Vores Brabrand

- dit lokalsamfund

Du er her: Forside / Brabrand / Hverdagsliv / Page 3

Hverdagsliv

Da fiskehandleren flyttede ind hos slagteren

af

“Jeg er jo ansat nu, og det har jeg det rigtig godt med. Her får jeg lov til at gøre nogenlunde som jeg vil, og så tager Allan og jeg en snak om tingene en gang i mellem”, siger Jan Dahl Hansen, som nu er flyttet ind hos slagtermester Allan Stjernholm i City Vest.

Huslejen blev for høj og kunderne for få, til at fiskehandler Jan Dahl Hansen kunne holde Gelfisk flydende i City Vest. Men han blev inviteret inden for hos naboen, Slagter Stjernholm, og det har vist sig at være en rigtig god løsning for dem begge.

Det var dårlige nyheder, slagtermester Allan Stjernholm modtog den dag i efteråret 2018. Naboen på madtorvet i City Vest, Gelfisk, skulle lukke. Siden starten i 1972 havde der været en fiskeforretning i City Vest, men nu var det slut.

”Det var jeg virkelig træt af at høre, selvfølgelig først og fremmest på Jans vegne, men det var også dårligt nyt for os som virksomhed. Vi har været afhængige af hinanden her på madtorvet, og vi har ikke råd til, at flere butikker lukker”, fortæller Allan Stjernholm.

”Jeg tænkte lige over det en dag eller to, før jeg løb over for at høre, om han havde lyst til at starte op hos os. Det var han heldigvis frisk på med det samme.”

En væg skulle delvist brydes ned, og der skulle lejes diske. Men midt i november var alt klar til, at Jan Dahl Hansen kunne flytte ind.

Og allerede nu kan de begge se, at det var en rigtig god løsning. I december kunne de begge notere en omsætning i fiskeafdelingen på 75% af den tidligere omsætning i Gelfisk. Og så ser det ud til, at kunderne er rigtig glade for at kunne købe både fisk og kød i den samme butik, vurderer slagtermester Allan Stjernholm.

”Specielt i weekenderne kan vi mærke et øget flow gennem butikken, hvor man måske køber fisk til den ene dag og kød til den anden.”

Pludselig noget der hedder ferie og fridage
Det samme kan Jan Dahl Hansen mærke. I 40 år har han været en del af Gelfisk, først som lærling, siden som ansat og de seneste knap 10 år som indehaver. Men det blev sværere og sværere at drive en fiskehandel i City Vest.

Kunderne blev færre på madtorvet, men der skulle fortsat en solid omsætning til at kunne betale en stadigt højere husleje. Det blev til sidst for svært. Men det har vist sig som en rigtig god idé at flytte ind hos Stjernholm – når det nu skulle være:

”Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har kunnet blive ved med at betjene mine faste kunder. Og jeg ved, at det også er gensidigt. Man kender jo efterhånden mange af dem og ved, hvad de gerne vil ha´”, siger Jan Dahl Hansen.

”Vi supplerer hinanden godt. Jeg kan mærke, at mange kunder er glade for det, at de nu det samme sted kan få fisk til en forret og kød til en hovedret, eller omvendt”,.

Jan Dahl Hansen lægger heller ikke skjul på, at det er dejligt at have fået nogle kolleger.

”Jeg er jo ansat nu, og det har jeg det rigtig godt med. Så er der pludselig noget, der hedder ferie og fridage. Jeg var kørt lidt sur i at drive egen butik. Det var en meget høj husleje, der skulle tjenes ind til. Her får jeg lov til at gøre nogenlunde som jeg vil, og så tager Allan og jeg en snak om tingene en gang i mellem”, siger han.

Den gode oplevelse
Allan Stjernholm har fulgt udviklingen på madtorvet i City Vest med både irritation og nervøsitet. Grønthandler, bager, kaffebutik – og nu er fiskehandleren også lukket.

”Vi må erkende, at forandringerne i detailhandlen er kommet for at blive, og at vi ikke får et nyt madtorv som tidligere. Men vi kan fastholde de kunder, der køber fisk, her i City Vest og give dem en god oplevelse”.

Det er blevet sværere at drive en butik med friske fødevarer. Længere åbningstider, krav til indtjening, kravet til investering og vedligeholdelse af maskiner. Alt det peger i retning af større butikker.

Slagter Stjernholm er en del af kæden ”Mad med mere”, der hjælper med markedsføring, fælles opskrifter m.m., samtidig med at butikken har sin fulde selvstændighed.

”Nu overtager du vel snart Fætter BR også”, bemærker en stamkunde lunt på vej ud af butikken.

Allan Stjernholm smiler.

”Nej, nu har vi nok nået grænsen for, hvad vi kan klare. Folk har også foreslået, at vi skulle åbne en vin- og tapas-bar, men det syntes vi blev for meget. Man skal gøre det, man er god til.”

