Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Du er her: Forside / Brabrand / integration / Side 3

integration

Tv-dokumentar satte Hanaan på sporet af et job

af

Hanaan Yusuf har både oplevet positive og negative kommentarer om sin deltagelse i tv-dokumentaren “Fri os fra kontanthjælp”.

Hanaan Yusuf blev i efteråret 2018 landskendt, da hun var en af fire langtidsledige, som sagde ja til at deltage i et tv-eksperiment: Hvad sker der, hvis jobcentret skruer helt op for opmærksomheden, og giver fire langtidsledige deres egen jobkonsulent? Nu er hun som mange andre i Gellerup i gang med at uddanne sig.

Hun har i en årrække forsøgt at komme ind på det danske arbejdsmarked, dog uden held. Men i 2017 viste der sig pludselig en ny mulighed. DR 1 søgte modtagere af kontanthjælp eller dagpenge, som ville medvirke i en serie tv-programmer om kampen for at finde et arbejde.

Gennem et år fulgte kameraerne blandt andre Hanaan Yusuf og jobkonsulenten Anne Mette Hjortshøj i jagten på jobmuligheder. Det blev senere til dokumentar-serien ”Fri os fra kontanthjælp”, og de fire tv-programmer blev hver set af over 600.000 danskere og startede en debat om jobcentrenes indsats.

I foråret 2018 lykkedes det hende at blive ansat med løntilskud på Næshøj Plejehjem i Harlev. Det blev et vendepunkt.

Økonomisk lettede det presset på familien, og samtidig fik hun en fornyet tro på, at der kunne være en plads til hende på det danske arbejdsmarked.

Vasker trapper om aftenen
Siden efteråret 2018 har hun været i gang med at tage 9. klasse på VUC Aarhus. Med den eksamen kan hun få adgang til at starte på Social- og Sundhedsskolen Sosu Østjylland og uddanne sig til SoSu-assistent.

Egentlig har hun altid drømt om at blive sygeplejerske eller pædagog. Men det vil belaste familiens økonomi at tage en mellemlang uddannelse, så hun er lige nu tilbøjelig til at lytte til sagsbehandlerens råd om at gå efter en sosu-uddannelse, hvor jobmulighederne også er bedre.

Hun får SU på 5500 om måneden, men supplerer lidt med, hvad hun kan tjene ved et par gange om ugen at vaske trapper i en boligblok med ejerlejligheder i lokalområdet. Hendes mand har også fået job, så nu begynder det at se lysere ud for familien.

”Man må stole på hinanden”
Hun har hovedsagelig haft positive oplevelser ved at medvirke i tv-dokumentaren.

”I starten var jeg lidt usikker på, hvad det hele gik ud på. Men mit mål var at komme af med kontanthjælpen, og folkene bag tv-programmet lovede at hjælpe til, at det kunne ske. Så derfor sprang jeg ud i det”.

Hun blev af venner og bekendte advaret mod at deltage. De mente, at hun kunne risikere, at DR ville manipulere med optagelserne. Men hun holdt sig til, at der var en underskrevet kontrakt om, hvad der måtte filmes, og hvad målet med udsendelsen var.

”Jeg vidste, at DR ikke kunne gå ud over, hvad der stod i kontrakten. Man må stole på hinanden,” forklarer hun.

Blev forsvaret på de sociale medier
Hun fik både positive og negative reaktioner på sin optræden i tv-dokumentaren, fortæller hun:

”Mange skrev negative kommentarer på Facebook, som for eksempel ”hun skal bare skride ud af vores land”. Men jeg har også fået mange positive hilsner. Og jeg tænker, at dem, som har været negative, ikke repræsenterer hele Danmark. Måske har de et dårligt liv derhjemme bag skærmen, der kan forklare, hvorfor de skriver sådan.”

Hun har glædet sig over, at andre har forsvaret hende, når hun blev udsat for angreb på sociale medier.

”Og jeg har mødt mange på gaden, som kommer hen og smiler og spørger, om jeg ikke er Hanaan, som var med i det tv-program?”

Optimisme i Gellerup
Hun er 35 år og kom til Danmark i 2003 fra den somaliske delstat Puntland. I en årrække har hun lagt mange frivillige timer hos bl.a. bydelsmødrene i Gellerup og i Skovgårdsparkens afdelingsbestyrelse. Desuden er hun medstifter af kulturforeningen Gobaad, hvor hun er kasserer og aktivitetsansvarlig.

Hun har også gennem årene været aktiv i forældreråd i børnenes klasser. Fire af de seks børn går på Sødalskolen, mens én går på Engdalskolen. I øjeblikket er hun også forældre-repræsentant i børneinstitutionen Viben, hvor den yngste går.

”Det har givet mig rigtig meget viden at deltage i alle de sammenhænge. Man lærer en masse om, hvordan samfundet fungerer,” siger hun.

