Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Du er her: Forside / Brabrand / integration / Page 3

integration

Skovgårdsparken optrapper protesten mod ghettoplanen


af

Annalise Rasmussen er 80 år gammel og har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Hun har ikke lyst til at flytte.

Beboerne i Skovgårdsparken svarer nu politikerne på Christiansborg igen. De frygter at miste deres hjem, og de opfordrer politikerne til at gentænke ghettoplanens firkantede kriterier. I boligforeningen kan planen betyde, at 216 nyrenoverede boliger på Sigridsvej samt 120 boliger i højhuset skal rives ned.
 

”Flyt jer selv”.

 Sådan lyder det simple budskab til Christiansborg fra beboerne i det almene boligområde Skovgårdsparken, der er en del af Brabrand Boligforening.

De har ikke lyst til at flytte, fordi andre siger, de skal. Men den såkaldte ghettoplan kan betyde, at 216 nyrenoverede boliger på Sigridsvej samt 120 boliger i højhuset skal rives ned.

Derfor har de startet kampagnen “Flyt jer selv” i forsøget på at råbe politikerne op – og de håber, at andre boligforeninger vil gå med. Opfordringen er, at politikerne skal tænke sig om igen, før de henover hovedet på uskyldige mennesker beslutter at rive deres hjem ned.

Formanden for afdelingsbestyrelsen, Vagn Eriksen, får mange henvendelser fra bekymrede beboere. Beboerne frygter, at deres lejligheder må vige for bulldozerne. Og det er den realistiske risiko, hvis flere end 40 procent af beboerne er ledige eller på overførselsindkomst til nytår 2020.

Sker det, vil foreningen blive stemplet som ”hård ghetto”, og det har konsekvenser. Så skal andelen af almene familieboliger nemlig nedbringes til maksimalt 40 procent i 2030. Altså skal der rives boliger ned – uanset at det er ganske få arbejdsløse, der gør forskellen og uanset, at de tal der afgør sagen er flere år gamle. Skovgårdsparken er på regeringens ghettoliste registreret med en ledighedsprocent på 41,4, der er tal fra 2015.


“Hverken ghetto eller parallelsamfund findes i Skovgårdsparken”
”Alene risikoen for, at afdelingen bliver stemplet som en ”hård ghetto” vil få negativ betydning. De ressourcestærke beboere vil flytte, længe før regeringen tvinger dem til det. Og det er vel ikke meningen”, spørger afdelingsformand Vagn Eriksen.

”Det er absurd, hvis vi skal rive nyrenoverede boliger ned på grund af et mere eller mindre tilfældigt tal i en ghettoplan. Ghettoplanen var ment som et opgør med parallelsamfund, men hverken ghetto eller parallelsamfund findes i Skovgårdsparken. Det ved alle og enhver, som lever i området. Vi vil derfor gå langt for at undgå, at regeringen river beboernes hjem ned på grund af en usympatisk lov, der tilmed bygger på forældede tal,” siger han.

”Der er ingen, som har spurgt beboerne her i Skovgårdsparken om, hvad de ønsker. Derfor forsøger vi nu at råbe politikerne op. Og vi håber, at andre vil følge med, så politikerne kan se, at de træder på helt almindelige mennesker, der bare gerne vil kunne blive boende i deres eget hjem.”

”Det er klart, at beboerne føler sig hjælpeløse. Truslen om indgreb hænger i luften, men hverken afdelingsbestyrelsen eller boligforeningen kan give nogle konkrete svar. Hvem skal flytte – hvornår sker det – hvor skal vi bo, når vores hjem rives ned om ørerne på os? Politikerne i både Folketinget og byrådet skylder os nogle klare svar”.

Læs mere om “flyt jer selv”-initiativet på Facebook.

Artiklen er blevet til på baggrund af en pressemeddelelse.

Bliv bedre til at tale, læse og skrive dansk – lige midt i Gellerup

af

På billedet ses tv. Lone Wittrup, som fra 6. november skal undervise i dansk i Yggdrasil på Dortesvej 35A. Th. Louise Enevoldsen, som er koordinator i jobindsatsen i Gellerup og Toveshøj, og som skal være med til at hjælpe beboere i gang med uddannelse.

Fra starten af november kan beboere i Gellerup og Toveshøj få gratis danskundervisning i beboerhuset Yggdrasil i hjertet af Gellerup. Det er Aarhus HF & VUC, der i samarbejde med den boligsociale indsats har flyttet danskundervisning ud i boligområdet.

Lone Wittrup er normalt lærer på Aarhus HF & VUC inde i midtbyen, men skal fra 6. november også stå for danskundervisning i Gellerup, nærmere bestemt i huset Yggdrasil på Dortesvej 35A. Hun er ikke i tvivl om, at det er afgørende vigtigt at kunne dansk.

”Vi ved, at nøglen til at kunne begå sig i et samfund som vores er at kunne tale, læse og skrive dansk på et rimeligt niveau. Det gælder på arbejdspladsen og i uddannelsessystemet, men også i forhold til kommunikation med skolen, kommunen, banken osv. Jeg har allerede mødt mange beboere, som er virkelig engagerede og dygtige til rigtig mange ting, men som endnu ikke har fået helt styr på det danske, men det kan de jo lære hos os.”