Færdige retter fylder mere
Stjernholm er en af kun cirka 200 selvstændige slagterbutikker tilbage i Danmark. For dem alle gælder, at salget af fersk kød nu udgør en mindre del end tidligere.

I stedet tager forarbejdede retter en større del af omsætningen. Det drejer sig om mad ud af huset, og det man med et engelsk ord kalder convenience: Færdige retter lige til at sætte i ovnen eller putte i en gryde.

På mange måder er kundernes lyst til at lave mad usvækket, oplever Allan Stjernholm. Blandt andet madprogrammer i tv inspirerer endda til at prøve nye opskrifter og tilføre anderledes krydderier. Det er bare hverdagen, der er blevet travlere for mange familier, og især mandag til torsdag er kalenderen fyldt med aktiviteter for både børn og voksne, og det kan være svært at finde tid til at lave mad.

Delikatesse-butikker er vigtige
Slagter Stjernholm har været en del af City Vest, næsten helt fra butikscentrets start i 1972. Allans farfar overtog slagterbutikken i centret få måneder efter åbningen, og hans far overtog den i 1977. I 2007 blev Allan en del af butikken og har siden overtaget virksomheden via et glidende generationsskifte.

Han er stadig glad for at være en del af City Vest, og også kan som formand centerforeningen glæde sig over, at de seneste kundeundersøgelser stadig viser, at kunderne er generelt er tilfredse med at handle der.

”Vi kan se, at delikatessebutikker og nichebutikker er en utrolig vigtig del af City Vest. Og jeg synes stadig, vi kan noget på det punkt.”

Udviklingsplan for City Vest
Men pilen har peget nedad for City Vest de senere år. Af de 65 lejemål er cirka to tredjedele udlejet. Og antallet af kunder har generelt været vigende.

Ejerne, Danica Ejendomme og ATP, har i længere tid arbejdet på en udviklingsplan, der skal forny City Vest. Der skal desuden laves p-pladser under jorden og bygges boliger rundt om indkøbscentret. En biograf og et højhus er også en del af udviklingsplanen.

Aarhus Kommune havde i sommeren 2018 planen ude i en foreløbig høring, og nu venter alle på, at der bliver fremlagt en ny lokalplan for området.

”Jeg vil ikke lægge skjul på, at der snart skal ske noget. Vi ved jo, at der er store planer for en ombygning af centret, og vi håber, at der snart bliver meldt noget konkret ud om planerne. Meget gerne i løbet af foråret 2019”, siger han.

Læs også:

Store planer ved City Vest: Brabrand kan få det første rigtige højhus

Beskæftigelsesindsats i Gellerup får 23 mio. kr. fra A.P. Møller-fond

af

I alt 60 udsatte familier i Gellerup skal efter planen tilbydes at være med til at afprøve og dokumentere metoden. Foto: Ulrik Ricco Hansen

Aarhus Kommunes projekt Opgang til Opgang har modtaget tilsagn om 23,3 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet løber over 4 år og har til formål at forbedre vilkårene for udsatte familier i Gellerup gennem en styrket beskæftigelsesindsats for udvalgte forældre og unge.

Udsatte familier skal i højere grad deltage i samfundet og være med til selv at opbygge et stærkere lokalområde. Det er udgangspunktet for projektet Opgang til Opgang, der er en del af Aarhus Kommunes plan for at komme kommunens parallelsamfund til livs.

Centralt i projektet er målet om, at de kommunale medarbejdere får tid og mulighed for at opbygge en tæt og tillidsfuld relation til familierne, som giver bedre muligheder for at sætte ind med sociale indsatser og konkrete planer for beskæftigelse, der passer til hver enkelt familie.

Sociale problemer spænder ben
Projektets fokus er at skabe stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet for forældre samt at få flere unge i uddannelse og fritidsjob. Det skal være med til at forbedre familiernes generelle trivsel, sundhed og fremtidige muligheder, og i sidste ende løfte hele lokalområdet.

Social- og Beskæftigelsesrådmand, Kristian Würtz (S) forklarer:

”Vi ved, at beskæftigelse på rigtig mange måder kan være med til at løse op for problemer og skabe bedre forhold for mange af vores udsatte familier. Men det er jo også sådan, at forskellige sociale problemer i den enkelte familie ofte er med til at spænde ben for en vellykket beskæftigelsesindsats. Og her tror vi på, at muligheden for at komme helt tæt på de her familier og kigge hele vejen rundt om deres situation kan være med til at gøre forskellen, både for den enkelte familie, og på en større skala også for området som helhed.”

“Det kræver selvsagt ekstra meget tid og omhyggelighed og derfor også ekstra ressourcer. Men med den flotte opbakning fra Den A.P Møllerske Støttefond kan vi nu gennemføre projektet i fuld skala, og det er jeg både begejstret og taknemmelig for,” siger Kristian Würtz.

11 personer ansættes
I alt 60 udsatte familier i Gellerup skal efter planen tilbydes at være med til at afprøve og dokumentere metoden. De mange penge skal blandt andet sikre, at Aarhus Kommune kan ansætte ti nye medarbejdere samt en teamleder, der i projektperioden skal være tilknyttet projektet.

