integration

Speed-dating gav jobs til beboere i Skovgårdsparken

28. december 2018 af Peter From Jacobsen

Butikschef Kim Stiller Jensen er glad for sin nye medarbejder, og han så gerne, at hun blev elev i Føtex. Men hun stiler målbevidst mod jurastudiet på Aarhus Universitet.

Det var ansættelse ved næsten første blik, da en række lokale virksomheder d. 13. november mødte ledige beboere i Skovgårdsparkens festlokale på Ingasvej. Føtex i City Vest, Barut Rengøring og Brabrand Boligforening ansatte alle nye medarbejdere efter at have gennemført korte samtaler med dem.

Butikschef Kim Stiller Jensen, Føtex i City Vest, var en af de virksomhedsledere, som sad klar, da en række ledige beboere i Skovgårdsparken i november mødte op til jobdating-samtaler. Og han endte med at ansætte en 19-årig kvinde som morgenopfylder og servicemedarbejder i non food-afdelingen.

”Det var en rigtig fin dag. Mine forventninger på forhånd var ikke tårnhøje, men jeg ville gerne vise, at vi er klar til at være med til at ændre på udviklingen her i Gellerup”, siger Kim Stiller Jensen.

”En anden side af det er, at vi som virksomhed ikke bare kan gå og vente på, at folk skal komme og søge job hos os. Vi må ud og se, hvem der går rundt derude. Det var dejligt at få lov til at være en del af sådan et arrangement, og jeg er klar til at være med en anden gang.”

I løbet af et par timer havde han haft samtaler med otte personer, hvoraf han som nævnt ansatte én:

”Hun er virkelig dygtig, og jeg kunne godt se hende starte som elev her hos os, men hun er fast besluttet på at begynde på jura-studiet til sommer. Til samtalen var hun den mest velforberedte og havde styr på sit cv, optrådte målbevidst og var bevidst om sine personlige styrker.”

Han oplevede, at flere af dem, der kom til samtale, forventede at få tilbudt et job alene ved at dukke op til samtalen, så han anbefaler, at man får afstemt deres forventninger til næste gang.

”En rigtig rar proces”
Khader Jama er en anden af de beboere, som kan glæde sig over at have fået et job ud af matchmaking-dagen i Skovgårdsparken. Han har tidligere haft en række andre jobs, men har siden været ledig i en periode.

Men mødet med kvalitetschef Tine Nielsen, Barut Rengøring, blev starten på en proces, der førte ham til fast arbejde. Det lykkedes ham endda at få lidt flere timer end planlagt, så han med 25 timer om ugen nu er selvforsørgende.

Til Vores Brabrand fortæller han, at han er glad for jobbet og er kommet godt i gang med rengøringsarbejdet hos en virksomhed i Åbyhøj.

Barut Rengøring har foreløbig ansat Khader Jama, men har yderligere to personer fra samtalerne i Skovgårdsparken på vej mod en mulig ansættelse, fortæller kvalitetschef Tine Nielsen.

”Det var en rigtig rar proces og dejligt, at det kunne gøres så hurtigt. Vi bruger som regel rigtig meget tid på at læse ansøgninger og holde ansættelsessamtaler, men her kunne vi nå at tale med fem kandidater på lidt mere end en time”, fortæller Tine Nielsen.

”Jobkonsulenterne havde virkelig gjort et godt forarbejde og havde udvalgt kandidater, som opfyldte de krav, vi stillede”, fortæller hun.

Vigtigt at kunne dansk og engelsk
Man skal først og fremmest beherske både dansk og engelsk på et rimeligt niveau, da man i arbejdet anvender en app, hvor skriftsproget er engelsk. Desuden skal man være villig til at arbejde i virksomhedens arbejdstøj. Og det vil desuden være en fordel, hvis man har kørekort.

Barut Rengøring er en international rengøringsvirksomhed med foreløbig godt 30 ansatte i Aarhus-området, men virksomheden vokser fortsat. Tine Nielsen er sandsynligvis klar til at deltage i speed-dating en anden gang:

”Det har været spændende og enormt tidsbesparende at finde en kvalificeret medarbejder, mens indkøringsperioden måske nok har taget lidt længere tid, end hvis det havde været en person med rengøringserfaring”, siger hun.

Også 43-årige Aniisa Abdi Ahmed fik job efter runden med korte samtaler. Hun gør nu rent i Hans Broges Parken, mens hun resten af ugen læser på VUC, fortæller Brabrand Boligforenings blad Skræppebladet.

5. februar inviterer Det boligsociale Hus igen lokale virksomheder til jobdating. Det foregår denne gang i Yggdrasil, Dortesvej 35A, hvor der er plads til otte virksomheder. Man kan henvende sig til virksomhedskonsulent Naim Shoja 4187 3637 eller shna@aarhus.dk, hvis man ønsker at være med.