Samarbejde med Jobcentret
Man har valgt at placere uddannelsestilbuddet lokalt i Gellerup-området for at være helt tæt på områdets beboere. Dels for at gøre det lettere for beboerne at deltage i undervisningen, og dels for bedre at kunne løse eventuelle udfordringer, f.eks. for dem, der måtte være på kontanthjælp, og som derfor skal have godkendt deltagelse i uddannelsesforløbet af Jobcentret.

Af samme grund samarbejder Aarhus HF & VUC med Jobcentret, som allerede er til stede i lokalområdet.

”Vi er jo rykket herud for at være helt tæt på beboerne og de udfordringer, de måtte have. Vi synes, at dette nye tilbud ser rigtig spændende ud, og vi tror på, at uddannelse kan være vejen til beskæftigelse. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe beboere med at komme i gang, f.eks. ved at tænke uddannelsen sammen med jobsøgning, praktikforløb m.m.,” fortæller Louise Enevoldsen, som er koordinator i jobindsatsen, og som har arbejdsplads i Yggdrasil.

Klædt på til uddannelse og job
Formålet med den gratis undervisning er, at man bliver så god til dansk, at man kan klare en uddannelse, og i sidste ende handler det om at kunne få et job. Derfor er der også tilknyttet vejledere, der kan guide ift. uddannelse, og der er mulighed for brobygningsforløb, så man kan opleve undervisning på Aarhus HF & VUC inde i midtbyen, f.eks. på de uddannelsesforløb, der giver adgang til f.eks. SOSU-, pædagog- og socialrådgiveruddannelsen eller en erhvervsuddannelse.

Dansk-undervisningen tilbydes som Forberedende Voksenundervisning (FVU). I FVU-dansk arbejder man med at blive bedre til at tale, læse og skrive dansk. Inden starten bliver man testet med henblik på en vurdering af det faglige niveau.

Undervisningen starter 6. november, og frem til jul vil der være undervisning alle tirsdage, onsdage og torsdage fra kl. 10.30-14.30.

Du kan høre mere om undervisningen ved åbent hus-arrangementer i Yggdrasil, hvor du kan møde undervisere, jobkonsulenter og familierådgivere: 24. og 30. okt. kl. 15-17 eller 25. og 31. okt. kl. 11-13. Mere information på tlf. 6130 8642.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Aarhus HF & VUC.

Speed-dating i Skovgårdsparken skal få kontanthjælpsmodtagere i job

af

Skovgaardsparken kæmper for at komme ud af den såkaldte ghettoliste, og det skal speed-dating med lokale virksomheder hjælpe med til. Foto: Gellerup.nu

Skovgaardsparken har de sidste par uger været en del i medierne på grund af Brabrand Boligforenings tilbud om flyttehjælp til beboere på kontanthjælp. Men nu bliver der fulgt op med et mere konstruktivt tilbud: Bliv boende og få et job i en af lokalområdets virksomheder.

”Kom og mød dine kommende medarbejdere. Vi stiller faciliteter til rådighed og hjælper med at booke ansøgere til jobsamtale hos dig.”

Sådan lyder tilbuddet til små og mellemstore virksomheder i Brabrand-området, som her i efteråret er på udkig efter medarbejdere. Det kommer fra Brabrand Boligforening og jobcentret i Det boligsociale Hus, der tirsdag d. 13. november kl. 11-15 arrangerer lokal ”matchmaking” som en af en række aktiviteter, der skal få flere beboere i det udsatte boligområde i arbejde.

Initiativet udspringer af den netop igangsatte boligsociale helhedsplan, der er finansieret af bl.a. Landsbyggefonden og Aarhus Kommune. Helhedsplanen har jobskabelse som et centralt element, og flere medarbejdere er blevet ansat til at arbejde med såkaldt fremskudt beskæftigelse i Gellerup-området.

Det betyder groft sagt en ny type lokal og ofte utraditionel indsats for at få flere i arbejde i det udsatte boligområde. Jobkonsulenterne får kontor i lokalområdet og vil sætte forskellige aktiviteter i gang i nærområdet.

En af de første bliver den nævnte job-event, der finder sted i Skovgaardsparkens selskabslokaler, Ingasvej 66.

”Vi håber til eventen på deltagelse af 5-10 virksomheder, der på dagen kan køre en stribe jobsamtaler af 15 minutters varighed. Vi håber, at en del virksomheder fra Brabrand-området har lyst til at deltage. Ingen stillinger eller opgaver er for små. Det kan være opgaver helt ned til få timer om ugen”, siger udviklingskonsulent Louise Enevoldsen, Det boligsociale Hus.

Konceptet er i andre sammenhænge kendt som ”speed-dating” og skal på en hurtig måde skabe kontakt mellem virksomheden og mulige kandidater til et job.

Netop Skovgaardsparken har i den seneste tid været meget omtalt i medierne på grund af Brabrand Boligforenings tilbud om flyttehjælp til beboere på kontanthjælp. Baggrunden er, at Skovgaardsparken er kommet på regeringens såkaldte ghettoliste. Der betyder, at også nedrivninger af boligblokke også kan komme på tale i Skovgaardsparken. Derfor er det meget vigtigt, at antallet af kontanthjælpsmodtagere bringes ned.

Gellerup-beboere samles til demonstration mod nedrivninger

af

Der er allerede blevet revet flere boligblokke ned i Gellerup-området. Billedet er fra Gudrunsvej, hvor en vej skal gå gennem boligblokken på billedet.