Arbejdsmarkedet har hun dog hidtil ikke formået at knække koden til. Det skulle der dog gerne blive ændret på i løbet af de kommende år.

Hanaan Yusuf er ikke den eneste i Gellerup og Toveshøj, som nu er kommet i gang med en uddannelse. Blandt andet er 45 gået i gang med danskkurser, som VUC Aarhus gennemfører i Gellerup.

Hanaan Yusuf har lagt mærke til, at en del i lokalområdet er begyndt på uddannelse og job, og hun oplever den samme optimisme: Det er faktisk muligt at komme i arbejde.

To ministerier: Aarhus Kommune må ikke diskriminere boligansøgere

af

Aarhus Byråd ønsker, at anvisning efter statsborgerskab blive erstattet af “ikke-vestlig baggrund”.

Aarhus Kommune ønsker at kunne afvise boligansøgere til Gellerup, Toveshøj og de øvrige udsatte boligområder, hvis de har ikke-vestlig herkomst. Transport- Bygge- og Boligstyrelsen mener, at det vil være diskriminerende, men kommunen har endnu ikke opgivet planen.

Der er lagt op til et brag af et møde i Teknisk Udvalg mandag. Her skal politikerne blandt andet diskutere nye regler for, hvilke ansøgere der kan afvises, når de søger om en almen bolig i udsatte boliger i blandt andet Gellerup og Toveshøj.

Formanden for Teknisk Udvalg, Keld Hvalsø (EL), mener at rådmand Bünyamin Simsek (V) til det seneste byrådsmøde 16. januar fremlagde et forslag om nye anvisningsregler til almene boliger, uden at fortælle byrådet at Transport- Bygge- og Boligstyrelsen allerede havde afvist et element i forslaget, der handler om at kunne afvise ansøgere med ikke-vestlig herkomst.

Byrådet ønsker, at anvisning efter statsborgerskab blive erstattet af “ikke-vestlig baggrund”. Det begrundes med, at der i regeringens ghettoplan lægges vægt på, at andelen af ikke-vestlige borgere ikke må overstige 50 procent i de almene boligområder.

Ikke sagligt at lægge vægt på oprindelse
Aarhus Kommune stillede i efteråret 2018 følgende spørgsmål til ministeriet: ”Kan en kommune f.eks. ”skele” til andel beboere med ikke-vestlig herkomst, når den kommunale anvisningsret udnyttes?”

10. december lød svaret fra Transport- Bygge- og Boligstyrelsen:

Der må dog ikke ske diskrimination over for bestemte grupper begrundet i race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse eller lignende, når der aftales udlejningskriterier, der giver fortrinsret for særlige grupper af boligsøgende.

Heller ikke Justitsministeriet var i tvivl:

Det vurderes i forbindelse med anvisning til udsatte boligområder ikke at være sagligt at lægge vægt på de pågældende personers statsborgerskab eller deres oprindelse.

Forslag ”under afklaring”
Med de to svar mener Keld Hvalsø, at denne del af forslaget nu ikke lovligt kan gennemføres af Aarhus Kommune:

”Med svarene fra de to ministerier står det helt klart, at man ikke må afvise lejere, bare fordi de har en ikke-vestlig baggrund, sådan som det var indstillet til byrådet. Det er vi meget tilfredse med, da det jo ville være diskrimination. Men vi er temmelig rystede over, at disse entydige svar fra de to ministerier ikke blev fremlagt på byrådsmødet d. 16. januar, da vi diskuterede sagen,” siger Keld Hvalsø.

Af forslaget fremgår det dog, at Aarhus Kommune endnu ikke har opgivet at kunne afvise ansøgere med ikke-vestlig herkomst. I forslaget står der:

…Derfor er det under afklaring med Justitsministeriet om anvisning efter
borgerens statsborgerskab kan erstattes af ikke vestlig herkomst. Anvisningens praksis fortsætter som hidtil, indtil der foreligger en afklaring på dette.

”Et stort indgreb”
Et flertal i byrådet ønsker at skærpe anvisnings- og udlejningsreglerne for på længere sigt at ændre beboersammensætningen i udsatte boligområder. Byrådet skal godkende de nye regler, der dog mandag først skal diskuteres endnu en gang i Teknisk Udvalg.

Den såkaldte ”håndholdte balancerede anvisning” skal være med til at sikre en blandet beboersammensætning i byens boligområder.

Da byrådet d. 16. januar diskuterede forslaget, stod Keld Hvalsø alene i en massive kritik af forslaget, som han mener er et angreb på det etablerede beboerdemokrati, hvor boligforeningerne har medbestemmelse.

Men også den radikale Rabih Azad-Ahmad var kritisk over for dele af forslaget:

”Det er et stort indgreb i borgernes ret til at bosætte sig, hvor de vil”, sagde Rabih Azad-Ahmad blandt andet. Han mente, at forslaget bør holde fokus på at sikre, at socialt udsatte fordeles bedre, men at ikke-vestlig herkomst i den sammenhæng ikke er et centralt kriterium.