“Kære alle mine venner, medborgere og naboer, som er født et andet sted”

23. december 2018 af Peter From Jacobsen

“Selvom det godt kan se ud som om verden er imod jer, så passer det ikke. Vi er mange, der kæmper for jer. For jeres mulighed for at leve i Danmark, for at være en del af dette land, for at I skal blive betragtet som ligeværdige borgere,” skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” i en kommentar til flygtninge og indvandrere i Danmark.

I er kommet hertil for at få tryghed og sikkerhed. I er flygtet fra krig, vold og ødelæggelse. I kom hertil med drømmen om et land med fred…

Læs resten af blogindlægget her

Foto: Ulrik Ricco Hansen.

Farvel til Jens Espensen med grillhygge og mange pæne ord

11. december 2018 af Peter From Jacobsen

Der var tændt op i den store grill til politikommissær Jens Espensens afskedsreception i E&P Huset på Karen Blixens Boulevard. Men der var nu også mulighed for at få salat.

”I dag tager vi afsked med en dybt professionel politimand. Men du er også et af de mest helstøbte mennesker, jeg kender. Og du har altid lagt vægt på at ville være ordentlig. Du har vist respekt over for alle, uanset om de er brune eller hvide kartofler – og banditterne ligeså!”

Sådan indledte fritids- og ungdomsskoleleder Anders Glahn den lange række af taler, da hele Gellerup-området tirsdag eftermiddag tog afsked med politikommissær Jens Espensen, der stopper efter 11 år som chef for lokalpolitiet i Gellerup.

E&P Huset midt i Gellerup var fyldt til sidste plads, både af Jens Espensens kolleger fra politiet, af samarbejdspartnere i Gellerup og af beboere, som lige ville hilse af med deres Jens.

Aldrig ”jeg” men altid ”vi”!
Anders Glahn bragte i sin tale tilhørerne med tilbage til den 10. juni 2006 kl. 13.30. Hårdt presset af stenkastende unge valgte Jens Espensen at trække politistyrken tilbage i stedet for at gå til angreb.

”Vi var ved at tabe slaget der. Men Jens ville vinde det, og derfor trak han politifolkene tilbage. Kort efter søgte han stillingen som leder af lokalpolitiet herude. Det er en af de handlinger, jeg har den absolut største respekt for”, sagde Anders Glahn.

Han nævnte en række andre krise-situationer, såsom hele 200 brande i Gellerup i 2006, den såkaldte tuneser-sag og Kurt Westergaards tegninger, der alle bragte stor uro i lokalområdet – og udfordringer til det lokale politi.

”Midt i alt det her har du været i stand til at være et menneske. Og du har aldrig sagt ”jeg”, men altid ”vi”, bemærkede Anders Glahn.

Der var fyldt til sidste plads, da kolleger, samarbejdspartnere og beboere i Gellerup tog afsked med leder af lokalpolitiet i Gellerup, Jens Espensen. Her det Jens Espensens chef, Martin Bisgaard, som holder tale.

Ordet ”parallelsamfund”
Tidligere politidirektør Jørgen Illum konstaterede i sin tale, at lokalpolitiet i Gellerup under Jens Espensens ledelse på flere områder har været helt i front.

Ministre, politikere og bogmestre har været på besøg for at hente inspiration i den såkaldte Gellerup-model, hvor politiet arbejder tæt sammen med alle magistratsafdelinger i Aarhus Kommune, og i Samvirket, der samler alle professionelle og frivillige aktører i Gellerup og Toveshøj.

Han nævnte også, at politiets dialogbaseret tilgang i Gellerup og Toveshøj nu er ved at danne skole. Forskere, som rådgiver politiet om håndteringen af for eksempel fodboldbøller, spørger: ”Hvorfor gør I ikke bare som i Aarhus Vest”.

Jørgen Illum fik også nævnt, at Jens Espensen var en af de første, som tog ordet ”parallelsamfund” i sin mund, hvilket hurtigt blev taget op i en tale af statsministeren – hvilket igen førte til stor medieomtale.

”Så måtte jeg jo tage mig af journalisterne. Min opgave var at sige, hvad Jens i virkeligheden mente. Journalisterne hævdede, at du havde fået mundkurv på, men det var jo bare almindelig pressehåndtering”, sagde Jørgen Illum, hvilket førte til stor latter, både hos Jens Espensen og de øvrige tilhørere.

Synlighed, robusthed og ordentlighed
Direktør i Brabrand Boligforening, Keld Laursen, nævnte i sin tale blandt andet Jens Espensens trænergerning på ACFC´s fodboldskole i sommeren 2018 med den begrundelse, at ”De unge har godt af at se mig i noget andet tøj end den sædvanlige uniform.”

”Du har en fantastisk helstøbt måde at være politimand på. Tusind tak for den indsats du og I yder herude. Jeg fornemmer en helt anden stemning nu, end da jeg kom til Brabrand Boligforening for fem år siden, og det er i høj grad jeres fortjeneste”, sagde han.