I dag, lørdag, kl. 13 protester beboere fra landets udsatte boligområder mod regeringens ghetto-planer, som betyder nedrivninger af en række boligblokke. I Aarhus foregår demonstrationen på Rådhuspladsen, hvor blandt andre rapperen Marwan vil underholde, og der vil være taler fra bl.a. formanden for Gellerupparkens bestyrelse, Abdinasir Jama.

Demonstrationen i Århus er arrangeret af “Almen Modstand – Århus”, som er en del af en landsdækkende bevægelse. Navnet henviser til, at loven ikke kun er et angreb på “ghettoer”, “udsatte områder” og hvad det ellers kaldes i debatten.

”Der er tale om et angreb på hele den almene boligsektor, hvor der i dag bor 1 mio. mennesker – dvs. en femtedel af befolkningen. Det er en boligform, som er friholdt for spekulation og opfylder en vigtig social funktion. Derfor har det været naturligt for dele af fagbevægelsen at bakke op”, skriver Almen Modstand i en pressemeddelelse.

”Almen Modstand består af beboere fra forskellige boligafdelinger i hele Århus. Vi protesterer mod, at vi fratages vores demokratiske rettigheder i vores egne boligafdelinger og vilkårligt kan udsættes for ekspropriation af foreningens værdier.”

En af de aktive medlemmer af Almen Modstand er 42-årige Elsebeth Frederiksen, som har boet i Gellerupparken i en årrække. Hun skriver jævnligt på Vores Brabrand under navnet ”Elsebeth fra Gellerup”. Forleden blev hun interviewet til magasinet Respons. I artiklen siger hun blandt andet:

”Jeg har et godt netværk her, og alle de forskellige kulturer, som er her, oplever man ikke andre steder. Det er et plus for området. Det her er helt anderledes på en rigtig fed måde.”

Dagens demonstration får i øvrigt støtte fra en uventet side. Det New York-baserede kunstner-kollektiv, Flux Factory, har besluttet at anbefale demonstrationen. Flux Factory er for tiden på et arbejdsophold i Aros Atelier og indbyder inden demonstrationen til eventet “Pimp Dit Banner Og Skilt Bootcamp” på Aros kl. 10-13.

Naturvejleder i Gellerup: Naturen venter lige uden for døren

af

I ly bag Hasle Bakker har Verdenshaverne i Gellerup deres egen plet, og her har Anne-Marie Prahl også arrangeret aktiviteter flere gange i samarbejde med netop Verdenshaverne.

Gellerup og Toveshøj har fået sin egen naturvejleder. I løbet af tre år skal Anne-Marie Prahl skabe aktiviteter for og med lokalområdets beboere i naturen omkring Toveshøj. Blandt andet er en gruppe 15-18-årige ved at blive uddannet som Junior Rangers, og kan selv begynde at lede børneaktiviteter i naturen.

Tag med ud og plukke brombær og lav din egen brombærmarmelade. Og hvad med at gå på opdagelse efter spiselige urter og lave snobrød over bål? Eller måske kunne det bare være hyggeligt med en god gåtur i området efterfulgt af en god kop kaffe.

Det er nogle af de aktiviteter, Anne-Marie Prahl har sat i gang i Gellerup og Toveshøj. I det tre-årige projekt ”Tag på tur” inviteres børn og voksne med ud og bruge deres lokalområde på en ny måde.

”Målgruppen er bestemt ikke kun mennesker med andre etniske baggrunde. Mange etnisk danske børn har heller ikke noget forhold til naturen. Nogle børn er næsten bange for den. Derfor kan det være en god idé, at vi i begyndelsen tager dem lidt i hånden,” siger hun.

Fra Hasle Bakker til True Skov
Måske tænker du, at der ikke er meget natur omkring Gellerup og Toveshøj – men en gåtur i Skjoldhøjkilen sammen med Anne-Marie Prahl gav indblik i et stort, varieret naturområde med øde stier, hvor man kan gå længe uden at møde andre mennesker.

Skjoldhøjkilen strækker sig fra Hasle Bakker og vest på, til True Skov for alvor tager fat, og er indrettet med gode stier, bålpladser og legepladser spredt ud over området.

”For sådan én som mig er der en hel slikbutik af gode steder her i lokalområdet”, fortæller Anne-Marie Prahl, mens vi på få minutter går fra det ene fine opholdssted til det næste.

Hyggelige arrangementer med bål og nybagte pandekager er blandt de aktiviteter, Anne-Marie Prahl nu jævnligt inviterer til i lokalområdet.

Ugentlig gåtur i Hasle Bakker
Hver tirsdag kl. 13 mødes Anne-Marie Prahl med 10-15 kvinder fra lokalområdet og går en tur i Hasle Bakker og Skjoldhøjkilen, afsluttende med en kop kaffe eller te i Tousgårdsladen.

I foråret gennemførte hun desuden en række naturformidlings-aktiviteter for børn og pædagoger i lokalområdets SFO´er.

”Det var vigtigt for mig, at pædagogerne også deltog. Aktiviteterne var planlagt så enkelt, at de let kunne gentages, også hvis de ikke selv havde prøvet det før. Jeg tænker og håber, at de blev inspireret af de ting, jeg lavede”, siger hun.