Byrådet bør træffe beslutningen
De nye regler vil også indebære, at boligforeningen i områder, hvor der er en høj andel af borgere udenfor arbejdsmarkedet, skal afvise boligsøgende på ventelisten, der modtager eller har modtaget offentlige ydelser i seks sammenhængende måneder.

Det foreslås, at Teknik og Miljø sammen med Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling selvstændigt får lov til at bestemme, hvor og hvor længe kombineret udlejning anvendes.

Det er blandt andre de radikale skeptiske over for. Rabih Azad-Ahmad sagde ved det seneste byrådsmøde, at man mener, byrådet skal træffe beslutning om, hvor længe modellen skal anvendes.

Planen er, at de nye regler skal gælde i Gellerupparken/Toveshøj, Bispehaven, Herredsvang, Langkærparken og Skovgårdsparken i 2019-2023.

Langtidsledige i Gellerup står i kø til jobdating

af

Til den første omgang jobdating i Skovgårdsparkens festlokale, havde Barut Rengøring (billedet) et enkelt job med – men endte med at ansætte yderligere én.

Mandag sidder fem virksomheder igen klar til at gennemføre korte samtaler med otte forskellige kandidater til et ledigt job. Og køen er lang for at komme til samtale, fortæller udviklingskonsulent Louise Enevoldsen, Det boligsociale Hus i Gellerup.

Da der sidst var jobdating i november i Skovgårdsparken, endte det med, at adskillige beboere i lokalområdet fik jobs. Og det rygte har nu bredt sig i hele Gellerup-området: Det er faktisk muligt at få et job!

Det fortæller udviklingskonsulent Louise Enevoldsen, Det boligsociale Hus, hvor man mærker den boblende optimisme:

”Flere og flere ledige fra lokalområdet kommer og spørger, hvordan de kan blive en del af det her. De har tydeligvis hørt om jobdating i deres omgangskreds”.

Hun fortæller, at mange står i kø for at deltage i mandagens jobdating. Også flere end der er plads til. For at få flest mulig med får de ledige denne gang kun en enkelt samtale, hvilket giver plads til, at 40 ledige kan være med.

Jobkonsulenterne i Det boligsociale Hus er omhyggelige med at forklare de ledige, at en samtale ikke er en garanti for et job. Men bare det at komme til en samtale er stort for mange, forklarer Louise Enevoldsen:

”Da vi holdt jobdating i Skovgårdsparken, var flere af de ledige til deres livs første jobsamtale. Nogle af dem har sikkert skrevet i hundredevis af ansøgninger, og de aner ikke, om de er tæt på at få et job eller ej. Bare det at de nu får en samtale, er en kæmpe succes”.

Åben jobcafé hver torsdag
Selvom kun én af de otte ledige, som er til samtale, får et job, får de alle noget ud af samtalerne, forklarer Louise Enevoldsen. De lærer meget af oplevelsen, og når de senere dukker op til jobcafé, kan de få den feedback, jobkonsulenterne har fået fra virksomhederne efter de 15 minutter lange dating-samtaler.

Der er jobcafé hver torsdag kl. 14-16, hvor de ledige får hjælp til at skrive CV og ansøgninger. Og nu kan jobmedarbejderne så også give en del af de ledige en tilbagemelding, de kan bruge til næste gang, de kommer til samtale.

Café Europa står klar med jobs
Det boligsociale Hus forsøger at skabe de bedste forudsætninger for både virksomhed og ledige ved at udvælge de ledige, som bedst opfylder de kvalifikationskrav, virksomheden stiller.

Det betyder, at virksomheden selv slipper for at sortere i en masse ansøgninger. Og omvendt har Det boligsociale Hus stor glæde af, at de lokale virksomheder faktisk tilbyder job til de lokale ledige .

Blandt de deltagende virksomheder er Café Europa, som driver restaurant og café i Aarhus Kommunes nye kontorhus, Blixens. Café Europa har flere ufaglærte jobs, man ønsker besat med lokal arbejdskraft.

Og det glæder Louise Enevoldsen, at lokale virksomheder byder ind med ledige jobs i nærmiljøet. Den type jobs er der især stor interesse for blandt beboerne i Gellerup.

De øvrige deltagende virksomheder er Horsens Rengøring, Buus Anlægsgartner, Kongsvang Erhvervsrengøring og Alliance Plus.

Louise Enevoldsen regner med, at Det boligsociale Hus fremover vil kunne gennemføre jobdating fire gange om året, næste gang i maj.

Læs også:

Stor deltagelse til speed-dating i Skovgårdsparken

”Det er det vildeste spring vi har taget”

af

Tanja Sørensen og René Møller Christensen i deres nye lejlighed på 6. etage på Gudrunsvej.