Taler efter taler fremhævede Jens Espensens personlige egenskaber som ekstra værdifulde under den ofte vanskelige politiopgave i Gellerup. Hans chef i Østjyllands Politi, Martin Bisgaard, gjorde det med disse ord:

”Du skal have tak for en fantastisk indsats, særligt her i Aarhus Vest. Det er noget, vi er meget stolte af i Østjyllands Politi. Du er garant for synlighed, robusthed og ordentlighed!”

Læs også:

Varm afsked med politikommissær Jens Espensen

“Man får kun respekt ved at vise respekt”

Politikommissæren trak i træningstøjet

“Jeg kan da også udtale mig om integration!”

6. december 2018 af Peter From Jacobsen

“Kære Elsebeth! Jeg kommer fra Debatten, DR2. Jeg har læst nogle af dine tweets på Twitter samt nogle af dine opslag på Facebook, hvor jeg kan se, du har ytret dig omkring ”Ghettoplanen”. Sådan startede en henvendelse til Elsebeth Frederiksen om at medvirke i torsdag aftens udgave af Debatten. Men DR aflyste senere hendes deltagelse i debatten med politikerne Martin Henriksen, Matias Tesfaye og Pernille Vermund.

På bloggen ”Elsebeth fra Gellerup” skriver Elsebeth Frederiksen historien om, hvordan hun først blev spurgt om at deltage i DR2´s liveprogram ”for at fortælle omkring det at leve i en såkaldt ghetto, stille spørgsmål til politikere og være med i debatten.” Og senere blev bedt om alligevel ikke at møde op.

Læs blogindlægget her

Nedrivninger skal erstattes af 1000 nye boliger i Aarhus

4. december 2018 af Peter From Jacobsen

Gellerup og Toveshøj er under voldsom forandring, og nedrivninger af boligblokke ventes at betyde, at 1000 familier må flytte fra området.

Boligforeningerne i Aarhus er klar til at tage imod de familier, som bliver hjemløse, hvis deres boliger rives ned i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Boligforeningerne og Aarhus Kommune offentliggjorde tirsdag en aftale om genhusning. Brabrand Boligforening er ikke med i aftalen.

Der skal i de løbet af de kommende år opføres 1000 nye erstatningsboliger rundt om i Aarhus i stedet for det tilsvarende antal almene boliger, Aarhus Kommune forventer vil forsvinde i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, når boligblokke skal sælges, omdannes eller rives ned i de tre områder.

Borgmester Jacob Bundsgaard og rådmændene Kristian Würtz og Bÿnyamin Simsek præsenterede tirsdag aftalen sammen med kredsformand Anders Rønnebro, BL 5. kreds.

”Vi er bevidste om, at forandringerne i de tre boligområder har skabt stor utryghed hos beboerne. Den utryghed mener vi, at vi fjerner nu”, sagde borgmester Jacob Bundsgaard. Han erkendte dog, at det at skulle flytte til en anden bydel stadig vil være et stort indgreb i den enkeltes liv.

Aftalen betyder, at byens boligforeninger føler sig sikre på at kunne tilbyde alle familier, som måtte blive hjemløse i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, en lejlighed. Som udgangspunkt tilbydes beboerne en bolig på cirka samme niveau, som de tidligere har betalt, svarende til max 800 kr. pr. kvadratmeter årligt.

Der skal desuden tages individuelle hensyn ved fordelingen af familierne, står der i aftalen. Hvis de ønsker at bo tæt ved skole, dagtilbud, arbejde eller offentlig transport, skal det så vidt muligt opfyldes.

Man kan dog ikke komme til at bo i områder, ”der er udfordrede på enkeltstående kriterier på ghettolisten” eller har problemer i forhold til nogle af de sociale kriterier, Aarhus Kommune bruger i en løbende vurdering af boligområderne i Aarhus.

Brabrand Boligforening ikke med
Byens boligforeninger godkendte aftalen mandag aften – med undtagelse af Brabrand Boligforening, der ikke kunne godkende den.

”Jeg beklager, at vi ikke er helt enige om at godkende aftalen. Brabrand Boligforening kan ikke tilslutte sig den, og det er vi kede af. Vi håber selvfølgelig, at Brabrand Boligforening kommer til besindelse. De er velkomne til at tilslutte sig aftalen senere, sagde formanden for boligselskaberne i Aarhus, Anders Rønnebro..”

Venstres rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek betegnede aftalen som ”en ansvarlig aftale, hvor vi sikrer at de pågældende mennesker kan få et godt liv i en anden bydel.”

”Vi ønsker at sikre en by i balance og er meget bevidste om, at forandringerne ikke må betyde, at andre bydele væltes omkuld.”

Hans rådmandskollega Kristian Würtz var enig:

”Det kræver en kraftanstrengelse af Aarhus både at sikre beboerne i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven tryghed og vished for at de kan få en bolig, de har råd til, og at samtidig garantere, at ingen kommer bagud i boligkøen. Med den her aftale skaber vi en by med en bedre social sammenhængskraft.”