Projektet vil til dagligt vare forankret i Aarhus Kommunes beskæftigelsesforvaltning og vil blive gennemført i et samarbejde med den boligsociale indsats i Gellerup (Brabrand Boligforening), Socialt Udviklingscenter SUS, Røde Kors, Center for Innovation i Aarhus (CFIA) samt Marianne Simonsen, Professor i Økonomi og Lars Skipper, Lektor i Økonomi fra Aarhus Universitet.

Artiklen er baseret på en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Unge kørte ræs i Logistikparken i juledagene

af

De lige øde vejstrækninger i Logistikparken tiltrækker åbenbart unge med benzin i blodet. I juledagene mødtes de flere nætter i træk.

I dagene mellem jul og nytår har de øde veje i Logistikparken i Årslev været mødested for unge med benzin i blodet. Motorlarmen ødelagde nattesøvnen for en del beboere i det nærliggende Helenlyst, og Østjyllands Politi har tre nætter haft en patruljevogn ude i området.

Når lastbilerne forsvinder fra vejene i Logistikparken, bliver de tilsyneladende ofte indtaget af unge, som har brug for plads samt fred og ro til at køre ræs på de lange lige vejstykker.

Mellem jul og nytår var der så meget larm fra området, at flere beboere i Helenelyst-området kontaktede politiet og bad dem om at undersøge sagen.

”Vi modtog en anmeldelse den 28/12 kl. 00.48 og den 29/12 kl. 22.52 om, at der muligvis blev kørt ræs i Logistikparken, men vores patruljer fandt ikke nogen biler derude”, fortæller kommunikationsmedarbejder Janni Lundager, Østjyllands Politi.

Natten til den 31/12 var den gal igen:

”Kl. 01.35 fik vi igen flere anmeldelser om, at der blev kørt ræs. Denne gang traf vores patruljer tre køretøjer og registrerede syv unge personer i alderen 21-22 år, men ingen af dem blev sigtet for noget”, oplyser hun.

Gellerup-beboere på vej til at vinde trygheden tilbage

af

63,4 procent af de adspurgte beboere i Gellerup og Toveshøj kunne i efteråret 2018 svare ja til, at de føler sig trygge i deres boligområde.

Trygheden i Gellerup og Toveshøj er igen stigende, efter at oplevelsen af tryghed i 2017 var blandt de laveste i landet. Politiets årlige tryghedsundersøgelse viser dog også, at følelsen af tryghed i området stadig ligger en del under niveauet fra før bandekonflikten og flere skudepisoder.

Knap to ud af tre beboere svarede i efteråret ja til spørgsmålet, om de føler sig trygge, da politiet gennemførte den årlige tryghedsundersøgelse. Helt præcist var det 63,4 procent.

Der er stadig et stykke vej op til niveauet for 2016, hvor 71,2 procent af beboerne kunne svare ja til spørgsmålet. Men det går dog den rette vej: Sidste år på samme tid var trygheden helt i bund, da kun 51,9 procent svarede, at de følte sig trygge.

Gellerup og Toveshøj ligger dog fortsat i bunden blandt de udsatte områder i Danmark, når det gælder tryghed. Kun Nøjsomhed i Nordsjælland og Mjølnerparken ligger lavere.

I undersøgelsen har man også undersøgt beboernes tillid til, at politiet vil hjælpe dem, hvis de får brug for det. Det har 76 procent tillid til, hvilket er et fald fra 83 procent i 2017. Faldet beskrives dog i undersøgelsen som ikke signifikant.

Ros til politiet
Også i Bispehaven er trygheden steget markant fra 43,4 procent til 65 procent. Borgmester Jacob Bundsgaard er der tilfredshed med undersøgelsens resultater:

“Østjyllands Politi fortjener ros for en effektiv indsats i forbindelse med bandekonflikten og et fortrinligt samarbejde med Aarhus Kommune. Det gælder både i vores udsatte boligområder og i byen generelt. I fællesskab vil vi fortsat arbejde for at sikre, at alle kan bo og færdes trygt i hele Aarhus, og vi har nu og fremover et særligt fokus på at sikre øget tryghed i de store boligområder i Aarhus V,” siger borgmesteren.

Også politidirektør Helle Kyndesen er tilfreds med, at udviklingen nu igen går den rigtige vej:

“Vores kerneopgave er at skabe tryghed, og det er et problem, hvis borgerne i bestemte områder er utrygge. Vi har i tæt samarbejde med Aarhus Kommune og boligforeningerne arbejdet hårdt for at øge trygheden i Aarhus Vest, som sidste år var hårdt ramt af en bandekonflikt. Derfor er jeg rigtig glad for at se, at udviklingen går den rette vej. Men trygheden er stadig lavere end i resten af Østjylland, så vi fortsætter selvfølgelig vores målrettede arbejde”.