 

Tanja Sørensen og René Møller Christensen har netop kastet sig ud i ukendt land. Det 23-årige par boede sammen i en stor lækker lejlighed i Horsens – men sagde ja til tilbuddet om at deltage i DR-dokumentaren 180 dage i Gellerup. Og nu er de flyttet ind på 6. sal på Gudrunsvej og er ved at finde sig til rette i lokalområdet.

Det var Tanja, der faldt over Danmarks Radios opslag på Facebook. Man søgte fire familier, der ville bo et halvt år i Gellerupparken og medvirke i tv-programmet ”180 dage i Gellerup”. Hun gik og spekulerede lidt over det, inden hun nævnte ideen for René.

”Skat, der er den her mulighed…”

Han gik med på den, og de skrev en ansøgning til DR – dog uden store forventninger om, at de ville blive valgt. Men det gjorde de. Og som de eneste af deltagerne har parret, valgt at gå radikalt til værks og sige deres lejlighed op.

”Vi elskede virkelig den lejlighed. Den lå bare i den forkerte by. Vi har hele tiden været enige om, at vi ville flytte til Aarhus, og her var chancen…”

Også på arbejdsmarkedet er de begge netop hoppet ud i nye udfordringer. Tanja var lærervikar i Horsens, men er netop startet som kontorelev i Al2bolig i Tilst, mens René er uddannet i Jysk, og er 1. februar startet som salgsleder i Silvan.

”Gellerupparken er meget større end vi troede”
Deres venner og familie støtter dem og følger interesseret med i, hvad de oplever. Til gengæld var der mange negative kommentarer på Facebook-opslaget fra DR: ”Ikke om jeg så fik en million, ville jeg bo dér”, skrev én eksempelvis i en kommentar.

”Det har ikke påvirket os overhovedet. Vi var enige om, at vi gerne vil prøve det af og personligt opleve Gellerup-området,” siger René.

Parret anerkender, at andre kan have haft en uheldig oplevelse, og at det kan have været med til at farve deres synspunkt. Men de oplever, at de færreste har personlige erfaringer fra Gellerup, men først og fremmest har deres viden fra medierne.

”Vi har jo også kun vores viden fra medierne, og håber at vi nu får en masse personlig læring. Så må vi se, om der er nogle fordomme, der skal nedbrydes. Det er virkelig det vildeste spring, vi nogensinde har taget.”

En gang, da de var en tur i Aarhus, tog de bussen til Bazar Vest. Men ellers kendte de intet til Gellerup, før de søgte om at medvirke i programmet.

”Vi forestillede os, at Gellerupparken meget mere lignede en park. Og så er området også meget større, end vi havde troet.”

De fortæller om, hvordan deres omgivelser har reageret på, at de nu skal bo i Gellerup i et halvt år:

”Jeg er faktisk ked af at sige det. Men folk kigger virkelig mærkeligt på én, når man siger, man bor her i Gellerup. Som om det ikke er normalt. Men når man siger man er med i et eksperiment, så synes de, at det er ok. Det virker, som om det er et sted, man ser ned på,” siger Tanja.

Der har været masser af hyggelige introduktioner til Gellerup og områdets beboere. Her er deltagerne i “180 dage i Gellerup” samlet på Gellerup Museum.

Den uheldige start
Det unge pars halve år i Gellerup begyndte lidt uheldigt. Da de ankom til Gudrunsvej en mørk aften sidst i december og skulle til at slæbe deres møbler og øvrige indbo op på 6. etage, var elevatoren i stykker. Og kælderrummet var låst af. De ringede rundt uden at få fat på nogen. Så gik de i gang med at slæbe det hele op ad trappen.

”Det var rigtig træls. Og så var der virkelig beskidt i opgangen. Du drømmer ikke om det. Det lignede, at der ikke var gjort rent i flere måneder. Der lå cigaretskodder og skrald flere steder.”

De har kontaktet boligforeningen om problemet og har også hængt en seddel på både dansk og arabisk op i opgangen, med ønske om at alle vil hjælpe med at forbedre rengøringsstandarden.

”Når man kommer fra en anden livsstil, får man lidt af et kulturchok – men tænker så, ok, det er nok normalt her. Først irriterede det mig grænseløst, men nu er jeg ved at vænne mig til det”, siger Tanja.

Frivilligt arbejde i lektiecafé og Cirkus Tværs
Gradvist er de ved at lære Gellerup-området at kende. Tanja skal et par gange om ugen være frivillig i en lektiecafé, mens René skal hjælpe til i Cirkus Tværs.

Desuden kigger de efter aktiviteter, der giver dem mulighed for at lære flere at kende i lokalområdet. Forleden tog Tanja imod en gruppe unges invitation til fællesspisning.

”Jeg glæder mig helt vildt til det. Jeg kan godt tænke mig at få nogle venner. Man kender jo ingen her”, siger Tanja.