Aarhus Kommune har i forvejen afsat penge til at kunne opføre 400 almene boliger om året i de kommende år. De 1000 erstatningsboliger kommer oven i det antal.

De 1000 nye almene boliger skal opføres inden 2030. Aarhus Byråd har afsat 10 mio. kr. årligt de kommende 12 år, svarende til 120 mio. kr. til byggeri af især mindre almene familieboliger på 1, 2 og 3 værelser.

”Det er ikke procenttallet vi er optaget af”
Politikerne blev også spurgt til de kommende forhandlinger med Brabrand Boligforening om en ny helhedsplan for Gellerup og Toveshøj. Byrådet mener, at der skal nedrives ni boligblokke, mens boligforeningen mener, at man kan nøjes med tre blokke og alligevel opfylde regeringens krav om maksimalt 40% almene boliger i området.

”Det er ikke procenttallet, vi er optaget af. Vi vil skabe en attraktiv bydel, som andre mennesker ønsker at flytte til. Antallet af nedrivninger har fyldt meget i debatten, men det centrale er, at vi ønsker at skabe et mere velfungerende område med flere mindre bydele”, sagde Bünyamin Simsek.

Lær dansk på arbejdspladsen – som hos Netto i Årslev

22. november 2018 af Peter From Jacobsen

På Netto i Årslev får kursisterne løn, også mens de sidder på skolebænken. Pengene kommer fra en kompetencefond.

Hver onsdag formiddag på Nettos distributionslager i Årslev sætter en gruppe nydanske ansatte sig på skolebænken. Virksomheden, Salling Group, ønsker, at de skal blive bedre til dansk, og Sprogcenter Lærdansk har hjulpet med tilrettelæggelse og finansiering af kurset, der foregår i arbejdstiden.

Siden 2015 har Netto haft 29 såkaldte sprogpraktikanter, og 13 af dem er nu blandt de cirka 160 ansatte på lageret. Før de kom til Årslev, har de været gennem et kommunalt sprogforløb og kunne tilstrækkeligt dansk til at udføre jobbet.

Men det er ikke tilstrækkeligt, mener man i Netto, der ønsker, at de nye medarbejdere fra bl.a. Syrien, Eritrea, Polen og Irak skal lære yderligere dansk.

Derfor var Netto glade for henvendelsen fra Lærdansk, der tilbød hjælp til fortsat danskundervisning på arbejdspladsen tilrettelagt efter virksomhedens ønsker.

”Som virksomhed vil vi gerne tage et socialt ansvar ved at ansætte de her mennesker, men også ved at hjælpe dem på vej, så de kan begå sig i det danske samfund”, siger Morten Madsen, lagermedarbejder og arbejdsmiljørepræsentant hos Netto.

Initiativ får opbakning fra Brabrand Erhvervsforening
Store virksomheder som Salling Group, Bestseller og Vestas gør det. Men også mindre virksomheder har nu mulighed for at få medarbejderne på danskkursus, også selvom de måske ikke kan samle et helt hold blandt egne ansatte.

Lærdansk, der er en organisation under Dansk Flygtningehjælp, tilbyder nu med opbakning fra Brabrand Erhvervsforening, at mindre virksomheder kan få skræddersyede danskkurser, der kan afholdes, som det passer bedst i dagligdagen.

”Vi har stor erfaring med at tilrettelægge undervisningshold på tværs af virksomheder, og Brabrand Erhvervsforening har også været meget positive omkring at hjælpe med at finde undervisningslokaler her i lokalområdet”, siger erhvervskonsulent Svend Aage Møller fra Lærdansk.

Forstander Marianne Jensen uddyber:

”Vi har faktisk haft dette tilbud i syv år og har stået for en lang række kurser på bl.a. Vestas. Men vi prøver at booste det nu, hvor vi oplever, at mange virksomheder har udenlandsk arbejdskraft, de gerne vil beholde. En af faktorerne for, at medarbejderne har lyst til at blive her, kan være, at de tilbydes at lære både dansk kultur og sprog, og det kan vi hjælpe dem med”.

Erhvervskonsulent Svend Aage Møller følger op på kurserne og vurderer sammen med virksomheden, om kurset skal fortsætte eller justeres i form eller indhold.

Undervisning også i dansk kultur
Undervisningen kan foregå på alle tidspunkter af døgnet, lige som virksomhederne gerne vi have det. Nogle har brug for, at medarbejderne behersker et skriftligt dansk, mens det andre steder handler om, at de kan kommunikere mundtligt.

I nogle virksomheder er det afgørende, at medarbejderne forstår fagsprog, som at man skal ”plukke vare x fra hylde y”. Andre steder ønsker man, som hos Netto i Årslev, at skabe et tættere socialt sammenhold blandt medarbejderne, og det kræver, at man kan følge med i samtalen omkring frokostbordet.