Stor oplevelse i Mols Bjerge
Desuden er hun ved at færdiggøre kursusprojektet Junior Ranger for 15-18-årige, hvor de selv har fået gode oplevelser i naturen og nu er i fuld gang med at øve sig på at formidle deres oplevelser videre til andre.

Før projektet startede, opsøgte hun de unge i fritidsklubben og begyndte at snakke med dem om, hvad der var vigtigt for dem, hvis de skulle tage springet og tage med på en naturoplevelse.

”Det var først og fremmest muligheden for at udvikle nye venskaber! Og så ville de kunne overskue projektet. Ikke noget med at sove i shelter. De ville sove i en rigtig seng og med et toilet i nærheden”, fortæller hun.

De ønsker noterede hun sig og planlagde kursusforløbet ud fra dem. 11 unge tilmeldte sig, og alle praktiske udfordringer er blevet overvundet. Man kan for eksempel sagtens komme med ud at snorkle, selvom man er somalisk pige og er helt tildækket.

”Det har været en stor succes. Det har vist sig, at de gerne vil med ud i den rigtig vilde natur. De gider faktisk ikke flere stier med grus på!”

Anne-Marie Prahl havde blandt andet de unge med på weekendtur i Mols Bjerge, og det blev en stor oplevelse for dem, fortæller hun:

”For nogle var det for eksempel første gang, de så en rigtig solnedgang. De var helt målløse og syntes, det var helt fantastisk. ”Wallah, er det her Danmark?”, sagde de til hinanden. Det gav dem en rigtig god oplevelse.”

I den sidste del af forløbet har de unge Junior Rangers selv stået for en række aktiviteter. Blandt andet arrangerede nogle af dem i august GPS-løb i naturområdet Skjoldhøjkilen bag boligområdet Toveshøj.

Deltagerne på Junior Rangers-forløbet har for alvor fundet glæden ved naturen, fortæller Anne-Marie Prahl – og den glæde er de nu begyndt at give videre som ledere af forskellige aktiviteter i Gellerup og Toveshøj.

Et andet fællesskab i Gellerup og Toveshøj
Hun har i projektets første måneder set glæden og overraskelsen hos både børn og voksne, som har været med ude i naturen i nærområdet. Vigtigst af alt har dog været at lære lokalområdet at kende.

”Gellerup er på mange måder en landsby, hvor alle kender og støtter og hjælper hinanden. Nu er jeg også begyndt at kende folk her og snakker med dem, jeg møder, ligesom alle gør her i lokalområdet.”

Hun sammenligner med kulturen i den anden ende af Brabrand, hvor hun bor. Der kender hun folk på vejen, men lige så snart hun kommer lidt længere væk, kender hun ingen.

”Men går jeg en tur her i Gellerup og Toveshøj, så møder jeg hele tiden nogen, jeg kender. Der er et andet fællesskab her. Det er fantastisk at møde på arbejde her hver dag, hvor folk er åbne og glade og tilsyneladende har tid og nærvær til hinanden.”

Pengene til projektet ”Tag på tur” kommer blandt andet fra Friluftsrådet, der ønsker at afprøve nye initiativer til, hvordan man kan tilbyde naturoplevelser til mennesker, som ellers ikke kommer ret meget i naturen.

Der er masser af skønne steder i Skjoldhøjkilen. Blandt andet er der en del små søer, som man kan opsøge med madkurv eller termo-kaffe. Anne-Marie Prahl tog Vores Brabrand med på en rundtur.

Uenighed om antallet af nedrivninger i Gellerup og Toveshøj

af

“Gellerup fungerer som en kravlegård for mennesker, som senere kommer til at bryde deres mønster. Og så flytter de. Det er på mange måder sådan, Gellerupparken fungerer i dag”, sagde formand for Gellerupparkens bestyrelse, Abdinasir Jama, til juridisk chef Christian Mølgaard, Aarhus Kommune.

Hvor mange boliger er der egentlig behov for at rive ned, for at Aarhus Kommune kan leve op til kravet om højst 40% almene boliger i Gellerup og Toveshøj? Aarhus Kommune vil rive ni boligblokke ned, mens Brabrand Boligforening 1. december fremlægger en plan, der indeholder langt færre nedrivninger.

”Jeg havde nu håbet, at det var borgmesteren der kom”, lød en kommentar, da juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, onsdag eftermiddag i Laden i Toveshøj gik i gang med at præsentere kommunens seneste plan for de udsatte boligområder. Planen blev for nylig vedtaget i byrådet og omfatter blandt andet nedrivning af ni boligblokke i området.

Ladens store sal var fyldt til Samvirkets kvartalsmøde, hvor kommunens plan for området stod øverst på dagsordenen.

Det viste sig, at skeptikerne havde ret: Der var mange spørgsmål, embedsmanden ikke kunne svare på. Christian Mølgaard kunne dog fortælle, hvad politikerne var mest optaget af, da de besluttede de mange nedrivninger:

”Politikerne har en drøm om, at byen skal være god at bo i for alle. De er godt klar over, at nedrivninger ikke er sjovt for dem, der bor i de pågældende boliger. Men hvorfor beslutter de det så? Det handler om dette her”.

Christian Mølgaard pegede på et kort over Aarhus Vest med områdets skoler indtegnet – og en markering af 9. klasses karaktergennemsnit på de enkelte skoler.