”På forhånd havde vi tænkt, at der var det vildeste fællesskab i Gellerup. At naboerne inviterer på kaffe, og at folk deler ting med hinanden. At folk bare kendte hinanden bedre end andre steder. Men folk holder sig meget for sig selv. Men det gør man jo også andre steder…”

De sammenligner med den ejendom, de kommer fra i Horsens. Her var der ingen elevator, og de passerede alle lejligheder på vejen op til 4. Sal, hvor de boede. Måske betød det også noget, for at man lærte flere at kende?

Anstrengende første uger
De har begge set en lignende DR-dokumentar, ”180 dage på plejehjem”, men ellers har de ikke forberedt sig på, hvordan det vil være at skulle deltage i et tv-program.

De skal lige vænne sig til ofte at have en kameramand med, når de går en tur eller skal deltage i et arrangement. Desuden har de fået en telefon udleveret af Danmarks Radio, så de kan optage lidt video i hverdagen, når de er ude og handle eller kører med bussen.

De lægger ikke skjul på, at den første måned i Gellerup har været anstrengende. Ud over at skulle passe deres arbejde, har de i weekenderne og om aftenen deltaget i en række introduktioner til lokalområdet.

”Det er lidt hårdt, synes jeg. Det er som om, man hele tiden har pligter, også når man kommer træt hjem og har lyst til at slappe af. Man har ikke rigtig nogen fritid”, siger Tanja.

Når foråret kommer til Gellerup
Og hvad skal der så ske, når det hele er slut? I modsætning til de øvrige deltagere i tv-programmet har Tanja og René opsagt deres tidligere lejlighed, og de snakker allerede en del om, hvad der skal ske til sommer.

De skal være ude af lejligheden 30. juni, og det giver en del usikkerhed om fremtiden, fortæller de.

Men nu glæder de sig, til foråret kommer til Gellerup. Til byporten åbner, og til der kommer børn på legepladsen igen.

Blogindlæg: “Hvorfor bliver beboerne i Gellerup ikke hørt i medierne?”

af

Elsebeth Frederiksen skriver på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” om, at mange beboere i Gellerup ikke ønsker at lade sig interviewe af journalister. “Det er et stort problem, at ingen vil udtale sig”, skriver hun. “Jeg har spurgt nogle kvinder, som har været i medierne før, som har sagt nej. De orker ikke medierne mere.”

”Hvordan kan en kvinde, der lever i et samfund med frihed for kvinder, søge foretræde for byens kulturspidser for at tigge om, at borgerne fortsat skal finansiere fundamentalistiske muslimers krav om ufrihed for kvinder?”

Dette citat er fra internetmediet Den Korte Avis. Det er fra dengang sagen om kvindesvømningen i Gellerupbadet var øverst på dagsordenen i mange medier. Og kvinder, der bliver nævnt i denne sætning er mig. Det er snart nogle år siden, jeg blev både citeret og nævnt i Den Korte Avis. Jeg formastede mig nemlig til at forsvare de kvinder, som brugte tilbuddet om kvindesvømning om lørdagen. Der var også en, der kommenterede en artikel jeg havde skrevet i Skræppebladet med at jeg skulle fyres, fordi jeg var sharia-tilhænger, der skulle have en enkeltbillet til Mellemøsten.

Når man stikker næsen frem, forsøger mange at bide den af. De forsøger udstille en og prøver at forklare, at den person har uret. Men det bliver næsten aldrig gjort med gode argumenter. Oftere er det med skældsord, usande udsagn og generaliseringer.

Læs resten af blogindlægget her

Speed-dating gav jobs til beboere i Skovgårdsparken

af

Butikschef Kim Stiller Jensen er glad for sin nye medarbejder, og han så gerne, at hun blev elev i Føtex. Men hun stiler målbevidst mod jurastudiet på Aarhus Universitet.

Det var ansættelse ved næsten første blik, da en række lokale virksomheder d. 13. november mødte ledige beboere i Skovgårdsparkens festlokale på Ingasvej. Føtex i City Vest, Barut Rengøring og Brabrand Boligforening ansatte alle nye medarbejdere efter at have gennemført korte samtaler med dem.

Butikschef Kim Stiller Jensen, Føtex i City Vest, var en af de virksomhedsledere, som sad klar, da en række ledige beboere i Skovgårdsparken i november mødte op til jobdating-samtaler. Og han endte med at ansætte en 19-årig kvinde som morgenopfylder og servicemedarbejder i non food-afdelingen.

”Det var en rigtig fin dag. Mine forventninger på forhånd var ikke tårnhøje, men jeg ville gerne vise, at vi er klar til at være med til at ændre på udviklingen her i Gellerup”, siger Kim Stiller Jensen.