”Blandt andet på grund af sikkerheden på arbejdspladsen er mange virksomheder optaget af, at alle medarbejdere kan begå sig på dansk. Hvis man for eksempel omgås farlige kemikalier, kan det gå rigtig galt, hvis man ikke kan læse, hvad de kan anvendes til”, siger erhvervskonsulent Svend Aage Møller, Lærdansk.

”Vi skræddersyr kurset efter, hvad virksomhederne har brug for”, siger Svend Aage Møller, som løbende følger op på kurserne og sammen med virksomheden vurderer, om kurset skal fortsætte eller justeres i form eller indhold.

Ofte lægger Lærdansk elementer af læring om dansk kultur ind i undervisningen. For eksempel kan nogle medarbejdere med andre bagrunde opleve den danske ledelseskultur og tradition for medbestemmelse som fremmedartet. Og det kan være tilfældet, uanset om man er højtuddannet eller timelønnet.

Undervisning med moderne hjælpemidler
Marianne Jensen understreger, at undervisningen foregår med brug af de nyeste pædagogiske værktøjer. Man kommer ikke på ”skolebænken” i klassisk forstand, men kan opleve en undervisning sat ind i den aktuelle sammenhæng på virksomheden.

Blandt andet får kursisterne adgang til Lærdansks digitale læringsplatform under hele kurset og kan arbejde med materialet, når det passer dem. De digitale løsninger betyder samtidig, at underviseren samtidig kan udfordre kursister på flere forskellige faglige niveauer.

”Læringsformen betyder, at kursisterne er aktive og engagerede undervejs i forløbet. De bliver mere initiativrige, hvilket igen påvirker undervisningen positivt,” forklarer Marianne Jensen.

Lærdansk har lokaler på hjørnet af Paludan Müllers Vej og Ringvejen, hvor hovedparten af den øvrige undervisning foregår. Billedet er fra kantinen hos Lærdansk.

Gratis kurser
En række særlige ordninger sikrer, at selve kurset kan være gratis for virksomheden, hvis det foregår i arbejdstiden og har op mod 8 deltagere. Deltagerne kan komme fra en enkelt virksomhed, eller en gruppe af virksomheder kan gå sammen om et kursus.

”Hvis virksomheden vil samarbejde med os, så klarer vi papirarbejdet med at søge støtte i den rigtige pulje”, siger Svend Aage Møller.

Tests før og efter kurset
På Nettos distributionslager i Årslev sendes varer ud til alle butikker på Fyn og i Jylland. Lagermedarbejderne pakker varerne via stemmestyring. Med et headset fortæller de, hvilke varer der skal hentes, og hvor de skal pakkes. Det sker alt sammen på dansk.

De nævnte 13 nye medarbejdere kunne alle tale tiltrækkeligt dansk til at bestride jobbet. Men hos Netto mener man, at der skal mere til.

”Vi mener ikke, de er færdiguddannede. Vi holder meget fast i, at vi er en dansk virksomhed, hvor vi taler dansk sammen. Og her mangler de stadig en del for at kunne begå sig i den daglige samtale,” fortæller Morten Madsen, lagermedarbejder og arbejdsmiljørepræsentant hos Netto.

På Netto i Årslev får kursisterne løn, også mens de sidder på skolebænken. Pengene kommer fra en kompetencefond. Kurset løber 10 uger i efteråret og fortsætter 10 uger i starten af 2019.

”Deltagerne tager en test før kurset og igen, når de er færdige. Så kan vi se, om de rykker sig. Men vi oplever klart, at det gør de”, siger Morten Madsen fra Netto.

Morten Madsen er ansvarlig for gennemførelse af en række forskellige kurser hos Netto i Årslev, blandt andet det omtalte danskkursus.

Nye kulturaktiviteter på vej på Gellerupscenen

8. november 2018 af Peter From Jacobsen

Søren Stockmar er til daglig cirkusdirektør i Cirkus Tværs, der er nabo til Gellerupscenen, og han glæder sig til, at der kommer flere kulturelle aktiviteter på den hæderkronede scene.

Nyskabelsen Gellerup Art Factory skal være med til at sætte skub i kulturlivet i hele 8220 Brabrand, og de første aktiviteter er på vej. Gellerupscenen kan igen blive stedet, der kommer til at præsentere mange forskellige kulturelle aktiviteter for alle i Brabrand-området.

Gellerup Art Factory har afholdt det første åbne møde, hvor kulturaktører i Gellerup og resten af Brabrand-området kunne præsentere ideer til at bruge den genåbnede Gellerupscenen.

”Man kan mærke, at en del foreninger i Gellerup virkelig har ønsket sig et lokale, de kan lave aktiviteter i. Det har der virkelig manglet”, siger 46-årige Søren Stockmar, som skal sikre driften i Gellerup Art Factory og koordinere bookinger af Gellerupscenen.

