videre, skal det ses som en fortsat kamp for de demokratiske værdier, som Lykkeskolen har stået for. For det er med den største bekymring, at vi ser de etablerede politiske partier én efter én svigter dem. I de sidste otte måneder er der blevet lukket syv muslimske friskoler. Indføres der undtagelser i religionsfriheden, kommer vi ud på et farligt skråplan, som alle med kendskab til historien må advare imod.

På den anden side er vi ikke helt uden optimisme, da et meget stort udsnit af befolkningen efter vores opfattelse deler vores værdier. For det er den oplevelse vi har haft med over tusind besøgende gennem mange år. Samt talrige vikarer, et stort antal censorer og alle de lokale samarbejdspartnere, som skolen har haft i politi, kommune og andre instanser: Herfra har vi kun mødt respekt og anerkendelse, og det vil vi gerne takke for.

Også en stor tak til forældrene, som bryder alle fordomme om indvandreres manglende skoleengagement. Dem kan vi ikke genkende, da fuld deltagelse ved skole-hjem-samtalerne var normen. Det har været en fornøjelse at samarbejde med jer – og i det daglige mærke den gensidige respekt på tværs af forskellig baggrund.

Til slut en varm hilsen til alle skolens “nuværende” og tidligere elever – for I var jo den daglige inspiration, som gav det hele mening. Vi har senere set mange af jer som rollemodeller og stort set alle (både drenge og piger) får uddannelse og gode jobs. I er det bedste bevis for, at det var forkert, at Lykkeskolen skal lukkes.”

Vores Brabrand gennemgik d. 22. juni sagen grundigt. Denne artikel kan læses her

De yngste på Tovshøjskolen har nu for alvor knækket læsekoden

af

”Vi kan se, at den indsats, vi leverer, har en effekt, og det gør alle på skolen enormt stolte. Og det positive syn på børnene smitter igen af på resultaterne, der så bliver endnu bedre,” siger skoleleder på Tovshøjskolen, Helle Mønster. Foto: Tovshøjskolen.

Tovshøjskolen har for alvor fundet formlen for, hvad der skal til for at løfte de yngste børn, når det gælder læsefærdigheder. Når de 21 børn i den nuværende 0. klasse møder igen efter ferien, er de på niveau med børn på samme alder i resten af landet.

Da børnene i 0. klasse på Tovshøjskolen begyndte i skole i august sidste år, havde 70% af dem brug for ekstra støtte til at lære at læse. Med en målrettet indsats er det lykkedes skolen at reduceret antallet af elever med støttebehov til 15% – svarende til gennemsnittet for resten af landet.

Skoleleder Helle Mønster tilskriver succes´en, at lærerne er blevet langt bedre til at arbejde datainformeret. Det betyder ikke flere tests, siger hun, men handler snarere om, at personalet opnår større bevidsthed om de enkelte elevers kunnen, og hvilken pædagogisk indsats, der virker bedst.

”Vi har for alvor fundet ud af, hvordan vi kan løfte børnene. Lærerne træffer i højere grad deres beslutninger på basis af data. Det betyder, at vi kan sætte mere målrettet og fokuseret ind på den enkelte elev, så de hver især får den undervisning, de skal have. Vi har fået et mere sikkert grundlag for at sætte initiativer i gang,” siger Helle Mønster.

Hun og pædagogisk leder Thomas Trønning fortæller med stolthed om resultaterne, der ikke kun glæder elever og forældre, men også giver stolthed og motivation blandt lærerne:

”Vi kan se, at den indsats, vi leverer, har en effekt, og det gør alle på skolen enormt stolte. Og det positive syn på børnene smitter igen af på resultaterne, der så bliver endnu bedre.”

Inddeling i tre kategorier
Som mange andre skoler landet over gennemfører Tovshøjskolen ved skolestarten en sprogvurdering af eleverne baseret på en metode udviklet af Rambøll. Det er en meget grundig vurdering, der giver grundlag for, at skolen kan inddele eleverne i tre kategorier, rød, gul og grøn, ud fra hvor meget støtte, børnene har behov for.

De grønne er på et fint sprogligt niveau og kan klare sig uden støtte. De gule har nogle sproglige behov, der kræver en specifik pædagogisk indsats. Og de røde har behov for omfattende støtte.