”En anden side af det er, at vi som virksomhed ikke bare kan gå og vente på, at folk skal komme og søge job hos os. Vi må ud og se, hvem der går rundt derude. Det var dejligt at få lov til at være en del af sådan et arrangement, og jeg er klar til at være med en anden gang.”

I løbet af et par timer havde han haft samtaler med otte personer, hvoraf han som nævnt ansatte én:

”Hun er virkelig dygtig, og jeg kunne godt se hende starte som elev her hos os, men hun er fast besluttet på at begynde på jura-studiet til sommer. Til samtalen var hun den mest velforberedte og havde styr på sit cv, optrådte målbevidst og var bevidst om sine personlige styrker.”

Han oplevede, at flere af dem, der kom til samtale, forventede at få tilbudt et job alene ved at dukke op til samtalen, så han anbefaler, at man får afstemt deres forventninger til næste gang.

”En rigtig rar proces”
Khader Jama er en anden af de beboere, som kan glæde sig over at have fået et job ud af matchmaking-dagen i Skovgårdsparken. Han har tidligere haft en række andre jobs, men har siden været ledig i en periode.

Men mødet med kvalitetschef Tine Nielsen, Barut Rengøring, blev starten på en proces, der førte ham til fast arbejde. Det lykkedes ham endda at få lidt flere timer end planlagt, så han med 25 timer om ugen nu er selvforsørgende.

Til Vores Brabrand fortæller han, at han er glad for jobbet og er kommet godt i gang med rengøringsarbejdet hos en virksomhed i Åbyhøj.

Barut Rengøring har foreløbig ansat Khader Jama, men har yderligere to personer fra samtalerne i Skovgårdsparken på vej mod en mulig ansættelse, fortæller kvalitetschef Tine Nielsen.

”Det var en rigtig rar proces og dejligt, at det kunne gøres så hurtigt. Vi bruger som regel rigtig meget tid på at læse ansøgninger og holde ansættelsessamtaler, men her kunne vi nå at tale med fem kandidater på lidt mere end en time”, fortæller Tine Nielsen.

”Jobkonsulenterne havde virkelig gjort et godt forarbejde og havde udvalgt kandidater, som opfyldte de krav, vi stillede”, fortæller hun.

Vigtigt at kunne dansk og engelsk
Man skal først og fremmest beherske både dansk og engelsk på et rimeligt niveau, da man i arbejdet anvender en app, hvor skriftsproget er engelsk. Desuden skal man være villig til at arbejde i virksomhedens arbejdstøj. Og det vil desuden være en fordel, hvis man har kørekort.

Barut Rengøring er en international rengøringsvirksomhed med foreløbig godt 30 ansatte i Aarhus-området, men virksomheden vokser fortsat. Tine Nielsen er sandsynligvis klar til at deltage i speed-dating en anden gang:

”Det har været spændende og enormt tidsbesparende at finde en kvalificeret medarbejder, mens indkøringsperioden måske nok har taget lidt længere tid, end hvis det havde været en person med rengøringserfaring”, siger hun.

Også 43-årige Aniisa Abdi Ahmed fik job efter runden med korte samtaler. Hun gør nu rent i Hans Broges Parken, mens hun resten af ugen læser på VUC, fortæller Brabrand Boligforenings blad Skræppebladet.

5. februar inviterer Det boligsociale Hus igen lokale virksomheder til jobdating. Det foregår denne gang i Yggdrasil, Dortesvej 35A, hvor der er plads til otte virksomheder. Man kan henvende sig til virksomhedskonsulent Naim Shoja 4187 3637 eller shna@aarhus.dk, hvis man ønsker at være med.

“Kære alle mine venner, medborgere og naboer, som er født et andet sted”

af

“Selvom det godt kan se ud som om verden er imod jer, så passer det ikke. Vi er mange, der kæmper for jer. For jeres mulighed for at leve i Danmark, for at være en del af dette land, for at I skal blive betragtet som ligeværdige borgere,” skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” i en kommentar til flygtninge og indvandrere i Danmark.

I er kommet hertil for at få tryghed og sikkerhed. I er flygtet fra krig, vold og ødelæggelse. I kom hertil med drømmen om et land med fred…

Læs resten af blogindlægget her

Foto: Ulrik Ricco Hansen.

Farvel til Jens Espensen med grillhygge og mange pæne ord

af

Der var tændt op i den store grill til politikommissær Jens Espensens afskedsreception i E&P Huset på Karen Blixens Boulevard. Men der var nu også mulighed for at få salat.

”I dag tager vi afsked med en dybt professionel politimand. Men du er også et af de mest helstøbte mennesker, jeg kender. Og du har altid lagt vægt på at ville være ordentlig. Du har vist respekt over for alle, uanset om de er brune eller hvide kartofler – og banditterne ligeså!”

Sådan indledte fritids- og ungdomsskoleleder Anders Glahn den lange række af taler, da hele Gellerup-området tirsdag eftermiddag tog afsked med politikommissær Jens Espensen, der stopper efter 11 år som chef for lokalpolitiet i Gellerup.