11.000 besvarelser
Samlet set føler 86,5 procent af østjyderne sig trygge, hvilket ligger på samme niveau som sidste år. Samtidigt melder 86,1 procent, at de har tillid til Østjyllands Politi.

Tryghedsundersøgelsen måler trygheden og tilliden til politiet i hele landet, i de 23 særligt udsatte boligområder, i de fem største byer og i de 12 politikredse. Rapporten er baseret på mere end 11.000 besvarelser, som er indsamlet fra juni til oktober 2018.

Du kan selv gå på jagt i tallene fra tryghedsundersøgelsen her

Speed-dating gav jobs til beboere i Skovgårdsparken

af

Butikschef Kim Stiller Jensen er glad for sin nye medarbejder, og han så gerne, at hun blev elev i Føtex. Men hun stiler målbevidst mod jurastudiet på Aarhus Universitet.

Det var ansættelse ved næsten første blik, da en række lokale virksomheder d. 13. november mødte ledige beboere i Skovgårdsparkens festlokale på Ingasvej. Føtex i City Vest, Barut Rengøring og Brabrand Boligforening ansatte alle nye medarbejdere efter at have gennemført korte samtaler med dem.

Butikschef Kim Stiller Jensen, Føtex i City Vest, var en af de virksomhedsledere, som sad klar, da en række ledige beboere i Skovgårdsparken i november mødte op til jobdating-samtaler. Og han endte med at ansætte en 19-årig kvinde som morgenopfylder og servicemedarbejder i non food-afdelingen.

”Det var en rigtig fin dag. Mine forventninger på forhånd var ikke tårnhøje, men jeg ville gerne vise, at vi er klar til at være med til at ændre på udviklingen her i Gellerup”, siger Kim Stiller Jensen.

”En anden side af det er, at vi som virksomhed ikke bare kan gå og vente på, at folk skal komme og søge job hos os. Vi må ud og se, hvem der går rundt derude. Det var dejligt at få lov til at være en del af sådan et arrangement, og jeg er klar til at være med en anden gang.”

I løbet af et par timer havde han haft samtaler med otte personer, hvoraf han som nævnt ansatte én:

”Hun er virkelig dygtig, og jeg kunne godt se hende starte som elev her hos os, men hun er fast besluttet på at begynde på jura-studiet til sommer. Til samtalen var hun den mest velforberedte og havde styr på sit cv, optrådte målbevidst og var bevidst om sine personlige styrker.”

Han oplevede, at flere af dem, der kom til samtale, forventede at få tilbudt et job alene ved at dukke op til samtalen, så han anbefaler, at man får afstemt deres forventninger til næste gang.

”En rigtig rar proces”
Khader Jama er en anden af de beboere, som kan glæde sig over at have fået et job ud af matchmaking-dagen i Skovgårdsparken. Han har tidligere haft en række andre jobs, men har siden været ledig i en periode.

Men mødet med kvalitetschef Tine Nielsen, Barut Rengøring, blev starten på en proces, der førte ham til fast arbejde. Det lykkedes ham endda at få lidt flere timer end planlagt, så han med 25 timer om ugen nu er selvforsørgende.

Til Vores Brabrand fortæller han, at han er glad for jobbet og er kommet godt i gang med rengøringsarbejdet hos en virksomhed i Åbyhøj.

Barut Rengøring har foreløbig ansat Khader Jama, men har yderligere to personer fra samtalerne i Skovgårdsparken på vej mod en mulig ansættelse, fortæller kvalitetschef Tine Nielsen.

”Det var en rigtig rar proces og dejligt, at det kunne gøres så hurtigt. Vi bruger som regel rigtig meget tid på at læse ansøgninger og holde ansættelsessamtaler, men her kunne vi nå at tale med fem kandidater på lidt mere end en time”, fortæller Tine Nielsen.

”Jobkonsulenterne havde virkelig gjort et godt forarbejde og havde udvalgt kandidater, som opfyldte de krav, vi stillede”, fortæller hun.

Vigtigt at kunne dansk og engelsk
Man skal først og fremmest beherske både dansk og engelsk på et rimeligt niveau, da man i arbejdet anvender en app, hvor skriftsproget er engelsk. Desuden skal man være villig til at arbejde i virksomhedens arbejdstøj. Og det vil desuden være en fordel, hvis man har kørekort.

Barut Rengøring er en international rengøringsvirksomhed med foreløbig godt 30 ansatte i Aarhus-området, men virksomheden vokser fortsat. Tine Nielsen er sandsynligvis klar til at deltage i speed-dating en anden gang:

”Det har været spændende og enormt tidsbesparende at finde en kvalificeret medarbejder, mens indkøringsperioden måske nok har taget lidt længere tid, end hvis det havde været en person med rengøringserfaring”, siger hun.

Også 43-årige Aniisa Abdi Ahmed fik job efter runden med korte samtaler. Hun gør nu rent i Hans Broges Parken, mens hun resten af ugen læser på VUC, fortæller Brabrand Boligforenings blad Skræppebladet.