”Det, politikerne går allermest op i, er at få velfungerende skoler, hvor eleverne klarer sig godt, i hele byen. Hvis man klarer sig godt i skolen, klarer man sig også godt senere i livet.”

Forhandlinger om antallet af nedrivninger i december
Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, understregede på mødet, at boligforeningen ikke er enig i den aftale, byrådspolitikerne har indgået.

”Vi mener, at vi kan løse opgaven med et meget mere beskedent antal nedrivninger. Derfor har vi udarbejdet vores egen plan, og omkring 1. december er vi klar til at præsentere den for byrådet”, sagde Keld Laursen.

Nogenlunde samtidig ventes regeringens plan for de udsatte boligområder at blive vedtaget. Så ligger der to planer ved siden af hinanden, og Brabrand Boligforening vil så blive inviteret til forhandling med Aarhus Kommune om den endelige løsning.

”Tiden vil vise, om vi kan lave én aftale. Det håber jeg, vi kan. Vi skal så sende den til ministeren i løbet af foråret. Men vi tror ikke, det store antal nedrivninger bliver realiseret. Men det vil tiden jo vise”, sagde Keld Laursen.

Byens andre boligforeninger vil hjælpe
Juridisk chef i Aarhus Kommune, Christian Mølgaard, gjorde på mødet opmærksom på, at man i Aarhus Kommune godt ved, at der er en positiv udvikling i Gellerup og Toveshøj, både hvad angår en faldende kriminalitet og et stigende antal unge, der tager en ungdomsuddannelse.

Alligevel regner han med, at nedrivningerne bliver en realitet, og Aarhus Kommune har allerede haft kontakt til byens andre boligforeninger for at høre, om de vil tage imod de beboere, der bliver hjemløse, når deres boliger bliver revet ned.

”De har svaret, at det vil de gerne hjælpe med, så det skal vi lave en aftale om”, sagde han.

Salen var fyldt til Samvirkets kvartalsmøde i Gellerup og Toveshøj onsdag eftermiddag. De fleste havde dog nok håbet, at det var byrådspolitikere, der ville stille sig op og fortælle om aftalen for byens udsatte boligområder.

”Hvorfor har I så travlt?”
Der var som nævnt en del spørgsmål, Christian Mølgaard ikke kunne svare på. Blandt andet hvorfor politikerne i Aarhus har besluttet de mange nedrivninger, endnu inden Folketinget har vedtaget loven om, at antallet af almene boliger inden 2030 skal ned på 40% i de såkaldt ”hårde ghettoer”.

”Hvorfor har I så travlt. Der er 12 år til 2030”, lød en kommentar.

Et andet spørgsmål handlede om, hvorvidt det er muligt at nå ned på en andel på 40% almene boliger, alene ved at der bliver bygget mange ejerboliger i området i de kommende år.

”Den endelige løsning skal drøftes med Brabrand Boligforening. Men om man kan nå de 40% uden nedrivninger – det regnestykke kan jeg ikke få til at gå op”, svarede Christian Mølgaard.

Overblik og holdånd døgnet rundt hos Danske Fragtmænd i Årslev

af

Der er fart over feltet, når de ansatte i Danske Fragtmænds logistikcenter flytter rundt på paller og pakker i alle mulige former og størrelser. I løbet af et døgn tømmes og læsses op mod 170 lastvognstrailere.

Hos Danske Fragtmænd i Årslev læsses i tusindvis af pakker og paller af og på lastbiler døgnet rundt – på vej mod utålmodigt ventende modtagere i Østjylland eller resten af landet. Det skal gå hurtigt. Men ikke så hurtigt at tingene går i stykker undervejs eller kommer med den forkerte lastbil.

I et tilsyneladende kaos løfter, sætter og kører trucks rundt med paller og pakker i alle mulige størrelser. Man kan fra sidelinjen nærmest mærke intensiteten i den uoverskueligt store lagerhal. Men der lyder ingen frustrerede udråb eller larm fra pakker der tabes. Alle medarbejdere i hver sin truck véd tilsyneladende præcis, hvad de skal.

”Nogle vil måske tænke, ”Hvor svært kan det lige være”. Men kunsten er at få alle de tusindvis af enheder hurtigst muligt på de rigtige lastbiler, siger Henrik Flugt, som er terminalchef på Danske Fragtmænds logistikcenter i Årslev.

Her arbejder 80 timelønnede døgnet rundt med at sørge for, at erhvervsvirksomheder og private i det meste af Østjylland får deres varer og pakker til tiden. Samlet set har cirka 100 mennesker deres job i logistikcentret.

Terminalen i Årslev er en af i alt seks hovedterminaler i Danmark, hvor gods til og fra lokalområdet kommer ind og hurtigst muligt sendes ud igen. I tilknytning til logistikcentret ligger også SkanLog, der fragter hårde hvidevarer til hele landet, og et lagerhotel, hvorfra blandt andet distribueres varer købt i Bauhaus´ webshop.

Fart på om natten – roligt om formiddagen
Mens de fleste af os sover sødt, har natholdet hos Danske Fragtmænd i Årslev masser at lave. I løbet af vagten, der begynder kl. 22 og slutter kl. 6 om morgenen, sørger de for at få sorteret alt det gods, der skal ud til lokalområdet, så de lokale chauffører kan køre ud med det om morgenen.