E&P Huset midt i Gellerup var fyldt til sidste plads, både af Jens Espensens kolleger fra politiet, af samarbejdspartnere i Gellerup og af beboere, som lige ville hilse af med deres Jens.

Aldrig ”jeg” men altid ”vi”!
Anders Glahn bragte i sin tale tilhørerne med tilbage til den 10. juni 2006 kl. 13.30. Hårdt presset af stenkastende unge valgte Jens Espensen at trække politistyrken tilbage i stedet for at gå til angreb.

”Vi var ved at tabe slaget der. Men Jens ville vinde det, og derfor trak han politifolkene tilbage. Kort efter søgte han stillingen som leder af lokalpolitiet herude. Det er en af de handlinger, jeg har den absolut største respekt for”, sagde Anders Glahn.

Han nævnte en række andre krise-situationer, såsom hele 200 brande i Gellerup i 2006, den såkaldte tuneser-sag og Kurt Westergaards tegninger, der alle bragte stor uro i lokalområdet – og udfordringer til det lokale politi.

”Midt i alt det her har du været i stand til at være et menneske. Og du har aldrig sagt ”jeg”, men altid ”vi”, bemærkede Anders Glahn.

Der var fyldt til sidste plads, da kolleger, samarbejdspartnere og beboere i Gellerup tog afsked med leder af lokalpolitiet i Gellerup, Jens Espensen. Her det Jens Espensens chef, Martin Bisgaard, som holder tale.

Ordet ”parallelsamfund”
Tidligere politidirektør Jørgen Illum konstaterede i sin tale, at lokalpolitiet i Gellerup under Jens Espensens ledelse på flere områder har været helt i front.

Ministre, politikere og bogmestre har været på besøg for at hente inspiration i den såkaldte Gellerup-model, hvor politiet arbejder tæt sammen med alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, og i Samvirket, der samler alle professionelle og frivillige aktører i Gellerup og Toveshøj.

Han nævnte også, at politiets dialogbaseret tilgang i Gellerup og Toveshøj nu er ved at danne skole. Forskere, som rådgiver politiet om håndteringen af for eksempel fodboldbøller, spørger: ”Hvorfor gør I ikke bare som i Aarhus Vest”.

Jørgen Illum fik også nævnt, at Jens Espensen var en af de første, som tog ordet ”parallelsamfund” i sin mund, hvilket hurtigt blev taget op i en tale af statsministeren – hvilket igen førte til stor medieomtale.

”Så måtte jeg jo tage mig af journalisterne. Min opgave var at sige, hvad Jens i virkeligheden mente. Journalisterne hævdede, at du havde fået mundkurv på, men det var jo bare almindelig pressehåndtering”, sagde Jørgen Illum, hvilket førte til stor latter, både hos Jens Espensen og de øvrige tilhørere.

Synlighed, robusthed og ordentlighed
Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, nævnte i sin tale blandt andet Jens Espensens trænergerning på ACFC´s fodboldskole i sommeren 2018 med den begrundelse, at ”De unge har godt af at se mig i noget andet tøj end den sædvanlige uniform.”

”Du har en fantastisk helstøbt måde at være politimand på. Tusind tak for den indsats du og I yder herude. Jeg fornemmer en helt anden stemning nu, end da jeg kom til Brabrand Boligforening for fem år siden, og det er i høj grad jeres fortjeneste”, sagde han.

Taler efter taler fremhævede Jens Espensens personlige egenskaber som ekstra værdifulde under den ofte vanskelige politiopgave i Gellerup. Hans chef i Østjyllands Politi, Martin Bisgaard, gjorde det med disse ord:

”Du skal have tak for en fantastisk indsats, særligt her i Aarhus Vest. Det er noget, vi er meget stolte af i Østjyllands Politi. Du er garant for synlighed, robusthed og ordentlighed!”

Læs også:

Varm afsked med politikommissær Jens Espensen

“Man får kun respekt ved at vise respekt”

Politikommissæren trak i træningstøjet

“Jeg kan da også udtale mig om integration!”

af

“Kære Elsebeth! Jeg kommer fra Debatten, DR2. Jeg har læst nogle af dine tweets på Twitter samt nogle af dine opslag på Facebook, hvor jeg kan se, du har ytret dig omkring ”Ghettoplanen”. Sådan startede en henvendelse til Elsebeth Frederiksen om at medvirke i torsdag aftens udgave af Debatten. Men DR aflyste senere hendes deltagelse i debatten med politikerne Martin Henriksen, Matias Tesfaye og Pernille Vermund.

På bloggen ”Elsebeth fra Gellerup” skriver Elsebeth Frederiksen historien om, hvordan hun først blev spurgt om at deltage i DR2´s liveprogram ”for at fortælle omkring det at leve i en såkaldt ghetto, stille spørgsmål til politikere og være med i debatten.” Og senere blev bedt om alligevel ikke at møde op.

