Den gamle konservesfabrik på Høiriisgaardsvej kan blive et stort aktiv for hele Brabrand. Men hvis det skal ske, er der behov for at skabe forbindelse direkte til de andre områder i bydelen. Det var et af de mest markante budskaber, da omkring 30 Brabrand-borgere onsdag d. 28.2. var samlet for at diskutere visionerne for bygningen.
Før i går var idévæggen i bylivskontoret på hjørnet af Truevej og Høiriisgaardsvej tyndt besat, men det er den ikke længere. Masser af stikord blev skrevet ned på sedler og hængt op på væggen. Så når de fire fagfolk på kontoret møder igen, er der masser af at gå i gang med at se nærmere på.
Bylivskontoret, der er etableret af byggefirmaet A. Enggaard A/S, havde inviteret til visionsmøde for alle interesserede – med mulighed for at komme med ideer til anvendelsen af den tidligere JAKA konservesfabrik.
Det blev to meget engagerede timer, hvor alle fornøjet diskuterede og vendte mulige ideer. Deltagerne gik hjem med et smil på læben, dog med et enkelt dryp malurt i bægeret: Mange havde set frem til en rundvisning i den nedlagte fabriksbygning, men af sikkerhedsmæssige årsager havde bylivs-folkene fået nej til at tage folk med på rundtur i bygningen.
”Tusind tak skal I have! Det har været rigtig dejligt at opleve jeres opbakning og interesse. Jeg vil ikke sige, at vi er blevet meget overraskede over forslagene, men vi blevet bekræftet i, at vi arbejder i den rigtige retning”, sagde arkitekt Peter Skjalm sammenfattende, før alle gik hjem.
Koncerter og naturvejledning
Måske kan et kommende trinbræt for at stige på regionaltoget etableres i tilknytning til den tidligere konservesfabrik? Og hvad med en scene til større koncerter eller et center for naturvejledning?
Det var nogle af de anvendelsesmuligheder, der blev foreslået på mødet. Der blev også nævnt forsamlingshus-funktioner, café og restaurant og meget mere.
Overordnet set blev der advaret mod at indrette et hus målrettet aktiviteter for en bestemt aldersgruppe. Der var i stedet enighed om at forsøge at gøre det til et sted, der bygger bro på tværs af køn, alder og baggrund.
”Gør noget ved infrastrukturen!”
Og aktiviteterne må meget gerne foregå både ude og inde. På alle tider af året. Og meget gerne i de fleste af døgnets timer. Men det dukkede hele tiden op: Silkeborgvej og jernbanen er en barriere, der deler byen og risikerer at bremse mulighederne for at gøre bygningen til et samlingssted for hele området.
”Der mangler sammenhæng i Brabrand. Når man tænker på hvor mange mennesker der hver dag skal på tværs af Silkeborgvej og jernbanen, er det helt utroligt at der er så få muligheder for at krydse de to barrierer”, sagde en af deltagerne.
”Hvis bygningen skal blive et aktiv for hele Brabrand, skal folk kunne komme til den. Som det er nu, er det svært for de fleste at komme herind. Hvis A. Enggaard vil give noget tilbage til bydelen, er det en rigtig god idé at gøre noget ved infrastrukturen omkring området”, lød en opfordring fra en anden deltager.
Arkitekterne Anders Lyhne og Peter Skjalm understregede indledningsvis, at veje, tunneller og anden infrastruktur ikke hører under dem. Men de noterede sig de mange kommentarer om netop dette, og Anders Lyhne berørte emnet i sin opsamling:
”Den her barriere bliver ved med at dukke op i jeres bemærkninger, og der er også blevet talt om anlæg af en sti til at forbinde området med andre dele af bydelen. Spørgsmålet er, om man kan slå en krølle på alle de ting og få bundet det hele sammen?”
Kommercielle virksomheder ikke vejen til at skabe fællesskaber
Undervejs blev der spurgt en del ind til, hvad der kan være i huset – og hvad der ikke er mulighed for.
Arkitekt Peter Skjalm indledte ved at sige, at der er lagt op til en driftsmodel, hvor omkring 75% af husets driftsudgifter er finansieret af aktørerne, der bruger huset, mens de sidste 25% muligvis vil kunne finansieres af A. Enggaard. Han understregede, at man ikke satser på detailhandel og anden rent kommerciel virksomhed.
Flere mødedeltagere stillede spørgsmål til netop det, hvilket fik bylivskoordinator Camilla Juul Sørensen, A. Enggaard A/S til at forklare:
”Det er ikke, fordi vi ser noget forkert i kommercielle virksomheder som sådan. Vi tror bare ikke, det er det rigtige for at skabe fællesskaber i huset her.”
Tyrkiske bade og en spring- og motorikhal
Der blev også fra fagfolkene lagt vægt på ikke at genskabe noget, der allerede findes – enten i Brabrand eller Aarhus-området som sådan. For eksempel blev et forslag om at lave en ny udgave af det kreative miljø på Godsbanen skudt ned: ”Aarhus er alt for lille til det”, konstaterede Peter Skjalm.
Han nævnte selv Statens Værksteder for Kunst som et eksempel på en meget velkommen lejer.
”Statens værksteder skal flytte ud, og det vil da være helt oplagt, at vi inviterer dem til at etablere sig her,” sagde arkitekten, som også er begejstret over interessen fra Badeanstalten Spanien, som ønsker at etablere tyrkiske bade i fabriksbygningen.
Desuden arbejder Brabrand IF´s gymnastikafdeling med tanker om at indrette en spring- og motoriksal i bygningen, og Aarhus Kommune vist interesse for at etablere en børneinstitution.
Folkene i bylivskontoret arbejder nu videre med de mange ideer og understregede på mødet også, at alle er velkomne til at komme på besøg på kontoret og bidrage med deres ideer. Kontoret er åbent om onsdagen kl. 10-17.