5. februar inviterer Det boligsociale Hus igen lokale virksomheder til jobdating. Det foregår denne gang i Yggdrasil, Dortesvej 35A, hvor der er plads til otte virksomheder. Man kan henvende sig til virksomhedskonsulent Naim Shoja 4187 3637 eller shna@aarhus.dk, hvis man ønsker at være med.

Antallet af indbrud i Brabrand er faldet markant i 2015-2017

af

Antallet af indbrud pr. 100 husstande i henholdsvis Brabrand-Årslev og Aarhus Kommune som helhed. Som det ses længere nede, ser den faldende tendens i 2015-2017 dog ud til at blive brudt i 2018.

Antallet af indbrud i Brabrand og Årslev har gennem de sidste par år været massivt faldende, viser tal fra Tryg i Aarhus, der er et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Østjyllands Politi. I 2015 lå Brabrand-området klart over gennemsnittet for Aarhus Kommune, mens Brabrand i 2017 var faldet til under kommune-gennemsnittet.

Juletiden er den tid på året, hvor der typisk er flest indbrud rundt om i landet. Også i denne jul er listen over indbrud i Aarhus-området forholdsvis lang. Godt 20 indbrud har Østjyllands Politi registreret, men af dem er kun to i Brabrand – på Hejrebakken og på Inger Christensens Gade i Gellerup.

Det passer meget godt på den trend, man kan se i nye tal fra samarbejdet Tryg i Aarhus: Antallet af indbrud i Brabrand-området er raslet ned i lokalområdet de sidste par år. Udviklingen har dog været meget uens i forskellige dele af Brabrand.

Som det ses af ovenstående graf oplevede Gellerup-området i 2016 en halvering af antallet af indbrud i lejligheder og villaer, fra over 1 pr. 100 boliger til kun ca. 0,6.

Til gengæld steg antallet igen i 2017, men dog uden at nå samme niveau som tidligere. I stedet ligger Gellerup-området nu lige under Aarhus-gennemsnittet på omkring 0,9 indbrud pr. 100 boliger.

Som det fremgår af den øverste graf, er også antallet af indbrud i Brabrand og Årslev raslet ned – men dog fra et meget højt niveau i 2015. Antallet af indbrud var det år forholdsmæssigt næsten 50% højere end gennemsnitligt i hele Aarhus.

Antallet af indbrud i Brabrand og Årslev faldt kraftigt i 2016 og har i 2017 fortsat faldet, så lokalområdet som nævnt i indledningen nu ligger under gennemsnittet for hele Aarhus.

Stigende tendens igen i Brabrand
Af denne graf fremgår det, at udviklingen i de første ni måneder af 2018 ikke har været helt så positiv som i 2016 og 2017. Især i april og juni lå antallet af indbrud betydeligt over niveauet for 2017, og man må nok forvente, at tallene for 2018 vil være stigende i forhold til året før.

Ser man på udviklingen hen over året, er det svært at nævne helt skarpe konklusioner, men det er dog tydeligt, at i både Gellerup og Brabrand-Årslev er der flest indbrud først på foråret (marts-april), i sommerferien og i december.

Læs mere her om, hvordan du forebygger mod indbrud i hjemmet.

Vaskeriet vil danne nye fællesskaber i Søvangen

af

Vaskeriet har mange venner, blandt andre 3R Kontor, som forleden kom forbi med grønne planter til de nyindrettede lokaler i den tidligere butiksarkade på Louisevej. Lotte og Raphael fra Vaskeriet (i midten) tog godt imod planterne.

Når Vaskeriet i Søvangen i begyndelsen af 2019 flytter ind i et renoveret butikslokale i den øverste ende af Louisevej, kan det betyde nyt liv på det lille butikstorv op mod Silkeborgvej. Stedet giver samtidig Vaskeriet nye muligheder for at blive et samlingssted for hele lokalområdet.

Den tidligere butiksarkade ser lidt trist og forladt ud, men det er sandsynligvis snart slut. I løbet af få måneder flytter Vaskeriet i Søvangen ind og inviterer alle i lokalområdet til at komme og benytte lokalerne.

Der er støbt gulv, lavet el-arbejde og sat andre vinduer i. Genbrugsmøbler står klar til at blive brugt. Også vaskemaskinerne er genbrug: Brabrand Boligforenings nuværende vaskeri i Søvangen skal have nye vaskemaskiner, og så har producenten Nortec doneret de brugte til projektet.

I Vaskeriets knap to-årige levetid er det blevet en velkendt institution i store dele af Danmark. Ikke kun for at producere rent tøj, men også som et prægtigt eksempel på et initiativ, der udvikle handlemod, både hos de udviklingshæmmede, som arbejder i Vaskeriet, og hos de mange enlige, som nu jævnligt besøger Vaskeriet.

