Det skal være lettere at smide kriminelle beboere ud af deres boliger i blandt andet Gellerupparken, mener Aarhus Kommune. Brabrand Boligforening har tidligere efterspurgt bedre muligheder for at slippe af med beboere, der er dømt for utryghedsskabende kriminalitet.
Efter TV2-dokumentaren “Ghetto” er der i Aarhus Byråd stort fokus på, hvordan der kan sættes bedre ind mod især stærkt kriminelle familier i Gellerup-området.
Politikerne Gert Bjerregaard, Venstre, og Mahad Yussuf, de radikale, har bedt Sociale Forhold og Beskæftigelse om en oversigt over, hvilken ny lovgivning man mener, der er brug for i udviklingen af bl.a. Gellerup.
I et notat peger forvaltningen blandt andet på lovgivningen, der giver boligforeningerne mulighed for at smide beboere ud, der er dømt for utryghedsskabende kriminalitet i eget udsatte boligområde. Problemet er bare, at boligforeningerne i dag selv aktivt skal opsøge disse oplysninger hos politiet med en begrundet forespørgsel.
Direktør i Brabrand Boligforening, Kristian Würtz, har tidligere ønsket, at boligforeningen får informationerne udleveret, når en beboer er blevet dømt for den type kriminalitet. Aarhus Kommune ønsker nu ligeledes en lovændring, der kan sikre, at boligforeninger automatisk får besked fra anklagemyndigheden, når en beboer er dømt for at begå utryghedsskabende kriminalitet.
“Derudover er det en udfordring, at oplysningerne alene gives til boligforeningerne. Den kriminelle borger har efter udsmidning fra den almene bolig mulighed for at flytte over på den anden side af gaden, hvis de kan leje en bolig hos en privat udlejer. Derved fastholdes den utryghedsskabende kriminalitet i området,” står der i notatet.
Det er en udfordring både Brabrand Boligforening og lokale beboere i Gellerup også tidligere har nævnt. Endelig fremhæver notatet endnu en “snubletråd” i lovgivningen:
“Det er kun muligt at smide en beboer ud, hvis kriminaliteten er begået inden for en radius af 1 kilometer fra vedkommendes bopæl. Her ønskes mulighed for at udvide denne radius, så det gælder hele boligområdet.”
Slægtsbaseret kriminalitet
Aarhus Kommune har sammen med Østjyllands Politi sidste år igangsat flere initiativer mod såkaldt slægtsbaseret kriminalitet, Knæk Kurven og TOP100.
Der er tale om indsatser mod kriminalitet, som går i arv fra generation til generation, hvor enkeltfamilier fylder massivt i både politiets sigtelsestal og de kommunale udgifter.
Knæk Kurven er en tidlig, forebyggende indsats målrettet børn i alderen fra 8 til 15 år, hvor politiet og kommunen via deling af data kan identificere familier tidligt og målrette en lang række indsatser som for eksempel støtte i skolen, fritidsjob, behandlings- og sociale indsatser.
Hvis ikke de pågældende personer vil samarbejde, kan kommunen iværksætte mere indgribende indsatser.
TOP100 er et screeningsværktøj i det kriminalpræventive arbejde, som gør det muligt at spotte kriminelle og sætte direkte ind med hjælp og støtte til at bryde kriminalitet, blandt andet misbrugsbehandling og uddannelses- og jobindsatser.
Men Aarhus Kommune ønsker mere viden om udfordringerne, forskning i virksomme indsatser m.m. på området omkring slægtsbaseret kriminalitet og kriminelle storfamilier.
“For at sikre en bedre sagsoplysning og tværfagligt samarbejde, så vi kan sætte ind med det rigtige, ønskes bedre mulighed for at dele data og personlige oplysninger mellem myndigheder. Dertil ønskes mulighed for at begrænse kriminelle i at få offentlig forsørgelse som førtidspension,” forklarer forvaltningen i notatet.
Kommunen vil stille krav om ejerboliger
Ud over en mere effektiv bekæmpelse af kriminalitet ønsker Aarhus Kommune mere fart på omdannelsen af bl.a. Gellerupparken og Toveshøj – blandt andet ved at kunne stille krav til udviklere om opførelse af ejerboliger. Det har kommunen ikke grundlag for at kunne kræve, som reglerne er i dag.
“Der er stor efterspørgsel på ejerboliger i de større byer, og nye ejerboliger er centralt for at tiltrække nye ressourcestærke målgrupper til de udsatte boligområder,” begrundes ønsket i notatet.
“Der ønskes lovmæssige ændringer, der gør det muligt for kommunerne at stille krav om opførelsen af ejerboliger i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner i de udsatte boligområder. Det er ligeledes en generel problemstilling for udvikling af boliger i hele byen.”
Tiltrækning af børnefamilier
Sociale Forhold og Beskæftigelse omtaler endelig en ændret lovgivning for de lokale dagtilbud. Hidtil har kun 30 procent af børnene i dagtilbud i udsatte boligområder måttet bo i boligområdet – men nu er det blevet muligt at undtage familier i beskæftigelse eller uddannelse fra at tælle med i opgørelsen.
I Aarhus Kommune håber man, at ressourcestærke familier i bl.a. Gellerupparken og Toveshøj nu lettere kan få adgang til lokale dagtilbudspladser.
“Dette er positivt for udviklingen af områderne og tiltrækning af ressourcestærke børnefamilier. Dog indebærer det en administrativt tung arbejdsgang, da det kræver en ny og fordyrende programmering af eksisterende systemer eller manuel håndtering af sagerne,” påpeger forvaltningen.
De udsatte boligområder i Aarhus blev senest diskuteret i Aarhus Byråd d. 26. marts, og politikerne var enige om at følge udviklingen i områderne tæt.