Om eftermiddagen og først på aftenen har kollegerne på aftenholdet modtaget alt det gods, der er bragt ind fra det østjyske område, fået det sorteret og anbragt i lange trailere på lastbiler, der midt på aftenen afgår til hele landet.

”På en aftenvagt tømmer vi cirka 80-85 trailere – og cirka det samme antal i løbet af en nat”, fortæller Henrik Flugt.

Formiddagen er den roligste tid i logistikcentret, mens de velkendte blå lastbiler er ude på landevejene. De lokale vognmænd kører rundt i Aarhus midtby og andre steder i Østjylland og afleverer varer – og tager nye forsendelser med. Og andre vognmænd er på motorvejen på vej med gods mellem landsdelene.

”Vores fordel er, at vi kommer over hele landet. Vi kommer så tit og så præcist, at man nærmest kan stille uret efter det”, siger terminalchef Henrik Flugt, som her står foran en af de velkendte lyseblå lastbiler.

Stor fokus på sikkerhed
I praksis betyder det, at cirka 10.000 forsendelser – eller 15-18.000 såkaldte enheder – sendes gennem den gigantiske hal i Årslev i løbet af et døgn. Det kan kun lade sig gøre, hvis alle arbejder hurtigt og effektivt. Men helst ikke for hurtigt…

”Det er en farlig arbejdsplads, men vi har rigtig meget fokus på sikkerhed. Nye medarbejdere får en grundig introduktion til sikkerhedsprocedurer, og vi følger op på alle situationer, både dem der gik galt og dem der var tæt på”.

Desuden kan et for hurtigt tempo føre til, at en palle med varer kommer med den forkerte lastbil. Og det giver let utilfredse kunder, hvis varerne kommer 1-2 dage for sent frem.

”Det er meget vigtigt, at alle kan holde hovedet koldt, selvom der er pres på. Gennem hele foråret har vi haft mere gods igennem end nogensinde før, og alle har konstant haft virkelig travlt. Men selv når man arbejder under pres, skal man stadig kunne stille godset rigtigt. Stiller man det forkert, er der risiko for, at det kommer med den forkerte lastbil”, forklarer Henrik Flugt.

Ekstrem afhængighed
Aften- og natholdet udgøres hver af 30-35 mand, som har forskellige funktioner men er vant til at arbejde sammen og kender hinandens opgaver.

”Man er ekstremt afhængige af hinanden, og det kræver overblik og forståelse hos alle. Man har fat i de samme ting, og det smitter straks af på de andre, hvis noget kikser.”

Hvor man i andre virksomheder roterer mellem dag-, aften- og nathold, har man i Danske Fragtmænd efter ønske fra medarbejderne valgt at lade holdene arbejde i faste hold på et bestemt tidspunkt af døgnet.

”Vores erfaring er, at hver gang man skifter, tager det tid at omstille sig. For nogle passer det meget fint at være på arbejde kl. 22-06. Så sover man, mens familien er af sted midt på dagen og får så en del familietid om eftermiddagen og en del af aftenen.”

Især eftermiddag og aften er der et mylder af aktivitet i logistikcentret i Årslev.

Flygtninge kommer hurtigt i gang i Årslev
Medarbejderstaben hos danske Fragtmænd i Årslev er en sammensat skare. 30% er kvinder, og cirka 40% er af anden etnisk oprindelse end dansk. En del er kommet ind i virksomheden via den forholdsvis nye Integrations Grundddannelse, IGU.

”Det er ofte syrere, der skal i gang på det danske arbejdsmarked. De kommer ind på en aftalt løn, der er højere end integrationsydelsen, og Aarhus Kommune udformer en uddannelsesplan med en kombination af fagligt indhold og sprogundervisning. Nogle bliver senere ansat som elever med det mål, at de senere kan blive i virksomheden.”

Henrik Flugt beskriver ordningen som en succesfuld. Virksomheden får tilført meget engagerede og dygtige medarbejdere, og de nytilkomne i Danmark får en hurtig og god start på arbejdslivet.

True Blue
I foråret 2019 kan danske Fragtmænd fejre 10 års jubilæum i Årslev. Virksomheden var blandt de første, der indtog det nye logistikcenter. Og siden er flere lignende virksomheder fulgt efter.

”Jo flere, jo bedre! Vi har nogle af de samme udfordringer og forsøger at tiltrække den samme type medarbejdere. Jeg tror, det er en fordel for alle, at vi ligger tæt på hinanden”, siger Henrik Flugt.

Danske Fragtmænd ejes af vognmændene selv. Også i denne branche har været gennem opkøb og koncentration, så mens der for nogle år siden var 150 ejere, udgøres ejerkredsen nu af 41 vognmandsvirksomheder fra hele Danmark.

Selvom der er hård konkurrence på fragt-markedet, klarer fragtmændene med de lyseblå lastbiler sig stadig glimrende.

”Vores fordel er, at vi kommer over hele landet. Vi kommer så tit og så præcist, at man nærmest kan stille uret efter det. Vi har mange passionerede chauffører, som er vokset op i den verden og holder meget af den”, siger Henrik Flugt.

Den særlige ånd i virksomheden går internt under navnet ”True Blue”.

Klar til afgang! Midt på aftenen forlader de sidste store lastbiler Årslev med kurs mod andre egne af landet. Så begynder læsningen af varer til næste dags leverancer i Østjylland.