Fra vasketøj til gå-ture til indsamling af skrald…
Initiativet har været nomineret til flere priser, blandt andet Fællesskabsprisen 2018. Senest modtog Vaskeriet 25.000 kr. fra Aarhus Kommunes Deltagerbudgetter, der går til projekter, der støtter social inklusion.

”Før vi kom, var boligforeningens vaskeri gabende tomt. Nu kommer her masser af mennesker. Der er altid friskbrygget kaffe og tid til en hyggelig snak. Mange beboere her i Søvangen kommer jævnligt forbi og får en hyggelig snak med os og med hinanden”, fortæller Pia Stabell Hjort, som sammen med Katrine Knudsen i begyndelsen af 2017 tog initiativ til Vaskeriet.

Det er nu på vej til at blive en platform for flere forskellige aktiviteter. For eksempel er der nu hver tirsdag fælles afgang til en gåtur, både for de udviklingshæmmede og beboere i Søvangen. På vejen samler de skrald i lokalområdet.

Pia Stabell Hjort og Katrine Knudsen en sjælden gang fotograferet uden de øvrige medarbejdere af Vaskeriet. Mens de passede arbejdet i Brabrand Boligforenings vaskeri i Søvangen, var der tid til at vise de kommende nyindrettede lokaler frem.

Et mødested for hele lokalområdet
De håber, at det sociale liv på Vaskeriet flytter med, når de rykker over i de nye lokaler. Ja, måske kan der ligefrem blive mere af det!

Der vil være plads til, at man kan komme og låne et lokale, for eksempel til en strikkeklub eller for at dyrke yoga. Man kan også bare komme og mødes med andre og snakke. Alle er velkomne, også selvom man ikke bor i Søvangen.

”Vi håber, at stedet kan blive udgangspunkt for mange forskellige mennesker, som vil kunne mødes her. Bor man for eksempel i en villa i nærheden og er på barsel, kan man bare komme forbi med sit barn og få en kop kaffe. Og måske har man lyst til at lave en gå-klub. Så kan man have vaskeriet som et udgangspunkt,” siger Pia Stabell Hjort.

Initiativtagerne til Vaskeriet har desuden opfordret lokalområdets boligsociale medarbejder til at komme og opholde sig i de nye lokaler, så områdets beboere kan lære vedkommende at kende.

Lyst og energi til at gøre noget
Hun bruger flere gange udtrykket ”handlemod”. Det er, når man får overskud til at lave aktiviteter sammen med andre mennesker og lyst og energi til også at gøre noget, man ikke har prøvet før.

”Mange sidder jo tit alene derhjemme og ser ikke ret mange andre mennesker. Når de så kommer herned, opdager de, at de har en helt vildt sød nabo – som for eksempel Pia eller Bente der kommer her”, siger hun og smiler over mod to af Søvangens beboere, som går forbi på vej hjem.

Skaber social værdi
Hun mener, at vi alt for tit kun gør projekter op ud fra en økonomisk målestok, men ofte glemmer at se på den sociale værdi.

”Vores tilgang er lidt hverdagsaktivistisk, hvor vi hjælper hinanden med at prøve at skabe afsmittende effekt på andres liv. Vi bakker hinanden op og giver hinanden øget livsmod.”

Vaskeriet er stadig primært en øvebane for udviklingshæmmede, men Katrine Knudsen og Pia Stabell Hjort drømmer om i endnu højere grad at kunne udvide det til et mødested for mennesker.

”Lotte, Mie, Katja, Rafael og Arne driver jo i realiteten næsten vaskeriet selv. De tager på kundebesøg og henter og bringer vasketøj. Vi hjælper så med lidt overblik.”

Højt hurra på Strøget i København
Pia Stabell Hjort fortæller om et eksempel på, at de udviklingshæmmede i stigende grad tager ansvaret, blandt andet ved at lære af hinanden.

Raphael skulle vise Arne, hvordan man kører med bussen, da Arne lige er flyttet til Aarhus fra Norddjurs og ikke kender byen så godt endnu.

Forleden skulle Arne så for første gang alene tage bussen til Risskov for at aflevere nyvasket tøj. Når han var færdig skulle han ringe til Pia Stabell Hjort, som var i København, og hun ville så råbe højt hurra ude midt på Strøget.

”Så ringer Arne og fortæller, at nu har han været ude at aflevere tøjet – på sin scooter. Jeg blev helt chokeret og spurgte ham, ”Hvordan kan du det, du kender jo ikke vejen?” ”Jeg kørte sgu da bare efter bussen”, svarede han roligt. Så råbte både Katrine og jeg hurra på Strøget!”

”Det er præcis det, vi prøver at gøre her: Vi skaber handlemod, så man gør ting, man ikke troede, at man kunne.”

Hun nævner, at hun og Katrine også selv undervejs har fået mod på at løse nye opgaver. De vidste tidligere intet om forretning og regnskab og har også lært små håndværksmæssige tricks som for eksempel at fuge.

Sådan kan det komme til at se ud! Illustrationen er lavet til Vaskeriets præsentation for RealDania-projektet Underværker.