På landsplan er fordelingen, at 85% er grønne, mens 10% er gule og 5 % er røde. På Tovshøjskolen var fordelingen ved skolestart, at kun 30% var grønne, mens 30% var gule og 40% røde.

Men med en målbevidst pædagogisk indsats har Tovshøjskolen i løbet af skoleåret formået at ændre fordelingen, så 85% af børnene er i den grønne kategori.

Styr på Søren og Mette
De 21 elever i 0. klasse blev i efteråret delt i fem grupper ud fra deres sproglige niveau. Fra efterårsferien til vinterferien har børnene to timer om dagen fire dage om ugen arbejdet specifikt med den sproglige parathed.

”Efter vinterferien har vi især haft fokus på de børn, som stadig havde brug for en ekstra hånd. Derfor har vi fortsat det støttebånd for de elever”, siger pædagogisk leder Thomas Trønning.

Skolen har fundet ekstra ressourcer til indsatsen ved at inddrage lærere fra skolens to modtageklasser, læsevejlederen, samt en lærer fra støttecentret. Desuden har skolen i forvejen ekstra pædagogiske ressourcer i de yngste klasser.

”Vi har nu i to år arbejdet med dette her, og har nu virkelig fået sat indsatsen i system. Vi kan mærke, at der er kommet endnu mere kvalitet i læringen”, siger han.

”På den måde kommer resultaterne også af stor vedholdenhed. Når man arbejder med noget, der ikke helt lykkes, kan man ellers have en tendens til at skifte mellem forskellige løsninger. Men vi ved nu forskningsmæssigt, hvad der har den største effekt, og vi har troen på, at det er det rigtige. Derfor bliver vi ved med at arbejde med det og justere, indtil det virker,”

Resultatet er, at de allerfleste i klassen nu kan læse små tekstbidder fra ”Søren og Mette”, som for eksempel ”Søren så en ko”. Så nu er de for alvor klar til at lære at læse, når de kommer tilbage fra ferie.

I øvrigt vil indsatsen fortsætte også i 1. klasse og de to modtageklasser.

Nyt pilotprojekt
I næste skoleår skal Tovshøjskolens 0. Klasse sammen med de jævnaldrende børn på Ellekærskolen og Sødalskolen repræsentere Aarhus i Undervisningsministeriets pilotprojekt til at udvikle en sprogindsats for 0.-klasserne. Det indebærer blandt andet hyppige sprogtests, skriver Jyllands-Posten.

”Vi er gået med i forsøget, fordi vi tror på, at vi med de erfaringer vi har for arbejdet med Rambølls sprogvurderinger, kan være med til at kvalificere det kommende arbejde med sprogprøver”, siger skoleleder Helle Mønster.

Os og dem og alle de andre, der åbenbart heller ikke må være en del af fællesskabet

af

BLOGINDLÆG – Ghettoplaner, familiesammenføringsregler, muslimforskrækkelse, asyllejre i udlandet. Der er nok at tage fat på af temaer. Jeg bliver helt svimmel. Og ret kvalm. Der kommer tal på bordet, hvad koster en flygtning, en efterkommer, en syg, en handikappet. Men ikke så meget om mennesker.

Vi ser alting i tal ikke følelser. Det skriger til himlen, at det eneste, som politikerne tænker mest på lige nu er, at vi skal gøre livet så surt som muligt for alle dem, der ikke ligner os. Eller dem, som på en eller anden måde ikke er en del af fællesskabet, men som hjertens gerne vil være det, men ofte ikke får lov.

Læs resten af blogindlægget på bloggen Elsebeth fra Gellerup

Ahmad og tonen i skurvognen

af

Rico Sejr Nielsen er blevet en slags mentor for Ahmad Ali. De to har et fint forhold, og Ahmad Ali er glad for sit arbejde med at gøre de sidste ting klar i Byparken i Gellerup.

21-årige Ahmad Ali er en glad ung mand. Han har fået en læreplads – og så i anlægsbranchen, hvor tonen kan være rigtig barsk. Personlige angreb som nogle ville kalde racistiske, var lige ved at få ham til at give op, men den lokale ledelse i entreprenørvirksomheden Arkil tog fat i problemerne og fik det stoppet.