Han er til daglig direktør i Cirkus Tværs, der er nærmeste nabo til den traditionsrige scene på Gudrunsvej over for City Vest.

Og hvad er Gellerup Art Factory da? Det er et kulturelt samarbejde, der omfatter netop Cirkus Tværs og tre andre aktører: Kunstprojektet Sigrids Stue, Gellerup Film Værksted og Rap Akademiet.

Meningen med Gellerup Art Factory er at bidrage til at skabe aktiviteter på Gellerupscenen. Og dørene er allerede åbnet. For få dage siden har Somalisk Kvindeforening haft en billedkunst-udstilling i lokalerne, og der er flere aktiviteter på vej.

De første aktiviteter på Gellerupscenen
Opgang 2 spiller fredag d. 14. december og lørdag d. 15. december, begge dage kl. 19.00, den Reumert-vindende forestilling 4EVER på arabisk med Chadi Abdul Karim og en palæstinensisk oud-virtuos, Kanaan Al Ghoul. Desuden optræder Jafra Danserne, og der vil blive vist en film af Søren Marcussen, Palæstina 4EVER, om Chadi Abdul Karims oplevelser med den arabiske version i Palæstina.

Ugen efter, d. 20. december, har Cirkus Tværs sin juleforestilling med deltagelse af Jafra Danserne og Black Top Team Junior.

Endelig planlægger Den Jyske Opera at præsentere en forestilling på Gellerupscenen i løbet af januar.

Et fremragende mødested
Alle kan leje sig ind på Gellerupscenen til en pris af 500 kr. om dagen. Forudsætningen er dog, at aktiviteterne har med kultur at gøre, og at der ikke er tale om et privat arrangement.

Søren Stockmar opfordrer kulturaktører til at huske at indregne huslejen i budgettet, når der søges tilskud til aktiviteter i for eksempel Gellerup Kulturmidler.

”Vi vil især gerne have projekter ind fra hele 8220 Brabrand, men i princippet kan alle i Aarhus leje scenen, for eksempel til gæstespil. Kultur er jo en fin anledning til at mødes, og Gellerupscenen er et fremragende mødested.”

Gerne blanding af kunstarterne
Søren Stockmar ser meget gerne aktiviteter, der går på tværs af både kulturelle baggrunde og af de forskellige kunstarter.

”I Cirkus Tværs eksperimenterer vi også med nycirkus og er pjattede med at blande kunstarter. Det kunne også være sjovt, hvis man kunne få for eksempel billedkunst, musik og andre kunstarter ind.”

Han glæder sig også over, at scenen nu er til rådighed, hvis der pludselig viser sig muligheder for at få cirkus-trupper, teaterstykker eller koncerter til lokalområdet på gæstespil. Hvis scenen er ledig, kan det arrangeres med kort varsel.

”Jeg tænker, at vi i løbet af 2019 vil få en rimelig flot arrangementskalender med både store og små events. Og forhåbentlig også lidt længerevarende projekter, hvor man bruger scenen til for eksempel at bygge en forestilling op eller skabe billedkunst.”

En berigelse af kulturlivet i 8220
Han opfordrer til at man tænker Gellerupscenen ind – uanset om man skal optage sjove musikvideoer eller ønsker at sætte en teaterforestilling op. Uanset hvad produktet er, ønsker man i Gellerup Art Factory, at der bliver offentlig adgang til at se resultatet.

”Det er jo ikke noget, vi kan forlange, men hvis nogen skal øve sig på noget eller sætte et stykke op, så vil det være dejligt, hvis folk her i lokalområdet må komme ind og se det. På den måde vil det kunne berige kulturlivet her i 8220 Brabrand, at mange forskellige aktører bruger Gellerupscenen.”

Aftalen om brug af Gellerupscenen løber frem til 2020, hvor det nye Sports- og Kulturcampus i Gellerup gerne skulle stå færdigt.

Beboerformand i Gellerup: Vigtigt med dialog nu

17. oktober 2018 af Peter From Jacobsen

”Jeg har prøvet at få byrådets aftale til at give mening. Og det giver absolut ingen mening, hvis de mennesker, der har mest brug for hjælp, skal flytte ud, hvor de bliver endnu mere isolerede. Det giver kun mening, hvis det er folk med ressourcer og jobs, som skal flytte væk fra Gellerup,” siger beboerformand Abdinasir Jama Mohamed. (Arkivfoto)

Stemningen i Gellerup og Toveshøj er trykket, og mange beboere har efter de seneste politiske udmeldinger mistet troen på, at der venter dem en god fremtid i det udsatte boligområde, fortæller Abdinasir Jama, som er formand for Brabrand Boligforenings afdelingsbestyrelse i Gellerupparken. Han opfordrer politikerne i byrådet til at gå i dialog med lokalområdet.

Gennem de sidste par år har Abdinasir Jama i Gellerup indtaget en vigtig rolle som brobygger – som den der opfordrede til samarbejde og fortsat tillidsskabende arbejde mellem Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune på den ene side og skeptiske grupper af beboere på den anden side.