”Vi må handle med det vi har”
De lægger ikke skjul på, at ombygningen af det tidligere butikslokale har været ved at vælte dem omkuld. Blandt andet viste det sig, at der var skimmelsvamp.

Desuden er økonomien i projektet stadig ikke på plads. Vaskeriet har søgt Realdania-kampagnen Underværker om knap 400.000 kr. til istandsættelsen samt til at opsætte borde-bænkesæt, plantekasser, en grill og til at skabe et legeområde til børn på det lille torv.

”Vi er sådan nogle jubeloptimister, som tror på, at alt kommer til at gå fint. Vi vil ikke lade os slå ud af, hvad vi mangler, og gå og vente på at nogen kommer og giver os det. I stedet må vi handle med det vi har!”

Støt med en folkeaktie
Man kan stadig støtte Vaskeriet ved at tegne en folkeaktie. Man kan henvende sig i Vaskeriet eller via Facebook støtte med alt fra 200 kr. og opefter. Foreløbig har de solgt for cirka 8000 kr. i folkeaktier.

Og hvornår åbner de så i de nye lokaler?

”Hvis håndværkerne gør, som vi siger, så bliver det snart. Men bare følge med på Facebook”, siger de. Det bliver dog først efter d. 20. januar, hvor en af de udviklingshæmmede, Katja, kommer hjem fra ferie. Det er ikke muligt at åbne stedet uden Katja.

Også efter flytningen vil de dog blive ved med at vaske i boligforeningens vaskeri om tirsdagen for ikke at ødelægge det sociale miljø, der er skabt dér.

Du kan holde dig løbende orienteret om datoen for indflytning samt Vaskeriets andre projekter på Facebook-siden her.

Arbejdsdag på Vaskeriet i Søvangen: Alle hjælper til, når vaskemaskiner skal fyldes og tømmes, og tøjet lægges sammen. Og meget gerne med et godt grin undervejs.

Knivstikkeri på Udsigten – vidner efterlyses

af

Søndag morgen kl. 03:40 modtog Østjyllands politi en anmeldelse fra en borger, der ud for adressen Udsigten 10 i Brabrand havde truffet en 32-årig mand, som var blevet stukket i maven sandsynligvis med en kniv. Østjyllands Politi søger vidner til denne episode samt et røveri-forsøg på Brabrandstien tidligere på aftenen.

Manden blev indlagt og opereret og er nu udenfor livsfare. Det har endnu ikke været muligt for politiet at afhøre manden. Politiet har indledt en efterforskning og har ikke yderligere oplysninger til sagen for nuværende.

Østjyllands Politi er meget interesseret i at høre på telefon 114 fra borgere, som måtte have oplysninger til sagen.

Røveri på Brabrandstien
En 26-årig kvinde kom lørdag aften ca. kl. 22:40 cyklende ad Brabrandstien, da en ukendt gerningsmand A, kom cyklende bagfra og tog en pose fra kvindens cykelkurv. A væltede dog kort efter og kvinden tog sine ejendele igen. Herefter tog A fat i kvinden, tildelte hende knytnæveslag og forsøgte at vælte hende omkuld. Da kvinden begyndte at råbe, kørte A fra stedet på sin cykel i sydlig retning.

Manden beskrives som: Dansk af udseende, 30-40 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Rød, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Mørkt/rødlig hår og fuldskæg. Hår og skæg havde samme længde, Talte: Dansk, Iført: Mørk brun hættetrøje, mørke bukser, iført mindre rygsæk med flaplukning., Medbragte: Cykel, muligvis Mountainbike.

Også her kan man hjælpe Østjyllands Politi med oplysninger på telefon 114.

Fodbold og julestemning i Brabrandhallen

af

Traditionen tro er Brabrandhallen stedet, hvis man vil have en hyggelig snak med venner, naboer og kolleger op til jul. Som altid fylder Brabrand Fodbold  begge haller med masser af fodbold og julehygge den sidste weekend før jul. Her følger lidt stemningsbilleder fra Brabrandhallen lørdag formiddag.

Brabrand-borger: Kommunen omlægger de forkerte fortove

af

Silkeborgvej efter at fortovet fra Stenbækvej og vestpå er lagt om. Ib Winther Jørgensen mener, at Aarhus Kommune prioriterede forkert ved at bruge ressourcerne her.

Aarhus Kommune har i efteråret udskiftet fliserne langs Silkeborgvej fra Stenbækvej til Netto-krydset på højre side ind mod jernbanen. Ib Winther Jørgensen, Engdalsvej, undrer sig over, at kommunen bruger ressourcer på at renovere et stykke fortov, hvor meget få mennesker går. Men rådmand Bÿnyamin Simsek (V) svarer, at fliserne var skredet ud og var farlige at gå på.

I sine otte år som beboer i Brabrand har Ib Winther Jørgensen kun set ganske få fodgængere langs Silkeborgvej mellem Stenbækvej og Netto-krydset. Så hvorfor bruge ressourcer på at skifte fliserne ud på en strækning, hvor meget få mennesker går?