Man tænker umiddelbart, at de to personer på billedet ikke har meget til fælles. Ahmad Ali, 21 år og vokset op i Gellerup. Og Rico Sejr Nielsen, 49, med snart 25 år i entreprenørvirksomheden Arkil, hvor han er formand.

Men når man hører den ligefremme tone og rå hjertelighed i mellem dem, kan man mærke, at de er tættere på hinanden end man umiddelbart skulle tro. De har nu gået op og ned ad hinanden i Byparken i Gellerup i knapt et år og kender hinanden ganske godt nu:

”Mange er nok tilbøjelig til at have fordomme om folk herude i området, men når man lærer Ahmad at kende, gør han jo et andet indtryk, end mange måske ville forvente. Han er altid i godt humør og møder frisk og til tiden. Vi havde Ahmad på prøve, og det viste sig, at han både var ihærdig og havde gå-på-mod. Så der var ingen tvivl om, at vi ville ansætte ham.”

Det siger Rico Sejr Nielsen, som det sidste halvandet år har ledet anlægsarbejdet i den nye bypark i Gellerup. Arkil har stået for alt det grove forberedende arbejde til byparken. Desuden er han blevet en slags mentor for Ahmad. Arkil har nu tilbudt ham en læreplads.

Den dag det hele blev for meget
”Du får det hårdt, når du er sort…”

Ahmad Ali siger ordene med et skævt smil. Den første tid i anlægsbranchen har ikke været let. Tonen kan både i skurvognen og ude på pladsen være hård. Han nævner flere episoder, der har været ved at få ham til at miste modet.

Flere gange havde han fået at vide, at en person med en hudfarve som hans godt kunne forsvinde fra området – eller måske helt ud af landet. Men en dag blev det for meget. En person, som ikke var ansat i Arkil, men som han kendte og ikke havde noget udestående med, kom kørende forbi, stoppede, rullede vinduet ned og råbte ”I skulle satme´ bare skydes alle sammen…” suppleret med flere andre bemærkninger i samme stil.

Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Han gik ned mod skurvognen for at sige op. Undervejs mødte han to Arkil-ansatte, der opfordrede ham til ikke at lade sig kue. Da han nævnte episoden for Rico Sejr Nielsen, fik han også fuld opbakning og lovning på, at den slags adfærd ikke ville blive tolereret. Overrasket over opbakningen opgav han tanken om at sige op.

”Det var dejligt at få opbakningen. Jeg havde ikke regnet med det. Jeg tænkte, at de ville sige, at ham perkeren dér, det kunne være lige meget med ham.”

Der skal være plads til en vittighed eller to – selv når man stiller op til fotografering. Her er det Rico Sejr Nielsen, der er manden bag en frisk bemærkning.

”Vi tolererer ikke racisme”
Rico Sejr Nielsen erkender, at der har været situationer, hvor der er blevet gået over grænsen.

”Den her branche er nok lidt hårdere end de fleste andre. Det er nok ikke lige som at være i et kontormiljø. Jeg oplevede også en hård tone, da jeg startede her. Laver man en lille fejl, så får man det også at vide. Men vi tolererer ikke racisme eller mobning.”

Efter episoden, der fik Ahmad til at ville sige op, tog Arkils lokale ledelse hånd om sagen. Og den pågældende medarbejder, som Arkil havde hyret fra et andet firma, arbejder ikke i området mere.

Noget andet når det bliver sagt af en “dansker”
Ahmad Ali er af palæstinensisk oprindelse, men har boet i Gellerup hele sit liv. Han manglede som så mange andre i området et job. Han sigtede egentlig mod at blive industrioperatør, men da der opstod en mulighed hos entreprenørvirksomheden Arkil, sagde han ja.

”Det ville måske være et fysisk lettere arbejde at være industrioperatør, men tiden går bare meget hurtigere her. Jeg vil hellere bruge min krop end sidde ved en computer. Og så kan jeg godt li´ samværet med kollegerne her.”

Men han erkender, at tonen i skurvognen var noget af et chok for ham.

”Jeg er vant til, at vi blandt kammeraterne snakker ret hårdt til hinanden. Men det er bare noget andet, når det er en ”dansker”, der siger det. Det er meget lettere at tage imod det, når det er en af sine egne”, forklarer Ahmad.