Han er dog på vej til at miste modet oven på de seneste politiske beslutninger blandt andet nedrivninger af boligblokke i udsatte boligområder som Gellerup og Toveshøj.

Senest meddelte boligminister Ole Birk Olesen i sidste uge, at politikerne i Aarhus har lov til at trumfe nedrivninger og andre gennemgribende beslutninger igennem hen over hovedet på Brabrand Boligforening og beboerne i Gellerup og Toveshøj.

Abdinasir Jama appellerer dog fortsat til, at områdets fremtid afgøres ved forhandlinger, i stedet for at politikerne i Aarhus gennemtrumfer deres plan:

”Hvis byrådet mener, at man kan lave alle de her forandringer uden at samarbejde med Brabrand Boligforening, beboerne eller os beboerrepræsentanter, må de gøre det. Men vi ved alle, at det går ikke. Det er meget vigtigt, at vi nu får en dialog, hvor vi ikke undergraver hinanden.”

”Min indsats har været nytteløs”
Han forstår ikke, at politikerne i Aarhus Byråd presser så hårdt på for at få gennemført en plan, der blandt andet betyder, at 600 familier skal flytte væk fra lokalområdet.

”Alle kan se, at der er en positiv udvikling i gang i Gellerup. Men den går åbenbart ikke hurtigt nok. Hvorfor kan politikerne ikke vente? Og hvorfor er Aarhus den eneste kommune i Danmark, der vil gå så drastisk til værks”, spørger han.

”Nu er lokalområdet blevet nulstillet, og min og andres indsats her de seneste år har været nytteløs. Vi har forsøgt at opbygge en tillid og tro på at det nytter at bidrage til udviklingen af lokalområdet. Men nu er de folk, der bor her, reduceret til ghettofolk. En stor del af dem vil blive tvunget til at flytte til Tranbjerg og andre steder. Tror du, de bliver budt velkommen dér”, spørger han og ligner én, der kender svaret.

Forvirring over forskellige udmeldinger
Regeringen kræver, at de udsatte boligområder inden 2030 reducerer andelen af almene boliger til 40% af det samlede antal boliger. Politikerne i Aarhus mener, at der skal nedrives yderligere ni boligblokke i Gellerup og Toveshøj, hvilket svarer til 600 almene boliger.

Omvendt har Brabrand Boligforening efter en workshop med inviterede arkitekter og andre eksperter meldt ud, at kravet kan opfyldes med langt færre nedrivninger.

”Folk er forvirrede over de forskellige udmeldinger. De forstår ikke, at eksperternes vurderinger ikke bliver brugt at politikerne. Det skaber en ekstra utryghed, og viser efter mange beboeres mening, at byrådspolitikerne er ude efter os her i Gellerup og Toveshøj”, siger Abdinasir Jama.

Helhedsplanen var accepteret
Han oplever, at deltagelsen i forskellige møder og aktiviteter i Gellerup-området er faldet siden den politiske udmelding i juni, og han ser en opgivende holdning hos mange beboere.

”Vi har ellers haft en positiv udvikling i gang her i lokalområdet, og folk har troet på den og bakket op om den. Helhedsplanen var accepteret og anerkendt af både de unge og ældre. De sidste tre år har forandringerne i området haft en voksende opbakning, og det var samtidig tydeligt, at Brabrand Boligforening havde et godt samarbejde med Aarhus Kommune.”

Et eksempel er trygheden i Gellerup. Der er trygt at bo – men stadig med plads til forbedring, mener Abdinasir Jama For eksempel bør man for alt i verden undgå, at drenge fra lokalområdet rekrutteres til bander. Og en anden problemstilling, der skaber utryghed i området er et stigende antal ”kamphunde”.

”Men flere forskere har påvist, at udviklingen i Gellerup-området har været i bedring. Der er blevet skabt tillid blandt beboerne.”

Gravearbejde skabte utryghed
Blandt andet mener Abdinasir Jama, at de år-lange byggerier i lokalområdet har betydet, at beboernes hverdag har været påvirket meget af omdannelsen af området. Gravearbejde, dybe huller i jorden, fjernede hegn og trapper har gjort det utrygt at sende børnene ud at lege. Der har manglet udendørs områder til grill og havefest.

”Man har fået at vide, at det ville tage 10 år at forandre området. Og nu, hvor vi nærmer os målet, får vi så at vide, at 1000 af beboerne, som har stået alt det igennem, ikke får lov at opleve, at det bliver færdigt”.

Hvem er det, der skal flytte?
Abdinasir Jama overvejer, om han og familien skal flytte fra Gellerup, sådan at andre, som har mere behov for hjælp, kan få den i det område, hvor de føler sig mest trygge.

Han forklarer, at der bag overvejelsen ligger et ønske om at prøve at forstå politikernes plan. Er det de mest sårbare eller de mest ressourcestærke, man ønsker skal blive tilbage i området?