”90-95 % af den gående trafik i Gl. Brabrand befinder sig på: Louisevej, Engbakken, Hougårdsvej, Hovedgaden, Brabrand Kirkevej, altså hvor der bor mange mennesker, og hvor private virksomheder og ikke mindst offentlige institutioner er placeret”, skrev han til Center for Byens Anvendelse og rådmand Bünyamin Simsek.

Han nævner også Stenbækvej som en af de strækninger, hvor der færdes allerflest fodgængere i Brabrand: masser af børn til og fra Engdalskolen og en masse kunder til og fra Rema1000.

”Det absurde er, at der er adskillige knækkede fliser og ujævnheder på fortovene foran Rema1000 og Jobcentret. Et stenkast væk lægger flere hundrede nye fliser, asfalt og kantsten – men der er ingen fodgængere”, siger han.

”Anlægsbevillingerne kan kun bruges én gang og bør – efter min ringe mening – anvendes, hvor de giver størst mulig nytte for borgerne i form af øget færdselssikkerhed.”

Lyt til de lokale stemmer!
Ib Winther Jørgensen skrev første gang til Aarhus Kommune i 2016, da fliserne på Silkeborgvej op mod rundkørslen i Årslev blev udskiftet. Også dér oplevede han kommunens prioritering som underlig, da meget få mennesker går der.

Ib Winther Jørgensen opfordrer Aarhus Kommune til at lytte til lokale stemmer, før man beslutter renovering af fortove. Han peger især på to mulighed for at få tilbagemeldinger:

• Brabrand-Årslev Fællesråd vil kunne give relevante input til prioritering af indsatsen.
• Aarhus Kommune kan bruge Borgertips og andre skriftlige henvendelser til at registrere og kortlægge, hvor udskiftning af fliser vil gøre størst nytte.

Lige rundt om hjørnet fra Silkeborgvej ligger Stenbækvej, og her er fortovet hullet og fliserne knækkede. Her går mange mennesker, og her burde Aarhus Kommune prioritere at lægge nye fliser, mener Ib Winther Jørgensen.

Forvaltningen reagerer hurtigt på Borgertips
Han er selv en af de borgere, som flere gange via Borgertips har henledt forvaltningens opmærksomhed på skader, der trængte til udbedring.

”Til forvaltningens ros vil jeg fremhæve, at så godt som alle Borgertips blev og bliver taget seriøst, og at der rettes op på skaderne”, skrev han i brevet til Center for Byens Anvendelse. Og der var flere rosende ord til forvaltningen:

”På Engdalsvej skete der i foråret 2017 en forbilledlig renovering af den stærkt benyttede strækning – særdeles mange boliger og ikke mindst Brabrand Idrætsanlæg. Også nyt slidlag på den stærkt trafikerede Engbakken, som fører til Engdalsvej og Hougårdsvej.”

Flere faldulykker på Silkeborgvej
Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, svarer, at man har fået flere borgerhenvendelser om fortovet på Silkeborgvej gennem de sidste 5 år. Strækningen fra Stenbækvej til krydset ved Netto har været i dårlig stand, da den inderste række fliser skred ud på hele strækningen. Det har resulteret i flere faldulykker på strækningen, og derfor ønskede kommunen at udbedre dem.

”Når vi prioriterer omlægning af fortove, ser vi på de færdselsmæssige forhold og mindre på udseende. Hvis fliser kun er knækkede, uden en niveauforskel på 3 cm, så udskifter vi ikke fliser. Hvis et fortov er meget ujævnt og fliser skrider, så handler vi på det, da det er farligt at færdes på arealet”, svarer rådmanden.

Han understreger, at forvaltningen sætter stor pris på alle borgertips, der kan give et billede af, hvor der er de største udfordringer.

”Vi kan også oplyse, at Aarhus Kommunes holder regelmæssige møder med fællesrådene i de forskellige lokalsamfund. Vi har en god dialog, og der kommer altid mange gode forslag ved disse møder, som vi bruger i vores daglige planlægning”.

Opgravninger på Hougårdsvej og Hovedgaden
Simsek forklarer, at Teknik og Miljø, inden man går i gang med renovering af veje eller fortove, altid spørger ledningsejerne om de har planer om at grave i pågældende veje eller fortove, så man undgår at grave i det samme område flere gange på kort tid.

”På flere af de veje, som du har nævnt i din henvendelse, skal der graves i vejen. Dette gælder blandt andet Hougårdsvej og Hovedgaden”, skriver han.

Ib Winther Jørgensen er tilfreds med rådmandens svar. Han ærgrer sig dog over, at planerne ikke findes på Teknik og Miljøs hjemmeside.

”Der er ikke megen information at hente, hvis man som borger og lokal samfundsaktør ønsker at være orienteret om, hvad der er i gang, når mandskab, materiel og maskiner er begyndt på entreprenørarbejde”, svarer han rådmanden.