Sjov og ballade skaber en god kemi
”Men kemien imellem os er meget bedre nu. Nu ved jeg, at de mobber alle sammen hinanden. Det er en del af kulturen. Jeg gør det samme nu. Jeg har ikke arbejdet sammen med etniske danskere før, og jeg har lært en masse. Og jeg tror også, de har lært noget af mig.”

For eksempel har de gæve anlægsfolk fået smag for en god rullekebab. Ahmad har flere gange sørget for at hente frokost til sjakket i Bazar Vest.

”Det er mere sjov og ballade nu. Når man mødes ude i området, stopper man lige i nogle minutter og snakker lidt. Det skaber en god kemi og man arbejder bedre sammen”, forklarer Ahmad.

13. august begynder han på Aarhus Tech, hvor han skal lære alt, hvad der er værd at vide om kloak, belægning og hvad man ellers skal kunne for at blive anlægsstruktør.

De sidste mange måneder har Arkil været travlt beskæftiget med at lægge grunden til Byparken i Gellerup. Her er Ahmad Ali i gang med at gøre klar til en sti i parken.

En lang og besværlig rejse mod dansk statsborgerskab

af

Asma Abib har lige afsluttet tredje semester på medicinstudiet på Aarhus Universitet og tager nu så mange vagter som muligt på Madsbjerg Plejehjem i Højbjerg og i en lokal børneinstitution i Brabrand for at tjene penge til den godt tre uger lange rejse.

Det skal være sværere at få dansk pas, har regeringen besluttet. For 22-årige Asma Abib Qalinle tog det over to år. Selvom hun er født i Danmark, kan hun først nu rejse ud i verden på dansk pas. Til august skal hun sammen med sin søster til Japan på sin første store udlandsrejse.

Hun er vokset op i troen på, at hun egentlig var som alle andre danskere. Det var på en tur med 5. klasse på Sødalskolen til Højer i Sønderjylland, at det gik op for hende, at sådan var det ikke helt.

”Vi skulle over grænsen til Tyskland, og jeg måtte ikke komme med, fordi jeg ikke havde dansk pas. En lærer købte en kop kakao til mig, men jeg følte mig alligevel ekskluderet.”

Hendes far er opvokset i Canada og kom til Danmark for mange år siden. Hendes mor kom til Danmark fra Somalia i 1992. Hun blev født her i Danmark i november 1995 og har siden da boet med sin familie i Åbyhøjgård i den østlige ende af Brabrand.

Efter oplevelsen i Sønderjylland lå det i baghovedet, at hun ville være dansk statsborger på et tidspunkt. Og en måned før hun fyldte 18 år, blev tankerne konkrete. Hun havde hidtil været omfattet af sin mors permanente opholdstilladelse, men som 18-årig skulle hun have en personlig opholdstilladelse. Den gik dog let igennem og var på plads, da hun fyldte 18.

”Da besluttede jeg, at jeg ville være dansk statsborger. Det var egentlig mest fordi, at det med et dansk pas bare ville være lettere at rejse til udlandet. Som somalisk statsborger ville det være helt umuligt for mig at rejse ud i verden,” siger hun.

At hun faktisk allerede var somalisk statsborger, blev hun først opmærksom på, da hun søgte dansk pas og fik at vide, at hun havde mulighed for at blive dobbelt statsborger. Hun fik det råd, at det kunne være en fordel, hvis hun på et tidspunkt skulle rejse ind i Somalia.

Alien passport
Når man ikke er dansk statsborger, får man udstedt et såkaldt fremmedpas. Eller som der står på forsiden: ”Alien pasport”. Da hun i 2.g skulle på studietur med sin klasse til England, stod klassekammeraterne i køen for britisk-europæiske statsborgere, mens hun stod i køen for ”andre”.

”Det tog virkelig lang tid at komme ind i landet, for de britiske betjente ikke kunne forstå, at jeg havde et ”Alien Passport”, når jeg nu var født i Danmark. Hvorfor står du ikke i køen sammen med de andre, spurgte de. Hvis man er født i England, får man straks et britisk pas. Sådan burde det også være i Danmark.”

Telefonopkald gav forskellige svar
I juni 2014 tog hun Indfødsretsprøven, hvor man skal vise, at man har kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. Hun bestod i første forsøg.