”Jeg har prøvet at få den aftale til at give mening. Og det giver absolut ingen mening, hvis de mennesker, der har mest brug for hjælp, skal flytte ud, hvor de bliver endnu mere isolerede. Det giver kun mening, hvis det er folk med ressourcer og jobs, som skal flytte væk fra Gellerup!”

“Ironi er ikke altid nok til at skærme mig fra virkeligheden”

15. oktober 2018 af Peter From Jacobsen

“Fordi de formulerer noget på en anden måde, bliver det ikke mere sandt. Det bliver bare mere falsk og utroværdigt”, skriver Elsebeth Frederiksen på bloggen “Elsebeth fra Gellerup” efter at have fulgt Folketingets debat om den såkaldte ghettopakke på tv.

Så åbnede Folketinget igen og jeg sad klar ved skærmen for at se debatten om den såkaldte ghettopakke. Ja, det er måske lidt nørdet at sidde klinet til skærmen for at se på politiske debatter.

Læs resten af blogindlægget her

Skovgårdsparken optrapper protesten mod ghettoplanen 

9. oktober 2018 af Peter From Jacobsen

Annalise Rasmussen er 80 år gammel og har boet i Skovgårdsparken i 39 år. Hun har ikke lyst til at flytte.

Beboerne i Skovgårdsparken svarer nu politikerne på Christiansborg igen. De frygter at miste deres hjem, og de opfordrer politikerne til at gentænke ghettoplanens firkantede kriterier. I boligforeningen kan planen betyde, at 216 nyrenoverede boliger på Sigridsvej samt 120 boliger i højhuset skal rives ned. 

”Flyt jer selv”.   Sådan lyder det simple budskab til Christiansborg fra beboerne i det almene boligområde Skovgårdsparken, der er en del af Brabrand Boligforening.

De har ikke lyst til at flytte, fordi andre siger, de skal. Men den såkaldte ghettoplan kan betyde, at 216 nyrenoverede boliger på Sigridsvej samt 120 boliger i højhuset skal rives ned.

Derfor har de startet kampagnen “Flyt jer selv” i forsøget på at råbe politikerne op – og de håber, at andre boligforeninger vil gå med. Opfordringen er, at politikerne skal tænke sig om igen, før de henover hovedet på uskyldige mennesker beslutter at rive deres hjem ned.

Formanden for afdelingsbestyrelsen, Vagn Eriksen, får mange henvendelser fra bekymrede beboere. Beboerne frygter, at deres lejligheder må vige for bulldozerne. Og det er den realistiske risiko, hvis flere end 40 procent af beboerne er ledige eller på overførselsindkomst til nytår 2020.

Sker det, vil foreningen blive stemplet som ”hård ghetto”, og det har konsekvenser. Så skal andelen af almene familieboliger nemlig nedbringes til maksimalt 40 procent i 2030. Altså skal der rives boliger ned – uanset at det er ganske få arbejdsløse, der gør forskellen og uanset, at de tal der afgør sagen er flere år gamle. Skovgårdsparken er på regeringens ghettoliste registreret med en ledighedsprocent på 41,4, der er tal fra 2015.

 “Hverken ghetto eller parallelsamfund findes i Skovgårdsparken”
”Alene risikoen for, at afdelingen bliver stemplet som en ”hård ghetto” vil få negativ betydning. De ressourcestærke beboere vil flytte, længe før regeringen tvinger dem til det. Og det er vel ikke meningen”, spørger afdelingsformand Vagn Eriksen.

”Det er absurd, hvis vi skal rive nyrenoverede boliger ned på grund af et mere eller mindre tilfældigt tal i en ghettoplan. Ghettoplanen var ment som et opgør med parallelsamfund, men hverken ghetto eller parallelsamfund findes i Skovgårdsparken. Det ved alle og enhver, som lever i området. Vi vil derfor gå langt for at undgå, at regeringen river beboernes hjem ned på grund af en usympatisk lov, der tilmed bygger på forældede tal,” siger han.

”Der er ingen, som har spurgt beboerne her i Skovgårdsparken om, hvad de ønsker. Derfor forsøger vi nu at råbe politikerne op. Og vi håber, at andre vil følge med, så politikerne kan se, at de træder på helt almindelige mennesker, der bare gerne vil kunne blive boende i deres eget hjem.”

”Det er klart, at beboerne føler sig hjælpeløse. Truslen om indgreb hænger i luften, men hverken afdelingsbestyrelsen eller boligforeningen kan give nogle konkrete svar. Hvem skal flytte – hvornår sker det – hvor skal vi bo, når vores hjem rives ned om ørerne på os? Politikerne i både Folketinget og byrådet skylder os nogle klare svar”.

Læs mere om “flyt jer selv”-initiativet på Facebook.

Artiklen er blevet til på baggrund af en pressemeddelelse.

integration

Footer

Lokale nyheder