Analyse: Fordeling af Gellerup-børn kan ikke dokumenteres

af

Børn og unge fra Gellerup og Toveshøj klarer sig betydeligt dårligere i skolen end deres jævnaldrende i resten af Aarhus Kommune. Men det har stort set ingen betydning, om de går i lokale folkeskoler eller om de går i skole andre steder i byen. Kilde: “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”

I den seneste aftale om udsatte boligområder i Aarhus er politikerne i byrådet enige om, at børn og unge fra Gellerup og Toveshøj i højere grad skal fordeles ud på kommunens andre folkeskoler. Men kommunens egen analyse viser, at elever, der går på andre skoler end den lokale folkeskole, ikke klarer sig bedre, end dem der går på den lokale skole. Snarere tværtimod.

”Overordnet set ligner gruppen af børn og unge med bopæl i Aarhus Vest, der går på en skole i et andet skoledistrikt end deres eget, gruppen af børn og unge med bopæl i Aarhus Vest, der går på en skole i deres eget skoledistrikt.”

Sådan konkluderer Aarhus Kommune i 2017 i en analyse, hvor man har set på, hvordan børn og unge fra Gellerup, Toveshøj og Ellekær har klaret sig i skolen de senere år. Man har sammenlignet resultater for elever, der har gået i skole i eget skoledistrikt, med resultater for elever, der har gået i skole andre steder end på den lokale folkeskole.

Konklusionen er klar: Eleverne opnår stort set ens resultater, uanset om de går i den lokale folkeskole, Sødalskolen, Tovshøjskolen eller Ellekærskolen, eller om de går i skole et andet sted i byen.

Faktisk viser tallene, at elever, der har gået i skole lokalt, på nogle områder klarer sig betydeligt bedre, end de elever, der har gået i skole uden for lokalområdet. For eksempel er der betydeligt flere af de unge, der har gået i skole lokalt, der kommer i gang med en ungdomsuddannelse (se illustrationen nedenfor).

Ud over de viste grafer bygger analysen på resultater på følgende data:

• Andelen af elever der har bestået dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve
• Gennemsnitlig fraværsprocent
• Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fravær
• Andelen af elever der har aflagt alle prøver ved Folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse

På ingen af de nævnte områder opnår elever, der går i skole andre steder, markant bedre resultater, end dem der går i skole lokalt.

Analysen er foretaget som en del af datagrundlaget for projekt “Gentænk Gellerup”, som Vores Brabrand tidligere har skrevet om, og hvor daværende rådmand for Børn og Unge, Bünyamin Simsek (V), er citeret for at sige:

”Området har brug for lokale skoler. Vi er nødt til at gøre noget politisk for at sikre, at de lokale skoler kan lykkes med at skabe de nødvendige resultater.”

Lige så mange af de unge i Gellerup, Toveshøj og Ellekær som i resten af Aarhus tager en ungdomsuddannelse. Hvis de vel at mærke har gået på den lokale folkeskole. Hvis de har gået i skole et andet sted i byen, er andelen betydeligt lavere. Kilde: “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”

Fokus på faglighed virker
Skoleleder Helle Mønster, Tovshøjskolen, er bekendt med den nævnte analyse og undrer sig over, at politikerne bliver ved med at tale om nødvendigheden af en spredning af lokalområdets børn og unge på andre skoler.

”For os at se, har vi her på skolen nu lagt nogle rigtig gode spor ud, der nu faktisk begynder at virke. Vi kan se, at vi er lykkedes med at gøre de fleste af vores 0. klasser fuldt læseparate, og i den anden ende opnår vores afgangselever stadig højere karakterer i dansk, matematik og engelsk. I matematik tog eleverne i 9. klasse her i sommer gennemsnitligt et spring op på mere end to karakterer.”

”Vi kan se, at fokuseringen på det faglige begynder at virke, og det ønsker vi naturligvis at blive ved med, så vi forhåbentlig kan løfte børnene her, hvor de er.”

Helle Mønster vil ikke kommentere de forskellige aktuelle politiske udmeldinger, men hun håber, at byrådet vil lade den igangværende Helhedsplan virke og bevare Tovshøjskolen som lokalområdets mest naturlige lokale skole.

”Når man bygger så mange nye boliger i lokalområdet, vil der jo på et tidspunkt opstå et behov for en ny skole herude. Det kunne være spændende at få nogle konsekvenstal, der kan belyse den forventede udvikling.”

Helle Mønster opfordrer i det hele taget til, at der, inden der træffes gennemgribende beslutninger på skoleområdet, laves en solid analyse af hele skoleområdet i Aarhus. En analyse der blandt andet kan fortælle, hvor der vil være behov for nye skoler i de kommende år.

“Udfordringerne på skoleområdet”
På trods af analysen i “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær” mener et flertal af byrådspolitikere fortsat, at de unge fra Gellerup og Toveshøj vil få bedre muligheder for at få en god start på tilværelsen, hvis de går på en skole et andet sted i byen.

I ”Aftale om udsatte boligområder i Aarhus” fra 19. juni skriver de:

”Forligspartierne konstaterer, at der fortsat er udfordringer og er derfor enige om, at der skal nye veje til for at nå den overordnede målsætning om, at skolebørn skal blandes, så børn med sproglige udfordringer, herunder børn fra udsatte boligområder, ikke går i skole isoleret fra resten af byen. Forligspartierne anmoder Børn og Unge om at fremlægge forskellige forslag og målsætninger til byrådet til brug for besparelserne i budget 2019-2022, som kan indfri denne intention.”