”Så kan man søge om statsborgerskab, men jeg havde ikke de 1000 kr., det koster. Jeg gik i 3.g på det tidspunkt, og det var mere nødvendigt for mig at købe en ny computer.”

Senere fik hun at vide, at der var en enklere proces, hun var kvalificeret til at gennemgå. Men talrige opringninger til Justitsministeriet, Udlændingestyrelsen og andre myndigheder gav vidt forskellige svar, og hun opgav til sidst og besluttede at søge om statsborgerskab gennem nationalisation som de fleste andre.

I februar 2015 besluttede hun at få en tid hos politiet for at ansøge om statsborgerskab. Der var overbooket i Aarhus, så hun måtte ud til politiet i Grenå medbringende sit opholdskort, afgangsbevis fra 9. klasse, dokumentation for at hun gik i gymnasiet, samt de 1000 kr.

”Processen var ekstremt lang og forvirrende”
En måned efter var ansøgningen indsendt, men det betød dog på ingen måde, at tingene var i orden. Slet ikke. En måned efter besøget i Grenå fik hun brev om, at der ville gå mindst 10 måneder, før hun ville få svar på, om hun kunne blive dansk statsborger.

Et år efter – i maj 2016 – fik hun et nyt brev: Hun ville være på listen over de personer, Folketinget skulle tage stilling til, i oktober, altså næsten et halvt år senere.

”Jeg havde selv regnet mig frem til, at jeg måtte være på listen allerede i april, så jeg var virkelig skuffet, da jeg så ikke var på den liste.”

Men det halve år gik også, og 27. oktober 2016 havde Folketinget tredjebehandlet forslaget, og accepteret, at Asma Abib kunne blive dansk statsborger. Og tre måneder senere, d. 27. December 2016, trådte beslutningen i kraft.

”Jeg synes, processen var ekstremt lang og forvirrende. Når jeg ringede og spurgte om ting, kunne jeg få ét svar et sted og et andet svar et andet sted. Blandt andet var der meget forskellige beskeder om, hvor lang tid, man skulle vente. På hjemmesiden stod der 10-12 måneder, mens beskeden andre steder var 14-16 måneder. Det var meget forvirrende.”

På lige fod med alle andre
Hun føler en uretfærdighed over, at hun har skullet gennemgå så omfattende en proces, selvom hun er født i Danmark som de fleste andre her.

”Jeg har jo altid følt mig på lige fod med alle andre. Jeg kan godt se, at folk skal være engageret i det danske samfund og være enig i dets kerneværdier for at blive statsborger. Men jeg synes, det er for meget at bede om, at jeg skal yde så stor en ekstra indsats, tage en særlig prøve og gennemgå en masse mærkelige processer for at bevise, at jeg vil Danmark.”

Stoltheden over det danske pas
Det tog hende knap tre år at blive dansk statsborger. Hun føler sig dog ikke ret meget mere dansk, efter at hun har fået det danske pas.

”Jeg føler mig stadig bare som – mig. Min hverdag er ikke blevet anderledes. Men da jeg fik passet, var jeg da lidt stolt. Jeg var den første i min nærmeste familie der har fået dansk pas. Det er jeg da lidt stolt over. Men jeg er også lidt irriteret. Jeg kan ikke helt forstå, at et dokument kan være så vigtigt.”

Også storesøster Hibo er nu blevet dansk statsborger, mens hendes lillebror ind til videre har opgivet at gennemgå det lange forløb.

Japan et fantastisk land
Men passet betyder som nævnt, at hun sammen med sin søster kan rejse til Japan til august. For dem begge er det den første rigtige rejse, de skal ud på, og de glæder sig meget.

”Jeg synes, Japan er et fantastisk land. Det er både meget moderne med Tokyo som en kæmpe metropol. Og så er den oprindelige kultur samtidig bevaret mange steder. Jeg håber, vi kommer til at opleve begge dele.”

Hun har lige afsluttet tredje semester på medicinstudiet på Aarhus Universitet og tager nu så mange vagter som muligt på Madsbjerg Plejehjem i Højbjerg og i en lokal børneinstitution i Brabrand for at tjene penge til den godt tre uger lange rejse.

Link
Regeringen vil skærpe kravene til at blive dansk statsborger