Læs blogindlægget her

Nedrivninger skal erstattes af 1000 nye boliger i Aarhus

af

Gellerup og Toveshøj er under voldsom forandring, og nedrivninger af boligblokke ventes at betyde, at 1000 familier må flytte fra området.

Boligforeningerne i Aarhus er klar til at tage imod de familier, som bliver hjemløse, hvis deres boliger rives ned i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Boligforeningerne og Aarhus Kommune offentliggjorde tirsdag en aftale om genhusning. Brabrand Boligforening er ikke med i aftalen.

Der skal i de løbet af de kommende år opføres 1000 nye erstatningsboliger rundt om i Aarhus i stedet for det tilsvarende antal almene boliger, Aarhus Kommune forventer vil forsvinde i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, når boligblokke skal sælges, omdannes eller rives ned i de tre områder.

Borgmester Jacob Bundsgaard og rådmændene Kristian Würtz og Bÿnyamin Simsek præsenterede tirsdag aftalen sammen med kredsformand Anders Rønnebro, BL 5. kreds.

”Vi er bevidste om, at forandringerne i de tre boligområder har skabt stor utryghed hos beboerne. Den utryghed mener vi, at vi fjerner nu”, sagde borgmester Jacob Bundsgaard. Han erkendte dog, at det at skulle flytte til en anden bydel stadig vil være et stort indgreb i den enkeltes liv.

Aftalen betyder, at byens boligforeninger føler sig sikre på at kunne tilbyde alle familier, som måtte blive hjemløse i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, en lejlighed. Som udgangspunkt tilbydes beboerne en bolig på cirka samme niveau, som de tidligere har betalt, svarende til max 800 kr. pr. kvadratmeter årligt.

Der skal desuden tages individuelle hensyn ved fordelingen af familierne, står der i aftalen. Hvis de ønsker at bo tæt ved skole, dagtilbud, arbejde eller offentlig transport, skal det så vidt muligt opfyldes.

Man kan dog ikke komme til at bo i områder, ”der er udfordrede på enkeltstående kriterier på ghettolisten” eller har problemer i forhold til nogle af de sociale kriterier, Aarhus Kommune bruger i en løbende vurdering af boligområderne i Aarhus.

Brabrand Boligforening ikke med
Byens boligforeninger godkendte aftalen mandag aften – med undtagelse af Brabrand Boligforening, der ikke kunne godkende den.

”Jeg beklager, at vi ikke er helt enige om at godkende aftalen. Brabrand Boligforening kan ikke tilslutte sig den, og det er vi kede af. Vi håber selvfølgelig, at Brabrand Boligforening kommer til besindelse. De er velkomne til at tilslutte sig aftalen senere, sagde formanden for boligselskaberne i Aarhus, Anders Rønnebro..”

Venstres rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek betegnede aftalen som ”en ansvarlig aftale, hvor vi sikrer at de pågældende mennesker kan få et godt liv i en anden bydel.”

”Vi ønsker at sikre en by i balance og er meget bevidste om, at forandringerne ikke må betyde, at andre bydele væltes omkuld.”

Hans rådmandskollega Kristian Würtz var enig:

”Det kræver en kraftanstrengelse af Aarhus både at sikre beboerne i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven tryghed og vished for at de kan få en bolig, de har råd til, og at samtidig garantere, at ingen kommer bagud i boligkøen. Med den her aftale skaber vi en by med en bedre social sammenhængskraft.”

Aarhus Kommune har i forvejen afsat penge til at kunne opføre 400 almene boliger om året i de kommende år. De 1000 erstatningsboliger kommer oven i det antal.

De 1000 nye almene boliger skal opføres inden 2030. Aarhus Byråd har afsat 10 mio. kr. årligt de kommende 12 år, svarende til 120 mio. kr. til byggeri af især mindre almene familieboliger på 1, 2 og 3 værelser.

”Det er ikke procenttallet vi er optaget af”
Politikerne blev også spurgt til de kommende forhandlinger med Brabrand Boligforening om en ny helhedsplan for Gellerup og Toveshøj. Byrådet mener, at der skal nedrives ni boligblokke, mens boligforeningen mener, at man kan nøjes med tre blokke og alligevel opfylde regeringens krav om maksimalt 40% almene boliger i området.

”Det er ikke procenttallet, vi er optaget af. Vi vil skabe en attraktiv bydel, som andre mennesker ønsker at flytte til. Antallet af nedrivninger har fyldt meget i debatten, men det centrale er, at vi ønsker at skabe et mere velfungerende område med flere mindre bydele”, sagde Bünyamin Simsek.

Lokale nyheder

Gå ikke glip af nogen lokale nyheder, men få nyhedsbrevet fra Vores Brabrand direkte i din egen indbakke..