Det var den anmodning, der fik Børn og Unge til at fremsætte forslaget om de større skoledistrikter, som politikerne i sidste uge skød i sænk, da forslaget mødte stor modstand blandt mange forældre, især i Brabrand og Åbyhøj.

Politikerne har nu besluttet at adskille spareplanen og håndteringen af ”udfordringerne på skoleområdet”, sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S) onsdag til Aarhus Stiftstidende.

Der skal altså findes andre løsninger på de nævnte udfordringer i Gellerup og Toveshøj, Den konservative Marc Perera Christensen har direkte foreslået, at Sødalskolen og Tovshøjskolen bør lukkes.

Lidt færre af de unge, som har gået i folkeskole i Gellerup, Toveshøj og Ellekær har taget 9. klasses afgangseksamen, hvis man sammenligner med resten af Aarhus. Men andelen er endnu lavere for de lokale unge, som har gået i folkeskole et andet sted i byen.
Kilde: “Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Toveshøj og Ellekær”

Voldsom bekymring blandt lærere og elever
Tovshøjskolen har på det seneste været bragt frem som et muligt hjemsted for specialskolen Stensagerskolen. Det har givet en del uro blandt skolens personale og elever.

”Personalet er voldsomt bekymret for, om Tovshøjskolen risikerer at bliver lukket. Og elever kommer og spørger, om det er rigtig at skolen skal lukkes? Det er aldrig rart at have en lukning hængende over hovedet.”

Helle Mønster peger på, at en lukning af Tovshøjskolen vil betyde, at der er 240-250 børn, der så skal placeres på andre skoler.

Tovshøjskolen har hen over sommeren fået cirka 40 elever fra den nu lukkede Lykkeskolen. Det betyder, at andelen af skoledistriktets børn, der går på den lokale skole, nu er på 26%.

Læs også: Gentænk Gellerup: Vigtigt at børn går i lokale skoler

Nu inviterer politikere til dialog i Gellerup

af

Hen over sommeren har beboere og foreninger i Gellerup undret sig over, at ingen politikere fra Aarhus Byråd har vist sig i Gellerup til dialog om bydelens status og fremtid. Men nu kommer invitationen: Tirsdag d. 23. oktober stiller de tre rådmænd Thomas Medom, Kristian Würtz og Rabih Azad-Ahmad op til dialogmøde i Globus1 på Gudrunsvej.

Den 19. juni indgik hovedparten af de politiske partier i Aarhus Byråd en aftale om byens udsatte boligområder, der betyder, at 12 boligblokke med 900 boliger skal rives ned i Gellerupparken og Toveshøj. I modsætning til tidligere får de knap 1000 familier ikke en garanti for, at de efterfølgende vil blive tilbudt en bolig i lokalområdet.

Få dage efter udsendte Center for Byudvikling under Teknik og Miljø en plan for omfattende udvikling af området omkring City Vest. I den forbindelse inviterede Teknik og Miljø til orienteringsmøde om planerne – men aflyste så mødet med kort varsel.

Det medførte alt sammen kritik fra mange beboere, der havde forestillet sig, at planerne, på grund af de store konsekvenser for beboerne, skulle følges op af en grundig dialog med politikerne. Men den dialog kommer så nu.

Tirsdag d. 23. oktober deltager de tre rådmænd Kristian Würtz (S), Sociale forhold og Beskæftigelse, Thomas Medom (SF), Børn og Unge, og Rabih Azad-Ahmad (R), Kultur og Borgerservice i et godt to timer langt møde, der omfatter diskussioner i temagrupper og en fælles diskussion.

Tre hovedemner på dagsordenen
De tre rådmænd har sat disse emner på dagsordenen:

• Hvordan skaber vi job og uddannelse i et Gellerup under forandring?
• Hvordan skaber vi sammen et sammenhængende og aktivt fritidsliv for børnene og de unge?
• Hvordan skaber vi den bedste skole for alle børn?

Mødet afholdes kl. 16.45-19.00 i Globus1, Gudrunsvej 3A. Alle er velkomne, og der er ingen tilmelding.

“Jacob Bundsgaard, hvem vender ryggen til hvem?”

af

“Hvorfor er der altid fokus på det, der mangler, i stedet for det, der allerede er opnået? Hvad bliver der af at tale et område op i stedet for at tale det ned?” Sådan skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup”, efter at hun hørte borgmester Jacob Bundsgaards tale til åbningen af Aarhus Festuge.

”I dag har vi boligområder i Aarhus, hvor  mange beboere står udenfor arbejdsmarkedet og hvor for få får en uddannelse. Boligområder, som vender ryggen til resten af byen.”

Sådan sagde borgmester Jacob Bundsgaard i sin tale til åbningen af Aarhus Festuge. Jeg kan ikke engang sige, at jeg var specielt chokeret.

Jeg er nærmest opgivende. For det er ikke første gang Bundsgaard har sagt lignende ting om beboerne i Gellerup/Toveshøj. Jeg er lidt træt af at være vred, frustreret og indigneret, for det ser efterhånden ud som om, at det er kutyme blandt politikere til at tale grimt om en vis befolkningsgruppe.

Læs resten af kommentaren på bloggen “Elsebeth fra Gellerup”